Alle de mange (dejlige) data, der indsamles, bør selvsagt bruges til noget fornuftigt, og de første trin må være at få dem trukket ud af diverse systemer og at analysere dem. Det kan være desværre være lettere sagt end gjort, af forskellige årsager.
Dette tredje - og sidste - indlæg i blogserien om kvalitetsmålinger handler om #1-#6 på grafen her.
Alle de mange (dejlige) data, der indsamles, bør selvsagt bruges til noget fornuftigt, og de første trin må være at få dem trukket ud af diverse systemer og at analysere dem. Det kan være desværre være lettere sagt end gjort, af forskellige årsager.
En af de væsentlige barrierer (eller måske den væsentligste) er spredningen af data på mange forskellige systemer, både centrale og især lokale. En anden årsag er manglen på kapacitet, herunder computerkraft, og kompetencer til at analysere data. Men der er også andre barrierer, som Søren Neermark & Morten Bay-Nielsen har beskrevet i en artikel i Ugeskrift for Læger i oktober 2013.
Jeg har set forskellige smarte systemer i USA, hvor man på udviklingsbasis tumler store datamængder (»big data«) fra sundhedsorganisationer med 9-14 millioner patienter (rørende små tal, synes de selv…)
Det er ikke isolerede danske problemer, men også noget man tumler med andre steder i verden. Og forsøger at løse.
Jeg har set forskellige smarte systemer i USA, hvor man på udviklingsbasis tumler store datamængder (»big data«) fra sundhedsorganisationer med 9-14 millioner patienter (rørende små tal, synes de selv…). I Storbritannien har man i mange år arbejdet med forskellige modeller, både i private og i hel- og halvoffentlige institutioner: Dr. Fosters Intelligence er fx en velrenommeret kilde til informationer om kvalitet i sundhedsvæsenet, skotterne har gang i noget spændende, og det særdeles udmærkede The Health Foundation har bl.a. investeret resurser i projektet QualityWatch.
Og en interessant løsning med gennemanalyserede »Data Packs« kombineret med »Rapid responsive reviews« blev sidste år anvendt i en imponerende hurtigt og grundigt gennemført undersøgelse af behandlingskvaliteten på 14 engelske sygehusenheder, hvor patientdødeligheden var mistænkt for at være forhøjet.
Der blev ultimo november 2013 holdt en konference i regi af Dagens Medicin om »Danske Sundhedsdata«, hvor vi bl.a. blev introduceret til forsøget på (og meningen med…) at samle data i esundhed.dk på Statens Serum Institut, og også hørte om Strategisk Alliance for Register og Sundhedsdata [STARS*], som den daværende minister for sundhed og forebyggelse oprettede i september 2013, med en vision om […] »…at anvende data til at skabe sammenhæng, kvalitet og effektiv ressourceanvendelse i behandlingen af patienterne og ved at anvende data til skabelse af ny viden og forskning i verdensklasse«.
Jeg noterede mig flittigt folks bemærkninger, og bliver alt i alt meget opmuntret, når jeg læser mine notater fra dagen: Vi er privilegerede med et hav af mange og gode data i Danmark, vi har fartøjer og vi har visioner. Nu skal vi bare have sat skruen i vandet.
Som nævnt i omtalen af målinger og data af ’Kategori B’ ovenfor, bliver der udført mange lokale projekter for at forbedre kvaliteten og patientsikkerheden i sundhedsvæsenet, herunder også koordinerede projekter, som fx det på mange måder udmærkede »Patientsikkert Sygehus«, som Trygfonden, Danske Regioner og Dansk Selskab for Patientsikkerhed står bag.
Der bliver investeret mange resurser i sådanne projekter, herunder mange ildsjæles arbejdskraft, så der opstår uvægerligt et vis pres for at kunne vise at indsatserne har den ønskede effekt, dvs. at projekterne har en tendens til at være ’dømte til succes’.
Og det er mit indtryk, at dette pres kan lede folk til at være lidt for lidt selvkritiske, og måske lidt for kreative, når de skal analysere data fra deres projekter: Folk ser det de skal se, gerne vil se (eller kan se, i nogle tilfælde), og bevæger sig i deres analyser og konklusioner ud over grænserne for hvad der efter min vurdering er ret og redeligt.
Et eksempel: Næstved Sygehus deltager i projektet »Patientsikkert Sygehus« og blev i august 2013 hyldet for at have reduceret patientdødeligheden med 15 procent. Problemet er bare, som jeg har vist i en analyse af de bagvedliggende tal, at det ikke er sandt: Værdien af sygehusets hospitalsstandardiserede mortalitetsratio (HSMR) er godt nok faldet, men det betyder ikke at den faktiske (reelle) patientdødelighed på sygehuset er faldet, og i hvert fald ikke som et resultat af sygehusets deltagelse i projektet: HSMR-værdierne er faldet tilsvarende for alle de andre sygehuse i Region Sjælland.
Mads Koch Hansen (formand for Lægeforeningen) pointerede noget helt centralt i en leder i Ugeskrift for Læger i september 2013, nemlig at data vedrørende kvalitet (eller resultaterne af analyserne af data) skal komme tilbage til klinikerne. Og at det skal gå kvikt, dvs. at resultaterne skal kunne præsenteres dagligt, ugentligt eller (som minimum) månedligt: Kvartals- eller årsrapporter om resultater af kvalitetsudvikling er ikke meget værd, fordi koblingen til de aktuelle aktiviteter typisk er for svag.
Der findes et væld af videnskabelige undersøgelser fra de seneste år (se fx blot denne), som viser, at klinisk arbejdende personales drive for at engagere sig i kvalitetsforbedrings¬arbejde står og falder med adgangen til resultater om effekterne af indsatserne. Det gælder især læger, og ikke overraskende. Vi er jo uddannede og opdragede til altid at vurdere, om dét vi går og gør har den ønskede effekt: Kvalitetsforbedringsarbejde skal som alt andet være evidensbaseret, og effekterne skal kunne dokumenteres. Punktum!
Præsentationsformen er vigtig
Det er en udfordrende opgave at levere god informationsformidling om kvalitet i et komplekst socioteknisk system. Tingene skal på den ene side være relevante og rimeligt komplette, og skal på den anden side være let tilgængelige og hurtigt overskuelige: Folk har jo travlt med at tage sig deres patienter (som de skal), og har sjældent tid til at læse lange tekstdokumenter eller granske komplicerede tabeller.
Jeg har ikke færdige løsninger på problemet, men har gjort mig nogle overvejelser om hvordan man kunne komme lidt videre. Det kræver udviklingsarbejde.
Ledelser har behov for andre kvalitetsresultater end folk i den kliniske frontlinje, eller behov for aggregationer af resultaterne på andre niveauer. De har brug for at kunne danne sig overblik over tingene, og fx også at kunne fremskrive (prædiktere) udviklings¬tendenser for at kunne foregribe problemer.
Der kan dog sikkert være behov for, som det blev konstateret i England i anbefalinger efter en gennemgang af hele baggrunden for skandalen på Mid Staffordshire (The Berwick rewiew into patient safety), at opruste kapaciteterne til at anvende informationer vedrørende kvalitet og patientsikkerhed bedre —
»Most health care organisations at present have very little capacity to analyse, monitor, or learn from safety and quality information. This gap is costly, and should be closed«.
Analyser af data kan også bidrage til en empirisk (videnskabeligt) baseret afklaring af hvilke af de mange målinger i sundhedsvæsenet der har en reel værdi i arbejdet med kvalitetsud¬vikling, som det for nyligt blev diskuteret i en kronik af Birgit Viskum og Kjeld Møller-Pedersen i Ugeskrift for Læger.
Resultater på Internettet?
Skal alle resultater af kvalitetsmålinger i det danske sundhedsvæsen gøres frit tilgængelige på Internettet? Med direkte referencer til sygehuse, afdelinger og afsnit, og til praktiserende læger og kommunale institutioner?
Ja, naturligvis skal de da det: Alt andet ville være underligt. Og vi er allerede i gang, om end kun i det små og på nogle områder, se fx —
• Hospitalsstandardiserede mortalitetsratioer (HSMR) på sundhed.dk
• Rigshospitalets website
Man er generelt langt længere fremme (åbne) andre steder ude i Verden, og især (er det min fornemmelse) i USA og Storbritannien. Som det fx står i det ovenfor omtalte Berwick review —
»Transparency should be complete, timely and unequivocal. All non-personal data on quality and safety, whether assembled by government, organisations, or professional societies, should be shared in a timely fashion with all parties who want it, including, in accessible form, with the public«
Og det er ikke tomme ord, som man bl.a. kan se ved læse indholdet i de ovenfor omtalt »Data packs« om engelske sygehuse som findes publiceret på Internettet — Se fx disse detaljerede informationer om Colchester Hospital University NHS Foundation Trust.
Farligt…?
Er offentligheden (og især pressen) moden til at modtage, forstå og fordøje sådanne detaljerede indsigter i forhold om kvalitet og patientsikkerhed i sundhedsvæsenet? Risikerer vi ikke at tingene bliver eksponeret i overdramatiserede spots, som det fx er set i forbindelse med offentliggørelsen af HSMR-værdier?
Den tidligere chefredaktør på Dagens Medicin, Kristian Lund, kom med nogle begavede betragtninger om emnet i et indlæg på årsmødet i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren i januar: Sundhedsstof er meget populært, og der er en høj risiko for at data bliver misbrugt, i en periode. Men han er optimist.
Det er jeg også…!
Læs også: Om målinger af kvalitet 2
Læs også: Om målinger af kvalitet 1
