Ny undersøgelse viser, at 60 pct. af danskerne i "nogen" eller "høj" grad har tillid til forskere fra universiteter. Formidlingen halter det mere med. Men forskermiljøerne er begyndt at få øjnene op for problemet.
Måling efter måling har afdækket lav tillid til forskning og forskere, men nu viser en ny dansk undersøgelse det modsatte. I det mindste hvad angår universiteternes folk.
YouGov har for Forsknings- og Undervisningsministeriet undersøgt danskernes holdninger til en række spørgsmål, herunder i hvor høj grad, de adspurgte har tillid til forskellige grupper - bl.a. politikere, interesseorganisationer og "forskere fra universiteter". Der er ikke spurgt til forskere ansat andre steder.
Undersøgelsen viser, at 44 pct. nærer tillid til universitetsforskerne "i høj grad", mens 16 pct. gør det "i meget høj grad". I alt altså 60 pct. Men 28 pct. er mere skeptiske og svarer, at de kun besidder denne tillid "i nogen grad".
Befolkningen har også en pæn portion skepsis til overs for massemediernes evne til at formidle nyheder retvisende - der er dog ikke spurgt specifikt til nyheder om forskning. Her har 45 pct. tillid "i nogen grad", mens kun 11 pct. nærer større tillid.
På den baggrund kan det næppe overraske, at kun 13 pct. i "høj" eller "meget høj" grad mener, at den offentlige debat baserer sig på fakta og forskning. Og 39 pct. efterspørger kraftigt, at nye forskningsresultater skal fylde mere i den danske nyhedsdækning.
Det store tusindkroners spørgsmål er måske "hvordan"? For som bl.a. DSAMs formand Anders Beich for nylig har været inde på, så kan hver "nyhed" på sundhedsområdet forårsage øget pres på især de praktiserende læger.
Enkelte steder har forskermiljøerne forsøgt at tage problematikken alvorligt. Hvad angår sundhedsvidenskaben har f.eks. HEALTH på Aarhus Universitet udfærdiget en række "Principper for ansvarlig forskningsformidling ved AU Health og Region Midtjylland". Principperne bygger oven på det kapitel i det danske kodeks for god forskningspraksis, som handler om kommunikation.
Et af principperne handler om transparens, som konkret bl.a. udmønter sig ved, at alle pressemeddelelser udstyres med en varedeklaration, der indeholder information om f.eks. samarbejdspartnere, bevillingsgivere og eventuelle interessekonflikter.
Det er ligeledes en del af politikken, at forskningsresultater ikke formidles i medierne, før de har været gennem den almindelige fagfællebedømte proces på et videnskabeligt tidsskrift.
"Artiklen skal være antaget, og vi går ikke ud til medierne før tidsskriftet", siger kommunikationschef på HEALTH, Ulla Krag Jespersen
"Nogle gange koordinerer vi udmeldingen med det videnskabelige tidsskrift, men vi sender ikke pressemeddelelsen ud før, artiklen er publiceret. Grundlæggende er det vigtigt, at det, vi kommer ud med, er sagligt. Det indebærer bl.a., at vi over for medierne lægger forskningsdesignet åbent frem, så man kan se forskningen i kortene. Vi linker også altid direkte til den videnskabelige artikel", siger hun.
Sådanne initiativer har videnskabelig baggrund. BMJ publicerede således i 2014 en artikel, der undersøgte hvor de informationer kom fra, der typisk påvirker borgernes sundhedsmæssige opførsel. Underforstået: overdriver medierne, og hvis nej, hvem gør så?
Undersøgelsen fandt, at overdrivelser f.eks. i formidlingen af forskningsresultater havde en oprindelse et helt andet sted end i medierne. Som forfatterne skriver i deres konklusion: "Overdrivelse i nyhederne er stærkt associeret med overdrivelser i pressemeddelelser".
Og læren er den selvfølgelige, at forskerne - og universiteternes kommunikationsafdelinger - skulle se at oppe sig. Sagt på den type publikationers tørre forskersprog: "Forbedring af akademiske pressemeddelelsers akkuratesse kunne udgøre en væsentlig mulighed for at reducere vildlednede sundhedsrelaterede nyheder".
Læs også: Arven efter Hippokrates smuldrer
Læs også: Videnskabelig redaktør: Sådan gør vi
Læs også: Anders Beich: ”Sundhedsnyheder” i pressen lægger pres på almen praksis
