Både HEALTH i Aarhus og det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU har regler om, hvordan og hvornår forskningsresultater publiceres. De øvrige universiteter er også i gang - baggrunden er ikke mindst fake news bølgen.
Det flyder med fake news på stort set alle medieplatforme, ikke mindst inden for sundhedsområdet. Men det drejer sig ikke bare om vrøvlehistorier, der går deres gang på mere eller mindre troværdige sociale medier. Selv traditionsrige, seriøse medier beskyldes for f.eks. at overdrive forskningsresultater, bruge alarmerende overskrifter eller fordreje forskernes udsagn.
Det problem kan kun medierne selv løse, men forskerne og universiteterne har også et ansvar. Faktisk viser en artikel offentliggjort i BMJ i 2014, at pressemeddelelser fra de videnskabelige miljøer om forskningsresultater ofte overdriver.
Undersøgelsen handler om sundhedsrelateret forskning, og artiklen konkluderer, at 40 pct. af de undersøgte pressemeddelelser "indeholdt overdrevne råd", 33 pct. overdrev årsagssammenhænge, og 36 pct. overdrev koblingen mellem dyreforsøg og eventuel effekt på mennesker.
Måske er det blevet bedre siden. I det mindste på de danske universiteter. HEALTH i Aarhus har f.eks. allerede haft retningslinjer for forskningskommunikation i flere år, som har tre overordende formål:
sikre troværdighed og transparens i forskningsformidlingen
fremme positiv medieomtale af HEALTHs og Region Midtjyllands forskning
skabe tillid mellem medier, kommunikationsafdeling og forskere.
I konkrete termer betyder det f.eks. at kommunikationsafdelingerne både på sundhedsfakultetet og i regionen kun medvirker til medieomtale af nye, sundhedsvidenskabelige forskningsresultater, "hvis de er baseret på en videnskabelig artikel antaget i et peer-reviewed tidsskrift", som der står i retningslinjerne.
Et andet kardinalpunkt er, at det altid skal nævnes, hvad der måtte være af eksterne partnere, og - ikke mindst - hvem der har ydet økonomisk støtte til den pågældende forskning.
HEALTH er ikke alene om at have forfattet retningslinjer. Syddansk Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet har også en nedfældet politik. Den er foldet ind i en bredere profileringspolitik og indeholder f.eks. detaljerede anvisninger om diverse muligheder for at bringe forskning bredere ud. Det behøver ikke være i form af en pressemeddelelse men kan f.eks. også være i form af kronikker eller lignende.
Også i Odense påpeger retningslinjerne, at f.eks. eksterne finansieringskilder skal nævnes. Men grundlæggende dyder såsom troværdighed, transparens osv. er ikke specifikt nævnt.
Det skyldes, at disse grundprincipper forudsættes indlejret hos både forskere og kommunikationsfolk. Det ligger så at sige i universitetets DNA.
"Når du er ansat på et universitet, og du får midler fra det offentlge til forskning, så er du forpligtet til at delagtiggøre befolkningen i dine resultater – under forudsætning af, at du f.eks. ikke overdriver eller skræmmer folk. Du skal kunne stå 100 pct. bag den formidling, der bliver meldt ud til det omgivende samfund", siger Tomas Homburg, leder af Kommunikation og Web på SDUs sundhedsvidenskabelige fakultet.
"Men det er emner, som vi tager med, når vi er rundt på institutterne og afdelingerne for at tale med forskerne - og det er vi meget jævnligt".
SDU arbejder løbende med spørgsmålet, som lige nu er på vej til Akademisk Råd som del af en større diskussion om forskningsfrihed og -vilkår.
Aalborg Universitet er i gang med at udarbejde retningslinjer - ikke specifikt for det sundhedsvidenskabelige fakultet men for hele universitetet. En arbejdsgruppe er i gang, og en endelig version ventes i løbet af foråret 2018.
"Vi skal bl.a. have snakket om grænser for, hvor simpelt og hvor meget man kan stramme rubrik, underrubrik og en vinkel (i pressemeddelelser, red.). Noget af det, vores forskere beskæftiger sig med, er jo meget kompliceret og ikke altid helt nemt at formidle", siger presseansvarlig på AAU Kommunikation, Anette Marcher.
Retningslinjerne kommer til at bestå af to dele: nogle, som primært er rettet mod kommunikationsafdelingerne, samt en håndbog beregnet til forskerne, som skal bidrage til deres forståelse af, hvordan de kan være med til at formidle.
På landets største universitet, Københavns Universitet, er der på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ikke udfærdiget egentlige, skriftlige retningslinjer, men det betyder ikke, at forskere og pressefolk der formidler uden omtanke.
"På KU-SUND har vi ikke som i Aarhus nedfældet principperne i et regelsæt, men vi arbejder med tilsvarende kriterier og gør os stor umage med at vinkle vores forskningsnyheder troværdigt og linke til det videnskabelige tidsskrift", siger kommunikationschef på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Anéh Christina Hajdu.
"Det seneste halve år har vi i SUND KOM også haft fokus på at fremhæve de metodiske styrker og svagheder i videnskabelige studier. Eksempelvis hvor mange mennesker der er undersøgt, hvor langt forsøgene er fra klinikken, om de er i cellekulturer, i dyreforsøg eller i mennesker", siger hun.
Emnet forskningsformidling optager ikke blot kommunikationsfolkene - og forskerne selv - men også de sundhedsvidenskabelige fakulteters dekaner.
Kort før jul offentliggjorde alle fire således et fælles indlæg til Altinget, hvori de opfordrede til "en styrket dialog mellem forskere, medier og kommunikationsfolk". For ingen kan løfte troværdighedsopgaven alene. Som dekanerne skrev:
"Vi ønsker, at alle forskere bevarer den ultimative forskningsfrihed. Vi ønsker også, at landets befolkning fortsat er veloplyst og fortsat nærer stor tillid til den uafhængige forskning i sundhed og sygdomme. Det kræver både kritisk sans og rigtigt godt samarbejde at lykkes".
Læs også: Universitetsforskere nyder stor tillid i befolkningen
Læs også: Arven efter Hippokrates smuldrer
Læs også: Anders Beich: ”Sundhedsnyheder” i pressen lægger pres på almen praksis
