Aktuelt
Stort politisk flertal for statslige pakkeforløb i psykiatrien
Ti ordførere - seks sundhedspolitiske spørgsmål. Læs alle svarene i Ugeskrift for Læger nummer 11
4. jun. 2019
10 min.
Ugeskrift for Læger har spurgt de sundhedspolitiske ordførere: "Skal vi have statslige pakkeforløb for psykiske lidelser?”. Ni ud af 10 svarer ja, og der tegner sig dermed et bredt flertal for pakkeforløb i psykiatrien.
De enkelte regioner har siden 2013 haft behandlingspakkeforløb på en række områder inden for den ambulante psykiatri – både i børne- og ungepsykiatrien og i voksenpsykiatrien. Gitte Ahle, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, efterlyser en evaluering af de nuværende pakkeforløb, før hun vil lægge sig fast på, om statslige pakkeforløb er en god idé.
”For os er det især vigtigt at se på udredningsproblematikken. Det er jo afgørende, at patienterne også kommer ind i det forløb, som er det rigtige lige netop for dem og deres situation”, siger Gitte Ahle.
Svært at putte patienter i kasser
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby, som har svaret på rundspørgen på vegne af Venstre, nuancerer sit svar med et både ja og nej til pakkeforløb. Begrundelsen fra Ellen Trane Nørby lyder:
”Pakkeforløbene er gode og velfungerende for mange, men der er også klare begrænsninger, og netop når vi taler psykiatrien, så er patienterne og deres historier meget forskellige, og vi skal passe på med at tro, at vi kan putte folk i kasser”.
Savner tid til at udrede
Formanden for psykiaterne er enig med sundhedsministeren i, at det kan være svært at få psykiatriske patienter til at passe i faste pakkeforløb.
”Derfor er det også så vigtigt, at der er fokus på, om patienterne bliver diagnosticeret rigtigt. Jeg hører ude fra klinikkerne, at psykiaterne savner tilstrækkeligt med tid til at få udredt patienterne. Det skal vi have undersøgt til bunds”, siger Gitte Ahle.
Konservative siger nej
Det Konservative Folkepartis Mette Abildgaard svarer som den eneste af de ti sundhedsordførere nej til, at der skal indføres statslige pakkeforløb for psykiske lidelser. Hun begrunder sit svar med, at statslige pakkeforløb ikke er en del af hverken sundhedsreformen eller psykiatrihandlingsplanen.
”Men jeg er åben for, at vi på sigt kan indføre det, hvis det kan skabe bedre forløb for patienterne end de nuværende regionale pakkeforløb”, tilføjer Mette Abildgaard.
Enige om at prioritere psykiatrien
Alle sundhedsordførerne er i deres kommentarer til spørgsmålet om pakkeforløb enige om, at psykiatrien generelt skal opprioriteres.
Eksempelvis svarer Socialdemokratiets Flemming Møller Mortensen:
”Psykiatrien har alt for længe været nedprioriteret og trænger til både øget politisk fokus, langsigtet planlægning og flere ressourcer. En revidering eller udbygning af de eksisterende pakkeforløb i psykiatrien vil vi gerne være med til at overveje”.
Socialdemokratiet lancerede i sidste uge et udspil om psykiatri, som bl.a. indeholdt forslag om en fast finansiering af psykiatrien, oprettelse af flere sengepladser og at behandlingen af patienter med misbrug og psykiatrisk sygdom samles under ét tag. Men udspilet indeholdt ikke et forslag om statslige pakkeforløb.
I blå blok vil både Venstre og Dansk Folkeparti også styrke psykiatrien.
”Vi skal styrke og løfte den samlede psykiatri i Danmark og det er et arbejde, vi er i gang med, men vi er ikke i mål, og der skal både flere penge til og en langsigtet strategi”, lyder det i svaret fra Venstre.
Læs flere svar fra Ugeskrift for Lægers ordførerrunde:
Alle Folketingets nuværende partier bakker op om et ankenævn
Kun ét dansk parti svarer "nej" til at bevare familielægen
Politisk flertal vil beholde behandlingsgarantien - tre partier åbner for diffentiering
Fakta
Fakta
Det svarede partiernes sundhedsordførerne på spørgsmålet:
Skal vi have statslige pakkeforløb for psykiske lidelser?
A: Socialdemokratiet
Sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen
JA
Det er helt givet, at vi skal gøre langt mere for at løfte behandlingen af mennesker med psykisk sygdom og den tidlige indsats. Psykiatrien har alt for længe været nedprioriteret og trænger til både øget politisk fokus, langsigtet planlægning og flere ressourcer. En revidering eller udbygning af de eksisterende pakkeforløb i psykiatrien vil vi gerne være med til at overveje.
B: Radikale Venstre
Sundhedsordfører Lotte Rod
JA
Det vil vi gerne overveje. Vi vil give unge adgang til gratis psykologhjælp, styrke skolepsykologernes arbejde og sætte mindfulness og terapi på recept som supplement og alternativ til medicin. Vi vil arbejde for, at virksomheder, frivillige og politikere sammen skal finde løsninger på, hvordan børn og unge kan vokse op uden stress.Derudover vil vi give psykiatriske patienter tilbud om en behandlingsvejleder, der skal hjælpe dem godt igennem behandlingsforløbet.
C: Det Konservative Folkeparti
Sundhedsordfører Mette Abildgaard
NEJ
Statslige pakkeforløb er ikke en del af hverken sundhedsreformen eller psykiatrihandlingsplanen. Men jeg er åben for, at vi på sigt kan indføre det, hvis det kan skabe bedre forløb for patienterne end de nuværende regionale pakkeforløb.
D: Nye Borgerlige
Sundhedsordfører Annette Skov Andersson
JA
Psykiatrisk og somatisk udredning og behandling skal ligestilles. Hvis det lægefagligt kan dokumenteres at statslige pakkeforløb er hensigtsmæssigt og bedrer patienternes forløb gennem sundhedsvæsenet kan vi være med til den løsning. Den individuelle lægefaglige vurdering må aldrig tilsidesættes. Der er behov for øget fokus på borgerne med psykiatriske problemstillinger. Det drejer sig både om øget fokus på antal sengepladser (der er for få/der er nedlagt for mange) og et tilstrækkeligt antal velkvalificerede personale. Tid til patienterne er generelt en mangelvare (også) i psykiatrien. Endvidere bør der også i psykiatrien fokuseres på, om tiden bruges bedst muligt på patienterne, og ikke på eksempelvis unødvendig og irrelevant dokumentation.
F: Socialistisk Folkeparti
Sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen
JA
Psykiatriske patienter skal gives sikkerhed for både udredning, behandling og rehabilitering i et samlet og helhedsorienteret forløb med udgangspunkt i den enkelte patients forskellige behov. 25% af de ekstra penge SF vil tilføre sundhedsvæsenet skal gå til at løfte psykiatrien.
I: Liberal Alliance
Sundhedsordfører May-Britt Kattrup
JA
I denne regeringsperiode har vi rettet en del op på den underprioritering, der har været af psykiatrien gennem mange år, men der er klart brug for endnu flere midler og bedre indsats fremover.
O: Dansk Folkeparti
Sundhedsordfører Liselott Blixt
JA
Statslige pakkeforløb for psykiske lidelser vil være godt og noget, som Dansk Folkeparti arbejder for. I min egen kommune er der eksempelvis indført psykiatrihandlingsplan. Der skal sikres flere sengepladser i psykiatrien, og vi ønsker den gamle ”plejeruddannelse” indført. Herudover ønsker vi også mere arbejde med dobbeltdiagnoser – hvor misbrug er del af lidelsen og dermed et samarbejde, som involverer flere instanser.
V: Venstre
Sundhedsminister Ellen Trane Møller
JA og NEJ
Når jeg svarer det, så er det fordi pakkeforløbene – også dem på forebyggelsesområdet - er gode og velfungerende for mange, men der er også klare begrænsninger, og netop når vi taler psykiatrien, så er patienterne og deres historier meget forskellige, og vi skal passe på med at tro, at vi kan putte folk i kasser. Der er også en tendens til at de forløb, der ”har” en pakke, så prioriteres særskilt højt og andre overses og det holder ikke. Derfor skal vi styrke og løfte den samlede psykiatri i Danmark og det er et arbejde vi er i gang med med Psykiatrihandlingsplan II og Sundhedsreformen, men vi er ikke i mål, og der skal både flere penge til og en langsigtet strategi.
Ø: Enhedslisten
Sundhedsordfører Peder Hvelplund
JA
Det er helt afgørende, at sikre mere personale på afdelingerne. Vi ved at 56 procent af psykiaterne oplever dagligt eller ugentligt at udskrive patienter de ikke vurderer som færdigbehandlede. Forskning tyder på at manglende personale øger mængden af tvang og bæltefiksering i psykiatrien og giver derudover et utrygt arbejdsmiljø for personalet. Psykiatrien er i den grad skåret ind til benet de seneste år og det skal der ændres på. Vi foreslår et akut løft på 1 mia. kr. årligt.
Å: Alternativet
Sundhedsordfører Pernille Schnoor
JA
Psykisk og fysisk sygdom skal behandles ligeværdigt. Vi vil afsætte ekstra 1 mia. til psykiatrien. Vi vil sikre en efterbehandlingsgaranti på syv dage, så der altid følges op efter udskrivelse fra psykiatrisk syge, fx med mentor, kontaktperson, plan for fysioterapi, psykolog mv.