Torsten Deckert

Et af de helt store fyrtårn i dansk diabetologi er slukket.

Torsten Deckert blev født i Hamburg af en dansk mor og en tysk far der var professor i kemi. De første år af Torstens liv pegede ikke i retning af lægegerningen. Interesse for og evner for musik var store, og sammen med sin bror blev Torsten hentet til en specialskole for elever med særlige musikalske evner, elever som aldrig blev indkaldt til hæren.

Efter krigen gik rejsen til København. Torsten tog afgangseksamen i fagot ved Musikkonservatoriet. I mellemtiden var interessen for medicinstudiet opstået. Torsten underviste i blokfløjte, og finansierede således studiet, som afsluttedes i 1956. Den musikalske interesse fulgte ham hele livet. Hans hustru Lise var organist. Torsten optrådte som blokfløjtesolist ved koncerter og i radioen.

Endokrinologien og diabetologien fangede hurtigt hans interesse. i 1964 forsvarede han sin disputats: »Insulinantibodies«, blev speciallæge i Klinisk Kemi 1967 og Intern Medicin 1968, overlæge på Frederiksberg Hospital i 1969 indtil overlæge Jacob E. Poulsen hentede ham til Niels Steensens Hospital/Steno Diabetes Center (SDC) i 1972.

SDC var ved Torstens ankomst videnskabeligt hensygnende og behandlingsmæssigt præget af H.C. Hagedorns rigide regimer. Torsten tænkte nyt og var den første i Danmark til at eksperimentere med insulinpumpe behandling.

Torsten var en videnskabelig saltvandsindsprøjtning til SDC med evnen til at skifte spor når det var relevant. Han blev Danmarks første diabetes epidemiolog og kunne vise den stadigt bedre prognose for patienter med T1DM. Han viste at stram metabolisk kontrol med insulinpumper forebyggede komplikationsudvikling. Og hans studier af den diabetiske nyresygdoms tidlige stadier opsummeredes i artiklen »Albuminuria reflects widespread vascular damage. The Steno Hypothesis«. Den blev et internationalt gennembrud i forståelsen af koblingen mellem mikro- og makrovaskulære diabeteskomplikationer.

Omsorgen for patienter med diabetes nationalt og internationalt fyldte i Torstens liv. Han var formand for lægerådet i Diabetesforeningen fra 1974-82, var medlem af en række udvalg under Sundhedsstyrelsen og 2002-2008 konsulent for Folkekirkens Nødhjælp i Palæstina.

Torsten fik gennem sit liv mange anerkendelser. Vigtigst Moses Barron Award (ADA, 1983), Claude Bernard Award (EASD 1988) og æresmedlemskab af EASD.

Æret været hans minde.