Den ældre kvinde sad ved sin lunkne radiator og havde ikke mere brænde at putte i brændeovnen. Hun rystede af kulde, og inflation og mangel på brænde i hele Danmark betød, at der ikke var udsigt til varme stuer lige foreløbigt, selvom vinteren langtfra havde løsnet sit greb om Tørring.
Synet var så sørgeligt, at Anne-Sofie Mols efter sygebesøget skrev til en bekendt og arrangerede, at en palle med brænde blev fragtet til den ældre kvinde senere samme dag.
Historien viser både, hvad det vil sige at være praktiserende læge i en by som Tørring. Lægelivet her rummer andet end diagnostik og behandling. Og historien viser også, at mange patienter kæmper. Både med helbred, økonomi og sociale forhold, fortæller Anne-Sofie Mols.
»Det havde næsten været bedre, hvis du selv var kørt ud med pallen«, bemærker Thommy Hansen, som er uddannelseslæge i Tørring Lægehus.
De andre læger, fire speciallæger og en uddannelseslæge mere, griner, Anne-Sofie Mols inklusive, imens hun understreger, at det trods alt ikke kom på tale.
Her i lægehuset betragter de sig selv som klassiske familielæger, fortæller de til Ugeskrift for Læger en skyet majdag i personalekøkkenet.
De kan sagtens spejle sig i de ældre generationers måder at være praktiserende læger på, at påtage sig lægeidentiteten, køre på sygebesøg og se de terminale patienter som hjerteblod. Men de er familielæger på deres egen, mere moderne måde, siger de. De vil også have tid til deres egne familier, og der skal være balance.
»Det er svært, når arbejdet udgør hele livet, og jeg tror også, at man bliver en bedre læge af at have noget mere fritid, hvor man tænker på noget andet«, siger Anne-Sofie Mols.
Trivsel hvor kragerne vender
Hun sætter sig på stolen i sin lægepraksis i den nye tilbygning, som stod færdig i 2022. Her har de indrettet et stort personalekøkken og et rum med sofa og lænestole, som blandt andet er tiltænkt husets egne børn, når de er for syge til at komme i skole.
At være en moderne udgave af familielægen handler om at tilstræbe høj faglighed samtidig med at prøve at have det godt, siger Anne-Sofie Mols.
»Det vigtigste for mig er, at vi selv skal kunne være i det, så vi ikke brænder ud. Og arbejdet skal give mening. Det gør det herude, hvor kragerne vender«, siger hun og kigger rundt i rummet, hvor væggene stadig fremstår nymalede, og det sorte gulv og møblerne skaber en stilren kontrast.
Et værn mod udbrændthed er noget, mange praktiserende læger skal forholde sig til i fremtiden. Rapporter fra 2016 og 2019 viser, at halvdelen af de praktiserende læger føler sig udbrændte. PLO-rapporten fra 2019 bygger på en spørgeskemaundersøgelse. Andelen af »moderat udbrændte« er steget fra 38% i 2016 til 40% i 2019. Andelen af »alvorligt udbrændte« er dog faldet fra 11% til 10%.
Begge undersøgelser viser en sammenhæng mellem alder og udbrændthed. Lægerne over 55 år er signifikant mindre udbrændte end lægerne under 55 år. De yngste læger er hårdest ramt, viser rapporten.
Da Anne-Sofie Mols købte sig ind i praksis i 2016, var hun den yngste. Flemming Locher var der også dengang, han har været praktiserende læge i Tørring siden 2006. Siden er Ole Wadschier kommet til i 2018, Charlotte Grith Eriksen i 2020, Mia Lund Bjerg i 2022. Alle er de under 55 år.
Sammen har de indrettet et lægehus, hvor det skal være sjovt og bæredygtigt at arbejde. Trivsel står øverst på dagsordenen til hvert personalemøde. De går op i høj faglighed og vil også gerne udvikle faget. De har skaffet en ultralydskanner, så uddannelseslæger som Thommy Hansen finder vej hertil – det er ikke alle, der har sådan en, men Anne-Sofie Mols og kollegerne er bevidste om, at det er tillokkende for de yngste læger at have adgang til nye diagnosticeringsmuligheder og teknologi.
De har indrettet en akutlægefunktion og har et rum indrettet til skadestue, hvor de selv lapper sår sammen.
»Vi er gode til håndværket«, siger Anne-Sofie Mols, imens hun stolt viser rundt i lægehuset og åbner skadestuens ambulanceindgang, hvor patienterne kan blive hentet af ambulancen, uden at naboer og bridgemakkere i venteværelset kan følge med.
Rapporten »Hvordan har du det? 2021 – Sundhedsprofil for region og kommuner« fra Region Midtjylland viser, at Tørring sammen med Hammer er de sogne i Hedensted kommune med den højeste andel personer med lavt uddannelsesniveau, den højeste andel i den erhvervsaktive alder uden for arbejdsmarkedet, og borgerne har den laveste gennemsnitlig personindkomst.
Hvis man får diabetes her, kan lægerne ikke bare sige, at folk skal stoppe med at leve usundt, siger Anne-Sofie Mols. Det kræver meget mere forklaring. Andre steder kan patienterne selv google sig til diabetesvenlig kost, men ikke her. De har flere patienter, der ikke engang har en mailadresse.
Flere snakker om, at unge læger ikke vil flytte sig efter de tunge steder i landet. Selvom Tørring ikke er helt udkantsdanmark og har et gymnasium, kan den tunge patientgruppe og lang transporttid virke afskrækkende for nogle læger.
I alt bor ca. 600.000 danskere i områder med lægemangel, og Regeringens sundhedsstrukturkommission skal bl.a. finde løsninger på den geografiske ulighed i sundhed. Ifølge tal fra PLO havde 71% af klinikkerne i Hedensted Kommune lukket for tilgang i 2022 – en stigning på hele 55% fra året før.
Forklaringen på Tørrings tiltrækningskraft er blandt andet, at de hele tiden har uddannelseslæger og prøver at skabe et ungt og sjovt miljø at være i. Det er det, mange bliver tiltrukket af. Lægerne gør også en dyd ud af at sige, at her har folk faktisk brug for lægernes hjælp, siger Anne-Sofie Mols.