Bjørn Quistorff

Bjørn Quistorff var en usædvanlig professor i biokemi. Med tilknytning til University of Pennsylvania, Philadelphia 1990-1999 havde han Britton Chance som forbillede og delte med ham interessen for sejlsport, og BC havde vundet Olympisk guld i 1952. Bjørn Quistorff blev introduceret til at anvende nuklear resonans spektroskopi (31P-NMR) og nær infrarød spektroskopi til at vurdere musklernes stofskifte, og han etablerede et laboratorium på Panuminstituttet, hvor disse metoder blev introduceret for in-vivo undersøgelser. Foruden klassiske biokemisk, som ligger uden for vores perspektiv, havde han dermed betydelig forankring i fysiologisk orienteret biokemi og med hans brede udsyn, blev der etableret et samarbejde med anæstesiafdelingen på Rigshospitalet, som resulterede i to markante resultater, der bør nævnes.

Under arbejde frigør muskler fosfat (P), der detekteres med 31P-NMR som et ofte opsplittet udslag. Det blev vist, at den del af udslaget, som blev repræsenteret ved et lavt pH, især optræder hos personer med mange hurtige muskelfibre mens det udslag, der repræsenteres ved et højt pH ses hos personer med mange langsomme fibre. Det er derfor rimeligt, at et splittet udslag især ses hos personer med en blandet fiberpopulation. Endvidere blev udslagt, der optræder ved et lavt pH elimineret med decametonium udløst partiel neuromuskulær blokade, mens det var tilfældet med for udslaget ved et højt pH med anvendelse af vecuronium. Samstemmende viste undersøgelserne dermed, at opsplitningen af P-takken i 31P-NMR under arbejde afspejler aktiviteten af hurtige vs. langsomme muskelfibre.

Det andet markante resultat var relateret til administration af væske til patienter under anæstesi. Dengang blev laktat anset for et ”affaldsstof” fra muskelkontraktion, som først skulle ”opgraderes” til glukose (”Coris cyklus”) for at blive af metabolisk betydning, så hvorfor forsynede vi patienterne med en Ringer-laktat opløsning? Tidligere havde vi set, at muskler kan metabolisere store mængder laktat, og nu blev det illustreret, at hjernens øgede aktivitet under fysisk arbejde i stor udstrækning dækkes af laktat-metabolisme. Vævet synes således at ”foretrække” laktat frem for glukose, hvilket antyder, at det er ”venligere” at understøtte stofskiftet med laktat end med glukose også under operationer.

Det var karakteristisk for Bjørn Quistorff, at han havde et stort engagement i undersøgelserne, og alt skulle afvikles hurtigst muligt. For at få protokoller på plads eller foreslå en ny undersøgelse kunne han komme på rulleskøjter søndag formiddag eller dukke op i sin fine gamle hvide Jaguar i sommerferien. Således var istandsættelse af gamle biler og motorcykler en interesse, han passede med samme entusiasme som hans øvrige aktiviteter.

Vi kommer til at savne det »forstyrrende« element, som hans konstruktive energi repræsenterede og ser tilbage på den altid interessante samling af venner til jul, som Hanne og Bjørn arrangerede. Vi kan ikke forestille os det savn, som Hanne, Tobias og Joackim må føle.