Ærespris til torturoverlevernes forkæmper

»Når man har været igennem tortur og den totale magtesløshed og fornedrelse, der ligger i, at et andet menneske truer og styrer ens livsmuligheder og smerteniveau, er det så ødelæggende, at det er usikkert, om man kan bringe livet tilbage«.

Det siger overlæge Jens Modvig, som modtager Lægeforeningens Ærespris 2020 for mange års indsats for verdens torturofre. Jens Modvig er afdelingsleder i DIGNITY, det tidligere Rehabiliterings- og Forskningscenter for Torturofre (RCT). Han er desuden formand for FN’s Torturkomité.

Hans arbejde i dag består i at udvikle projekter, ofte i direkte samarbejde med de udenlandske partnere, og han anslår, at han i de sidste 25 år har rejst 200-300 gange i »en hulens masse lande«:

»Det har været lige fra de lerklinede gulve ude hos ofrene og til de bonede gulve i FN eller hos regeringerne«, siger han.

Kapret fra uni

Det begyndte for 27 år siden, da Jens Modvig var lektor på Institut for Socialmedicin ved Københavns Universitet. Institutlederen var professor Erik Holst, der også var formand for Lægeforeningen. Erik Holst var også engageret i RCT, hvor han blev bestyrelsesformand, da han gik på pension. Erik Holst arbejdede på de internationale linjer gennem Det Internationale Rehabiliteringsråd for Torturofre (IRCT). Han havde brug for medarbejdere, der som konsulenter kunne rejse ud til rehabiliteringsprojekter for torturofre rundtom på kloden.

En af dem, som Erik Holst fik kapret fra sit gamle institut til dette arbejde, var Jens Modvig. Det var i april 1993, og siden har han ikke set sig tilbage.

Efter nogle år med intens rejseaktivitet blev Jens Modvig leder af en nyoprettet afdeling for projektudvikling og senere lægelig direktør. Så fulgte udpegningen til generalsekretær for IRCT, som nu var blevet paraplyorganisation for rehabiliteringscentre i hele verden.

Der var mindre og mindre tid til universitetet, og til slut måtte Jens Modvig træffe en beslutning. Det blev et definitivt farvel til uni.

»Bringe livet tilbage«

Det er efterhånden en del år siden, at hans kliniske arbejde med torturoverlevere begyndte – dengang, han var lægekonsulent på Nørrebro.

»Dengang så lægekonsulenterne klienterne, og jeg kom til at undersøge en del torturofre og kom på hjemmebesøg hos nogle af dem. Med tiden har jeg også undersøgt og dokumenteret en del torturoverlevere, men det har aldrig været hovedindholdet i mit arbejde«, forklarer han.

Når man – med Jens Modvigs udtryk – skal hjælpe torturoverlevere »tilbage til livet«, kræver det en bred indsats. En vigtig del af arbejdet er at undersøge og dokumentere torturen.

»Vi har en standard, Istanbulprotokollen, som jeg har været med til at revidere i de sidste par år. Det er den lægelige standard for dokumentation af torturfølger. Men der tilstræbes også en tværfaglig rehabiliteringsindsats for at få torturoverlevernes funktionsevne tilbage igen. At få deres liv tilbage og få genskabt en tro på, at der overhovedet er en fremtid«, siger Jens Modvig.

»Og det kræver en både tværfaglig og langvarig rehabiliteringsindsats; ud over læger omfatter det fysioterapeuter, psykologer, jurister og socialrådgivere«.

Støtte kommer ikke af sig selv

En anden vigtig del af arbejdet er advocacy – eller på dansk: lobbyvirksomhed, hvor det gælder om at overbevise donorer eller væsentlige stakeholders om, at rehabilitering af torturofre og forebyggelse af tortur er et arbejde, som skal støttes. For ganske vist bliver arbejdet støttet af bl.a. Udenrigsministeriet og Danske Regioner, men støtten kommer ikke af sig selv – og foruden de offentlige kasser er der privatpersoner og fonde, der giver pæne bidrag. Og de kommer heller ikke af sig selv.

Det bedste er naturligvis at forebygge – at hindre, at tortur finder sted. Og det er især det, Jens Modvig har beskæftiget sig med i de senere år.

Men forebyggelse – det er vel primært at lægge pres på de ansvarlige regeringer og holde dem op på de internationale standarder?

»Det er derfor, vi har FN’s Torturkomité, som jeg er formand for«, siger Jens Modvig. »De lande, der har ratificeret FN’s torturkonvention, er juridisk ansvarlige for at implementere den. Hvert fjerde år skal de sende en rapport til os i torturkomitéen og sende en delegation, der skal svare på spørgsmål, hvorefter komitéen konkluderer, i hvor høj grad landet så har levet op til konventionens betingelser«.

Sikkerhed trumfer menneskerettigheder

Selv om Jens Modvig ser lyst på fremtiden, mener han, at kampen mod tortur blev slået noget tilbage efter 9/11. Den såkaldte »krig mod terror« har mange steder ført til, at sikkerheden prioriteres højere end menneskerettigheder:

»Hvis politiet sidder med en mistænkt terrorist, er det lige før, der er folkelig opbakning til at gøre hvad som helst under påskud af at forhindre en terrorhandling – til at se bort fra de rettigheder, som enhver anholdt har: retten til en advokat, til at se sin familie og at få en lægeundersøgelse«, siger Jens Modvig.

En unik indsats af en læge

Lægeforeningens Ærespris, der i 2017 afløste Barfred-Pedersen æresgaven, uddeles hvert år til en læge, som har ydet en særlig indsats, der kan inspirere andre læger.

Om begrundelsen for at give æresprisen til Jens Modvig lyder det bl.a. fra formand Andreas Rudkjøbing:

»Årets prismodtager er eksempel på en læge, som flittigt, ydmygt og uden for lægefagets traditionelle rammer gør en forskel for mange mennesker fra hele verden. Det er en unik indsats, som fortjener hans kollegers anerkendelse«. Med Lægeforeningens Ærespris følger 35.000 kroner.

LÆS OGSÅ:

2019: Ærespris til forebyggelses-pioner

2018: Ærespris til Merete Nordentoft

2017: Lægernes nye ærespris hædrer uddannelsesindsats