Ole Helmer Sørensen

Ole Helmer Sørensen, blev uddannet læge fra Københavns Universitet i 1963 og efterfølgende speciallæge i intern medicin og endokrinologi, overlæge på Sundby Hospital i 1980 og senere som cheflæge for Medicinsk Afdeling samme sted i 1988. Ole var medstifter af Dansk Selskab for Knogle- og Tandforskning, men hans interesse for knoglemetaboliske sygdomme og især osteoporose blev allerede demonstreret i doktordisputatsen fra 1973. I 1992 blev Ole udpeget som chef for en ny højt specialiseret afdeling, Osteoporosecentret, ved Københavns Kommunehospital, hvor flere af os havde lejlighed til at deltage i en ny patientrettet og forskningsbaseret indsats. Efterfølgende flyttede Osteoporosecentret til Hvidovre Hospital og blev en integreret del af Endokrinologisk Afdeling.

Ole udfyldte også rollen som klassisk intern mediciner og så sit subspeciale og det interne medicinske speciale som sit ansvarsområde og var en væsentlig faglig bidragsyder ved faglige drøftelser. Hans ro, empati og venlighed var værdsat i hans rolle som leder. Som vejleder var han en rollemodel for mange yngre forskere. Ikke alene på det videnskabelige område var han en stor støtte, men også med hans ordentlighed og almene dannelse stod han som et fyrtårn af inspiration gennem hele deres fortsatte karriere.

Hans vision og stringens gjorde ham til en vigtig frontfigur i fagets udvikling. Ved siden af sit arbejde på offentlige hospitaler – og også efter pensioneringen – drev han i 17 år en privatklinik sammen med sin hustru, Ulla, og to nære lægevenner.

De lægerelaterede kompetencer blev komplementeret af en dyb interesse for klassisk musik og litteratur samt rejser. Ole var livsnyder og elskede god mad og franske vine – en passion, han delte med Ulla. Hun forkælede ham – og os andre - med lækkerier fra sit køkken, og sammen nød de rejserne til sommerhuset i Frankrig og besøgene på vingårdene, som blev tømt for deres bedste vine. De dannede begge en værdsat og varm base for samvær og selskabelighed såvel i huset i København som i Frankrig. Det var altid berigende at tale med Ole. Med sin livserfaring og store viden delte han generøst ud og gjorde enhver samtale spændende med sin varme og stærke personlighed.

Ole døde efter længere tids sygdom den 19. februar 2026. Ole efterlader sin hustru Ulla, de fire sammenførte børn samt børnebørn og oldebørn.