Skip to main content
Jobskifte

Jan Renneberg

Overlæge og afsnitsleder i Socialmedicinsk Klinik, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Jan Renneberg er ansat som ny ledende overlæge i Socialmedicinsk Center på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Jan Renneberg vil i sin nye stilling forfølge forskningsvisionerne og gøre socialmedicin mere offentligt tilgængeligt. Et overordnet mål er blandt andet at sikre, at borgere får en optimal rehabilitering, efter de er færdigbehandlet på hospitalet.

Om Jan Renneberg

Jan Renneberg er 64 år og bor i Virum sammen med sin hustru, de har tre børn og seks børnebørn.

Han er uddannet læge, dr. med. og speciallæge i klinisk mikrobiologi i 1989. Desuden har han en MPA fra 1999.

Tidligere i karrieren har han arbejdet i det private erhvervsliv som senior advisor inden for det socialmedicinske område.

Han bliver ledende overlæge i Social Medicinsk Center ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospital fra den 1. august 2021.

Kilde: Bispebjerg Hospital

Kolleganyt