Ung læge bag lovende læringsportal: »Du skal være parat til at slå din idé ihjel«

Niels Kvorning Ternov var medicinstuderende, da han satte sig for at gøre en forskel. Han var sådan set glad nok for studiet, men der manglede noget. Bøgerne kunne ikke gøre det alene. Han ville have hænderne med. Ligesom dengang han byggede sit eget hus som 17-årig og siden hen også et til sin mor. Men også ligesom dengang han som 15-årig var i skolepraktik på en palliativ afdeling og hentede vand og smertestillende piller til en døende mand, som takkede ham for den forskel, han havde gjort.

Kombinationen af at ville arbejde med sine hænder og gøre en forskel fik ham til at tænke, at han skulle være læge og måske plastikkirurg.

Men han kom snarere i gang med innovation end plastikkirurgi, for han spurgte en dag sin vejleder: »Hvad er det største problem inden for plastikkirurgien?«. »At vi fjerner alt for mange godartede pletter«, lød svaret.

Det tændte med det samme en ild i Niels Kvorning Ternov. For kunne han ændre på, at to tredjedele af plastikkirurgiens ressourcer inden for behandlingen af melanomsuspekte læsioner blev brugt på at fjerne godartede pletter, ville det have en kæmpe betydning for patienterne og specialet som helhed.

»Så det gik jeg i gang med det samme«, fortæller Niels Kvorning Ternov, der på det tidspunkt var i slutningen af medicinstudiet.

Drop det

Han beskriver det selv som »et behov for at give den gas« på et område. Nok ikke så vigtigt, hvilket område. Derfor havde han heller ingen forudsætninger for at fikse problemet med at se forskel på god- og ondartede modermærker.

»Nej, det havde jeg overhovedet ikke forstand på«, erkender han blankt.

Men han forstod sig på ikke at give op. Og på ikke løbe efter håbløse idéer. Begge dele er kernen i innovation, mener han:

»Du skal være parat til at slå din idé ihjel. Hver gang noget viser sig ikke at virke, skal du droppe den del af løsningen og se hen mod de dele, der virker til at fungere. Du skal kun bruge dine kræfter der, hvor der er tegn på god effekt«, lyder hans allervigtigste budskab.

For ham har det virket. I dag er 31-årige Niels Kvorning Ternov direktør i virksomheden Melatech, der har 12 ansatte, og som arbejder sammen med nogle af de dygtigste forskere og klinikere på området. Produktet, som de har udviklet, er en platform, der sikrer bedre, sikrere og billigere diagnostik og håndtering af hudlæsioner på tværs af sektorerne i sundhedsvæsenet.

Duede ikke

Det startede ellers som en idé, der måtte lade livet. For i første omgang skulle patienterne selv monitorere deres pletter. Det kunne nemlig spare en masse henvendelser allerede ude hos de praktiserende læger. Tanken var, at patienterne/borgerne selv med jævne mellemrum kunne tage billeder af deres mistænkelige pletter, hvorefter en app ville holde øje med pletternes udvikling. Han fik endda designet og tre-d-printet et dermoskop, der kunne laves til en pris a maksimalt 10 kr. pr. styk, og som skulle kunne deles gratis ud til patienterne. Herefter lavede han en test af løsningen blandt en håndfuld borgere. De billeder, han fik tilbage, var tilfældige hudtilstande, såsom bumser.

»Så den idé var dum. Den fik jeg stoppet igen. Patienterne havde meget svært ved at gennemskue, hvad de skulle holde øje med. Det var simpelthen et urimeligt krav at stille til dem«, siger opfinderlægen.

Så han sadlede om og målrettede sit arbejde mod lægernes arbejdsgang. Sammen med sine forskningskollegaer undersøgte han de 172 læger og medicinstuderendes evne til at vurdere hudpletter.

»Det viste sig, at læringskurven var ekstremt lang. Det tog generelt mere end seks år at blive god til ,plet-diagnostik’«, fortæller Niels Kvorning Ternov.

Årsagen er formentlig, at det er svært at lære ret meget af, at man som læge ser mistænkelige pletter hos sine patienter, sender dem videre til fjernelse, hvorefter man modtager skriftlige svar tilbage, som på ingen måde hjælper en til at huske, hvordan såvel de syge som raske pletter så ud.

20.000 cases

Løsningen blev at bygge et feedbacksystem, som sendte et billede tilbage af pletten med diagnosen. Alligevel var det ikke nok. For når en praktiserende læge ser to pletter om ugen, vil det stadig tage år, før der er kommet tilstrækkeligt meget feedback tilbage til at have lært at se forskel.

Men nu var Niels Kvorning Ternov og det team, som han efterhånden havde samlet omkring sig, til gengæld kommet tæt på. For det stod klart for dem, at det ikke var en app til skelnen mellem konkrete pletter på konkrete patienter, som de var ved at bygge, men en kombineret lærings- og klinisk platform. De gik derfor i gang med at udvide løsningen med en læringsdatabase med over 20.000 cases, så lægen på quizagtig vis kunne gætte og få svar med det samme på de pletter, som lægen så på billederne.

»Med den database kunne en læge uden forudgående erfaring på 3-4 timer opnå, hvad der svarer til 3-4 års erfaring i huddiagnostik«, fortæller Niels Kvorning Ternov.

Tallene har han fra et peerreviewed, randomiseret, kontrolleret studie.

Løbende har de udvidet løsningen, der heder Dermloop, med telemedicinsk diagnostik og præoperativ planlægning af hudkræftkirurgi. Dermloop er altså endt op med at være en omfattende løsning med en læringsapp og et klinisk system målrettet tværsektoriel håndtering af huddiagnostik både hos praktiserende læger, hudlæger og patologer med det formål at reducere over- og underdiagnosticering af hudkræft.

Men Niels Kvorning Ternov går faktisk videre end det. For innovationens rejsen er ikke slut endnu. Lige nu udvider de Dermloop til at håndtere øvrige hudtilstande som udslæt, hårtab, akne, ligesom man arbejder hen mod at udvikle diagnostisk support til teledermatologerne med det sigte yderligere at effektivisere og reducere omkostninger forbundet med diagnostik af hudtilstande.

»Det er den næste del af rejsen,« siger Niels Kvorning Ternov.

Implementering er svært

Men en ting er den idémæssige rejse. Noget andet er den økonomiske rejse. Niels Kvorning Ternov fik en bevilling fra Innovationsfonden, arbejdede selv som innovatør og forsker om dagen og tog desuden vagter som læge om natten. Sådan gik der nogle år. Siden da er det lykkedes ham at trække en privat investering ind, skabe delvis omsætning og tiltrække diverse innovationsbevillinger. Penge, som har holdt projektet kørende i de sidste 3-4 år, men som næsten er brugt op nu. Så det sidste halvandet år har Niels Kvorning Ternov og hans hold arbejdet hårdt på både at finde økonomiske midler og lave aftaler med beslutningstagere i sundhedsvæsenet for at realisere den sidste og afgørende del af rejsen: implementeringen af systemet.

»Den sidste del – driftsimplementeringen i sundhedssektoren – er vanvittig hård«, siger han.

Så lige nu arbejder han næsten fuldtid med det, han kalder »politik, økonomiaftaler og dialoger med beslutningstagere«.

Drift er største barriere

Indtil videre er der over 3.600 læger, der har downloadet Dermloop Learn (læringsappen), og den kliniske del af appen bliver brugt af læger på tværs af tre regioner. Så nu kan Niels Kvorning Ternov efterhånden se tilbage på en lang innovationsrejse, der fortæller en hel del om mulighederne og begrænsningerne for klinikere, der får en god idé.

»De kompetencer, du har fra lægestudiet, er i hvert fald ikke nok«, slår han fast som det første.

Men der er også andre snubletråde. Den største er, at regionerne ikke har penge eller interesse i at bygge nye innovationsløsninger og heller ikke nødvendigvis mulighed for at købe startupløsninger.

»Regionerne er en driftsorganisation. De er ikke en udviklingsorganisation. Det er den absolut største barriere for innovation, og at det er meget svært for en startup at sikre omsætning via et samarbejde med regionerne. Den innovation, der finder sted, skal være kommerciel og helst fra en meget stor virksomhed på bestilling fra en region, og det er ærgerligt, for det betyder, at rigtigt mange gode idéer, der kunne spare på bemanding og økonomi, går tabt«, siger Niels Kvorning Ternov, der som læge egentlig ikke var interesseret i at blive virksomhedsejer og direktør, men det krævede Innovationsfonden, hvis de skulle bevillige midler til projektet.

Niels Kvorning Ternov gætter på, at klinikere som ham ofte ender med at udvikle nye løsninger og teste dem via forskningsprojekter, som dog ender med »death by science«, fordi der mangler en proces for driftsimplementering.

»Regionerne er gearet til forskning, men ikke innovation«, siger han, der dog også har haft gode oplevelser på sin vej. For der har også været mennesker i »systemet«, der gerne ville hjælpe.

»Der findes heldigvis ledere i sundhedsvæsenet, der er ,passionerede rebeller’ og derfor får ting til at ske på trods af, at det ikke er gængs praksis i de driftsorienterede systemer. Hold nu op, hvor har jeg fået meget hjælp af den type mennesker«, siger han.