Hans Kræmmer Nielsen

Hans voksede op i Viborg, blev student fra Viborg Katedralskole, læge ved Aarhus Universitet i 1970 og senere speciallæge i intern medicin og kardiologi.

I 1980’erne og 1990’erne samarbejdede Hans tæt med Steen Husted (†2016) om blodpladeanalyser samt diagnostik og behandling af venøs tromboemboli. De blev kendt som »Magnyl og Albyl« og var et markant makkerpar, der publicerede artikler og holdt foredrag. Steen sagde humoristisk: »Hans går på først. Så er der ikke så meget tid til mig« – men havde alligevel altid mindst 50 slides klar.

Sammen etablerede de Dansk Selskab for Trombose & Hæmostase i 1993 med Steen som formand. Hans overtog formandsposten i 1997, hvor han var overlæge på Medicinsk Afdeling, Brædstrup Sygehus. Hans havde store ambitioner om at gøre Brædstrup kendt som et center for blodpropsygdomme. Samme år arrangerede han et velbesøgt symposium i Brædstrup, som blev en årlig begivenhed med Hans som drivkraft. Alle, der deltog, vil huske de muntre stunder, fyrværkeriet og de fine faglige programmer, som Hans altid krydrede med historiske anekdoter og en oftest ganske liberal tidsplan. Brædstrupsymposierne fortsatte i 10 år og var med til at sætte fokus på Trombose & Hæmostase, der i dag er et LVS-godkendt fagområde.

Hans var kendt for sin venlighed, sit varme væsen og sin generøsitet. Han delte gavmildt ud af sin tid og viden, både om sundhedsfaglige emner og historiske temaer som lægefagets udvikling og græske guder – især Dionysos. Han kunne levende forklare forskellen mellem det vest- og det østromerske rige. Yndlingsvinen var fra Gevrey-Chambertin - også Napoleon’s favorit.

Patienterne værdsatte hans nærvær, så på sjældne sygedage var det ikke let at overtage ambulatorieprogrammet: Alle samtaler begyndte med, at patienten fortalte, at de meget hellere ville tale med Hans. En bager med tidligere myokardieinfarkt og høje lipidværdier startede med den samme sang. Fraværet af Hans blev beklaget, og patienten satte sin store taske på bordet med ordene: ’Når nu Kræmmer ikke er her, må vi to jo hellere gå i gang. Skaffer du kaffe?’ Et par kopper kaffe blev tilvejebragt – i mellemtiden havde patienten fundet tallerkener, kagegafler og flødekager frem fra tasken.

Hans sov stille ind omgivet af sine nærmeste, og vores tanker går til familien. Han vil blive husket som en inspirerende kollega og et enestående menneske.