Kåre Sander

Dansk thoraxkirurgi har med tabet af Kåre Sander mistet en pioner og en stor personlighed. Kåre blev læge fra Københavns Universitet i 1979 og speciallæge i thoraxkirurgi i 1994. Hans disputats blev udført på Medicinsk Fysiologisk Institut, KU og omhandlede hæmodyanmik og hjertets endokrine funktion i en eksperimentel dyremodel. Efter uddannelse på en række kirurgiske afdelinger i hovedstaden kom Kåre til Rigshospitalet i 1993, hvor han arbejdede, indtil helbredet tvang ham til at stoppe.

I sit kliniske virke blev Kåre tiltrukket af behandlingen af de sygeste hjertepatienter, og han deltog i den tidlige udvikling af Danmarks første hjertetransplantationsprogram, som startede på Rigshospitalet. Her var især arbejdet med hjertekirurgen Gøsta Petterson som læremester af afgørende betydning. I løbet af 1990’erne blev det klart, at mange patienter med terminalt hjertesvigt ikke kunne overleve ventetiden på et nyt hjerte. Kåre fattede på den baggrund interesse for den igangværende udvikling af implanterbare mekaniske pumper og var, sammen med en lille gruppe kolleger, foregangsmand for oprettelsen af programmet for mekaniske hjerter på Rigshospitalet – i daglig tale Heartmate programmet. Sammen med et team fra thoraxkirurgisk- og anæstesiologisk afdeling implanterede Kåre den første Heartmate i Danmark hos en ung patient i 1998. Der var stor opmærksomhed om implantationen, og også kritiske røster fra kolleger. Kåres kirurgiske færdigheder, empati og kommunikative evner kombineret med den nødvendige stædighed sikrede at programmet blev en succes, som har reddet livet for hundredvis af patienter. Et sådant program er krævende og også sårbart, men Kåre var i alle sine aktive år en forbilledlig kirurgisk leder af programmet. Kåre var en holdspiller, som man kunne regne med, og han havde aldrig selv brug for at sole sig i beundring eller berømmelse.

Loyalitet og venskab var vigtigt for Kåre. Han var et varmt og ikke-fordømmende menneske, som evnede at møde sine venner med stor forståelse og imødekommenhed. Han var – sammen med Esther – også den perfekte vært. Vi har alle nydt godt af utallige sammenkomster i hjemmet i Holte, hvor værtskab aldrig har været noget man tog let på, men hvor arrangementerne alligevel altid var hyggelige og uhøjtidelige -lige som Kåre selv.

Kåres sidste år var desværre præget af fremadskridende sygdom. Med tabet af Kåre har dansk hjertekirurgi og transplantationsmedicin mistet en stor personlighed, og vi har mistet en god ven. Vores tanker går til Esther, børn og børnebørn.