Asger Dirksen

Asger er død efter længere tids sygdom, og vi har mistet en god ven og kollega. Han startede med at ville være kirurg, men blev hurtigt fanget af medicinen, der nok også passede bedre til de evner, vi var mange, som fik glæde af. Han skrev disputats om allergi, men det blev lungemedicinen, der kom til at stå hans hjerte nærmest. Han skrev selv, da han forsvarede disputatsen: »Min videnskabelige interesse retter sig mod analysen af kliniske situationer både metodologisk og konkret.« Det holdt stik. Han var en fantastisk analytiker, der ikke kun elskede tal, men også de mere filosofiske aspekter af diagnostiske problemstillinger. Han var en pioner i udnyttelsen af edb og introducerede os andre i de muligheder, der var med programmering. Det var før pc’er kom på banen og den gang, der skulle bestilles tid, hvis man ville have plads ved et tastatur. Det blev inden for lungemedicin, Asger kom til at spille den største rolle både nationalt og internationalt med sine hovedinteresser: alfa-1 antitrypsinmangel, cancerscreening og CT.

Asger lod sig pensionere som 65-årig. Det betød, at han nu sammen med sin ægtefælle Karen-Lisbeth kunne hellige sig sine mange andre interesser. Hun var Asgers meget store støtte både i hans læge liv, i pensionisttilværelsen og i den lange sygdomsperiode her til sidst.

Efter pensioneringen blev der skruet op for rejserne, og der var ikke det kontinent, de ikke fik besøgt sammen. Asger havde en passion for sten, både smukke og interessante. Han kunne ikke gå en tur på stranden uden at samle sten. Helst ville han tage stenene med hjem, men det var vist ikke altid, Karen-Lisbeth syntes, det var en god idé.

Filantropi blev der også plads til. Sammen med Karen-Lisbeth blev han med succes kontaktperson for en flygtning fra Afrika, og han var en længere periode chauffør i et projekt, hvor overskudsmad blev fordelt til trængende.

Cykelturene blev udbygget efter pensioneringen, og da de begyndte at give problemer, blev det til lange gåture med 10.000 skridt pr. dag som minimum – også på et tidspunkt, hvor sygdommen satte sine aftryk. Asgers vedholdenhed fornægtede sig ikke.

Asger var frisk i hovedet til det sidste og meget taknemmelig for den hjælp, han fik undervejs i sundhedssystemet og ikke mindst fra Karen-Lisbeth. Vores tanker går til hende, de tre børn og fem børnebørn.

Æret være Asger Dirksens minde.