Kim Brixen

Det var med stor sorg, vi modtog nyheden om Kim Brixens alt for tidlige død den 28/12 2024. Kim var vores ph.d.-vejleder, mentor og meget mere end det. Vi vil huske ham for at åbne sit og Pernilles hjem for os og inkludere os i hans mange ideer og projekter. Mest af alt vil vi huske de sene aftentimer, hvor vi ikke kun talte om fag og forskning – men også politik, kultur, musik og historie og meget mere. Vi mistænkte ofte Kim for bevidst at tage ’det andet synspunkt’ alene for at holde diskussionen i gang – og måske for at provokere os lidt. Når det lykkedes ham, morede han sig kosteligt. Der var altid masser af latter og smil i disse samtaler.

Der var altid stor omsorg og oprigtig interesse for os og vores færden, når vi mødtes, selv mange år efter vi afsluttede vores ph.d.-forløb. At få hans anerkendelse eller skulderklap var langt fra en sjældenhed, og det var altid noget, vi kunne leve højt på i flere dage. Kim lyttede med opmærksomhed til vores udfordringer, kom med løsningsforslag og tøvede aldrig med at påtage sig opgaver, der lå langt ud over, hvad man normalt forbinder med rollen som ph.d.-vejleder.

Flere af os mødte Kim første gang under vores studietid og blev hurtig fanget af hans store engagement og fremragende undervisningsevner. Det var tydeligt, at han brændte for det, han underviste os i, og vi husker, hvordan han ofte afsluttede sin undervisning med ordene ’Hvis nogen er interesseret i forskning, er mit kontor altid åbent’. For flere af os begyndte vores forskningsforløb netop med en snak på det lille kontor i osteoporoseklinikken, bag stakke af artikler og papirer. Her blev vi introduceret til et emne eller projekt og sendt afsted, smittet af Kims store begejstring, entusiasme og optimisme samt ønske om at gøre en forskel for patienterne. Ordene ’det tager kun 5 minutter’ eller ’det skriver næsten sig selv’ faldt ofte meget tidligt i processen og førte ofte til lange aftener, når vi skulle få det hele til at lykkes. Vi skulle stå tidligt op for at kunne følge med Kim. Han var overordentlig iderig og havde en særlig evne til at anskue problemstillinger fra nye vinkler og finde originale løsninger. Kim stillede altid udfordrende spørgsmål, der fik os til at reflektere dybere, og han opfordrede os til at udforske nye ideer og træffe egne beslutninger; de skridt var så meget nemmere at tage, fordi vi altid vidste, at Kim nok skulle være der for os, hvis vi mødte udfordringer.

Vi er dybt berørte over tabet af Kim og håber, at han vidste, hvor meget han har betydet for os, både på det faglige og det personlige plan. Han var et naturligt samlingspunkt, en omsorgsfuld mentor og en god ven. Hver især mindes vi således vores egne mange særlige øjeblikke med Kim, og de gode minder er der mange af. Vores tanker er hos hans familie i disse dage. Må han hvile i fred. Æret være Kim Brixens minde.