Sundhedsstyrelsen: Ja til medicinsk teknologivurdering af lavdosis-CT

Sundhedsstyrelsen stiller sig positivt over for Region Midtjyllands initiativ til at få foretaget en medicinsk teknologivurdering (MTV), der skal klarlægge fordele og ulemper ved brug af lavdosis-CT i kampen for tidlig diagnosticering af lungekræft.

Det oplyser sektionsleder Lotte Klitfod, Sundhedsstyrelsen, men hun gør samtidig opmærksom på, at to betingelser skal være opfyldt, for at arbejdet kan iværksættes:

»Sundhedsstyrelsen vil eventuelt kunne varetage en opgave vedrørende en sådan udarbejdelse af en MTV for billeddiagnostisk udredning af symptomer fra lungerne, såfremt Sundhedsstyrelsen får midler til arbejdet, og såfremt der er tilstrækkelig viden og data til at kunne dokumentere fordele og ulemper ved de forskellige undersøgelser«, siger Lotte Klitfod.

Midler til arbejdet har Region Midtjylland allerede bevilget i form af en million kroner. Nu skal det så undersøges, hvad der ligger af data og viden på området. Formand for hospitalsudvalget i Region Midtjylland, Henrik Gottlieb Hansen, har tidligere sagt til Ugeskrift for Læger, at der ligger en del data, både i Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg og på Aarhus Universitetshospital, og derudover er der flere projekter i gang, blandt andet med sammenligning af resultater ved brug af henholdsvis lavdosis-CT og højdosis-CT. Dertil kommer en undersøgelse af, hvordan CT-aktiviteten i Diagnostisk Center i Silkeborg har ført til, at man har fundet flere tilfælde af lungekræft i tidligt stadium. Undersøgelsen forestås af RKKP (Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram) og Diagnostisk Center.

Balancen mellem skadelige og gavnlige virkninger

Det faglige debat om anvendelse af lavdosis-CT tog fart, da ledende overlæge Ulrich Fredberg, Diagnostisk Center, blev afskediget. Begrundelsen var, at nogle patienter, der blev undersøgt med lavdosis-CT, efter regionens mening burde have været undersøgt med højdosis-CT. Både den ledende overlæge og de praktiserende læger i området var uenige. De mente, at mistanken om lungekræft hos de pågældende patienter var så lille, at de i stedet ville være blevet undersøgt med røntgen, hvis man ikke havde haft lavdosis-CT som en ekstra mulighed i værktøjskassen.

På Diagnostisk Center blev der i perioden med brug af lavdosis-CT i stedet for røntgen fundet flere tilfælde af lungekræft i tidligt stadie end på andre sygehuse. Sundhedsstyrelsen har dog i sin seneste vejledning understreget, at der mangler robust dokumentation for, om der generelt bør tilbydes lavdosis-CT eller røntgen af thorax i situationer med et bredere differentialdiagnostisk sigte, altså hvor der ikke er konkret mistanke om lungekræft, og hvor der heller ikke er mistanke om alvorlig sygdom, der kan være kræft.

»I dag er der ikke en fastlagt faglig standard for billeddiagnostisk udredning af lunger, når denne foretages med et bredere differentialdiagnostisk sigte«, siger Lotte Klitfod.

»Det kan derfor være relevant at overveje en mere systematisk udbredelse af nye billeddiagnostiske tilbud som led i den billeddiagnostiske udredning af lunger i disse situationer, hvor sigtet er et bredere differentialdiagnostisk sigte. Hvis Sundhedsstyrelsen skal udarbejde sådanne nye evidensbaserede anbefalinger, kræver det imidlertid, at der foreligger nødvendig viden og data opsamlet systematisk. Og før en ny undersøgelsesmetode som lavdosis-CT eventuelt kan tages i brug, skal balancen mellem gavnlige og skadelige virkninger dokumenteres«.

Forskningsprojekter på vej

Sektionslederen i Sundhedsstyrelsen er altså positiv over for at få dokumenteret fordele og ulemper ved de forskellige undersøgelsesmetoder, før anvendelse af lavdosis-CT eventuelt kan anbefales som nyt billeddiagnostisk tilbud. Hvis det ikke er muligt at få dokumentationen i orden gennem udarbejdelse af en MTV, kræver det opsamling af protokolleret viden:

»Såfremt der ikke foreligger en sådan dokumentation, skal det nye systematiske tilbud gives i protokolleret regi med klart definerede kriterier for undersøgelse, registrering af data, beskrivelse af effektmål og mulige skadevirkninger, principper for dataanalyse m.v., ligesom der bør sikres fagfællebedømt offentliggørelse af resultater i videnskabelige tidsskrifter«, siger Lotte Klitfod.

Sektionslederen gør opmærksom på, at det ligger uden for Sundhedsstyrelsens opgaveområde selv at udføre eller lede sådanne egentlige forskningsprojekter med henblik på at opsamle protokolleret viden.

»Dette ansvar ligger hos regioner, universiteter og faglige miljøer. Sundhedsstyrelsen har på to møder i 2020 med de faglige miljøer, regionerne, Kræftens Bekæmpelse med flere lagt op til, at disse parter går sammen om at fremskaffe den nødvendige viden på området. Der er allerede flere forsknings- og kvalitetsprojekter på vej med henblik på at frembringe mere viden, og projekterne blev drøftet på de to møder i 2020. Sundhedsstyrelsen bakker op om disse vigtige tiltag og vil følge projekternes gennemførelse og resultaterne heraf«, siger Lotte Klitfod.

Sundhedsstyrelsen: Ja til medicinsk teknologivurdering af lavdosis-CT

Fakta