Skip to main content

VEXAS-syndromet i tal

VEXAS-syndromet kendes bedst i reumatologien og hæmatologien. Et nyt studie gennemgår prævalens og kliniske manifestationer for syndromet

Illustration: Colourbox
Illustration: Colourbox

 

Redigeret af Jens Peter Gøtze, jpg@dadlnet.dk

30. mar. 2023
2 min.

Mutation i UBA1-genet medfører en X-bunden sygdom og et klinisk komplekst syndrom med titlen VEXAS (vacuoles, E1-ubiquitin-activating enzyme, X-linked, autoinflammatory, somatic). Syndromet har mange præsentationsformer, som blandt andet inkluderer myelodysplastisk syndrom, vaskulitis, artritis, polykondritis, lungeaffektion og akut febril neutrofil dermatose. Et amerikansk baseret retrospektivt studie har nu undersøgt syndromets forekomst og kliniske præsentationsformer ud fra mere end 160.000 individer.

Anne Troldborg, lektor, ph.d. og speciallæge i reumatologi, led- og bindevævssygdomme, Institut for Klinisk Medicin og Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, kommenterer: »I artiklen forsøger gruppen, der først beskrev VEXAS-syndromet, at besvare to centrale ubesvarede spørgsmål: 1) Hvad er prævalensen af VEXAS?, og 2) hvor mange bliver syge, når de har én af de beskrevne varianter i UBA1 genet (penetrans)? Frem til publikationen af denne artikel har vi beskrevet VEXAS som en sjælden sygdom, der med få undtagelser næsten udelukkende rammer mænd. Studiet her viser, at blandt 163.000 individer i Pennsylvania, USA, der i perioden 1996-2012 var i kontakt med sundhedsvæsenet og frivilligt afgav en blodprøve til genetisk forskning, havde 11 personer én af de kendte VEXAS-varianter i UBA1-genet. Samtlige 11 individer havde klinisk sygdom. I to tilfælde var mutationen til stede før det kliniske syndrom. Overraskende var to ud af de 11 personer kvinder med en heterozygot mutation. Den samlede estimerede prævalens for personer over 50 år var 1/7.931, blandt mænd over 50 år 1/4.269 og blandt kvinder over 50 år 1/26.238. Artiklen giver os naturligvis ikke svar på, om den estimerede prævalens er den samme i anderledes geografiske og genetiske populationer, men den giver det første reelle bud på en prævalens; og prævalensen er væsentligt højere end først antaget. Herudover besvarer studiet spørgsmålet om penetrans, da alle bærere af en beskreven VEXAS-mutation havde eller fik klinisk sygdom, dvs.100% penetrans. Fundet af detekterbare varianter før klinisk sygdom og den højere kvindelige repræsentation blandt VEXAS er nye aspekter, der naturligvis skal bekræftes i andre store kohorter fremadrettet«. 

INTERESSEKONFLIKTER: ingen