Ti af de mest brændende spørgsmål – og svar – om adgang til videnskabelige artikler

Det er fordi, du ikke har elektronisk adgang til artiklen via en licensaftale. Du kan derfor kun få en papirkopi til eget brug. Biblioteket må simpelthen ikke sende dig en PDF eller et link.
Måske har dit sygehus ændret it-systemet, så du skal logge ind via en bestemt biblioteks-app for at få adgang.
Det handler om økonomi. Licensaftalerne koster dyrt, og Universiteterne har større budgetter til det formål end regionssygehuse, fordi undervisning og forskning er deres primære opgave.
Man kan ikke købe licenser til en enkelt sygehusafdeling, men køber altid til et helt sygehus eller flere, og derfor kan det blive meget dyrt for en region at tilgodese alle ønsker.
Tidligere sørgede en regionslicensgruppe med medlemmer fra alle regioner for at koordinere et basistilbud til alle læger på tværs af regionerne. Men det blev ændret i 2017. Her blev regionslicensgruppen nedlagt, og opgaven blev lagt ud til de enkelte regioner. I den forbindelse vurderede regionerne, at aftalen om adgang for almen praksis og speciallægepraksis var alt for dyr set i forhold til det meget beskedne brug af aftalen, regionerne havde registreret. Derfor mistede lægerne adgangen.
Meget kan klares ved walk-in – altså, at man møder fysisk op på det kongelige bibliotek eller et universitetsbibliotek. Her kan du se tidsskrifterne via bibliotekernes licensaftale. Har biblioteket ikke det tidsskrift, du ønsker, kan de i mange tilfælde skaffe materialet hjem. De kan evt. købe det hjem.
Hvis alt andet glipper, kan man blive nødt til selv tegner et personligt abonnement – og betale for det.
Der kan være to forklaringer:
A. din kollega har i modsætning til dig tilknytning til et universitet, og har derfor fjernadgang og logger ind via sit universitet. Dermed har din kollega elektronisk adgang til flere kilder end dig, fordi Universiteterne generelt køber flere licenser end hospitalerne.
B. de to hospitaler har tilkøbt forskellige licenser. Ud over dem, som regionen køber, kan det enkelte hospital også tilkøbe licenser, hvis hospitalet for eksempel har et særligt speciale, som skal dækkes ind.
Som praktiserende læge er du ikke dækket af nogen licenser, og derfor har du ikke elektronisk adgang til videnskabelige tidsskrifter og databaser. Hvis du møder op på et bibliotek, har du mulighed for at søge på bibliotekets computere via bibliotekets licenser – og downloade artikler på et usb-stik, men kun til eget brug.
Medmindre du har skiftet arbejdsplads, og din nye arbejdsplads har nogle andre licensaftaler, end den gamle, så er det sandsynligvis, fordi tidsskriftet har skiftet forlag. Det sker ret ofte, at et tidsskrift udskifter sit forlag, og det kan betyde, at det ikke længere er med i den licenspakke, som din arbejdsplads plejer at købe.
Forlagenes forretningsmodeller er sådan skruet sammen, at de kan få størst muligt overskud. At lægge en helt ny bog ind i en licens-pakke vil være af afgive en mulighed for at tjene penge. Så det sker, at forlagene sælger pakker med ældre udgivelser, så de kan tjene på at sælge de nye bøger stykvis til studerende for eksempel.
Spørg en bibliotekar – eller tag kontakt til forfatterne via e-mail. I mange tilfælde er det tilladt forfatterne at dele digitale kopier af egne artikler til kolleger og studerende til privat brug.
Alle har walk-in adgang