Pernille Tine Jensen

Det er med stor sorg, at vi har modtaget beskeden om Pernilles bortgang. Onko-gynækologien i Danmark har mistet en markant skikkelse, og vi har mistet en højt værdsat kollega, samarbejdspartner og ven.

Pernille blev en del af OUH i 2010, hvor hun kom fra Herlev i forbindelse med et udvekslingsophold i et ekspertforløb i onko-gynækologi. Hendes faglige tyngde, nysgerrighed og engagement gjorde hurtigt indtryk, og hun fortsatte i en overlægestilling. Hun blev senere professor i afdelingen og den første danske kvindelige professor i robotkirurgi. Fra første dag i afdelingen indtog hun en fremtrædende rolle. Hun bragte energi, mod, faglighed og en helt særlig evne til at stille de spørgsmål, der bragte os videre. Hendes nysgerrighed var aldrig påtaget; den var drevet af et dybt ønske om at forstå, forbedre og sikre den bedst mulige behandling for patienterne.

Pernille var et dynamisk menneske. Arbejdsom, kompromisløs i sin faglighed og med en foretagsomhed, der smittede. Hun stræbte altid efter det højeste niveau – både for sig selv, for afdelingen og for patienterne. Hun havde en sjælden evne til at kombinere kirurgisk præcision med et stærkt fokus på skånsomhed og evidens. Det kom blandt andet til udtryk i hendes centrale rolle i implementeringen af robotkirurgien på OUH, hvor hun bidrog både teknisk, organisatorisk og strategisk. Det set-up, hun var med til at skabe, består fortsat som en vigtig del af afdelingens skelet og arbejdsgange.

Hendes engagement rakte langt ud over OUH. I DGCG bidrog hun til arbejdet både i bestyrelsen samt i arbejdsgrupper, og hun satte tydelige spor i udviklingen af onko-gynækologien nationalt. Pernille var leder af flere større forskningsprojekter og studier. Som ph.d.-vejleder var hun en uvurderlig støtte for mange yngre forskere og formåede at skabe klinisk relevante projekter, der har haft betydning for udvikling og behandlingen i Danmark.

Pernille var københavner og pendlede til Odense i alle årene, hvilket siger noget om hendes dedikation.

Selv da hun blev ramt af sygdom, holdt Pernille fast i sin faglighed og sit engagement. Hun fortsatte sit videnskabelige arbejde og bevarede overskuddet til at støtte og vejlede.

Selvom det er flere år siden, Pernille forlod OUH, står hendes aftryk stærkt.

Det største tab er dog for hendes familie. Pernille talte ofte og varmt om dem. Vores tanker går til dem i denne svære tid.