Morten Hedegaard

I 2003 fik Obstetrisk Klinik på Rigshospitalet ny klinikchef. Morten var speciallæge og ph.d. fra Aarhus, hvor hans livslange obstetriske forskningsinteresse blev grundlagt. Han kom med et uovertruffet fagligt og menneskeligt engagement samt en stærk, klinisk og forskningsmæssig profil. Fagligt, kollegialt og socialt blev de næste 14 år en skelsættende tid for afdelingen. Han ledte ved eksemplets kraft og omsatte visionære og kontroversielle idéer til klinisk relevante forskningsprojekter og nye kliniske tiltag, drevet af en evig nysgerrighed.

Morten satte et blivende aftryk i afdelingen og i udviklingen af vores fag. Han var fagligt ærekær og ofte talerør for fødeområdet i Danmark. Han glemte aldrig yngste mand, arbejdsglæden eller empatien. Han så altid mennesket. I klinikken gik han forrest og arbejdede for mindst to. Han var gæstfri, tilgængelig og hjælpsom. Han underviste altid og på en måde, som kun de allerbedste formår. Ingen, som har mødt Morten, er gået uberørt fra dette møde. Han var højtelsket af patienter og personale – en eksemplarisk rollemodel, som med uudtømmelig energi, engagement og inkluderende indstilling har formået at inspirere og rekruttere mange læger til specialet. Optimisme var hans signatur i mødet med mennesker. Livsnyderen Morten var gavmild og musikalsk. Han elskede sang og musik, fest og dans. I hans tid blev morgensang indført, og han var en habil pianist. Han var også en dygtig bager, og utallige gange kom han med friskbagte boller til hele afdelingen. Morten rejste meget med sit fag, med sin familie og med sine kolleger til Afrika, Asien, Sydamerika, Svalbard og til Paris med Rynkeby-holdet. Han kærede sig også om kvaliteten af svangreomsorgen i verdens mest udsatte områder og arbejdede ad flere omgange i Etiopien og Grønland.

I 2016 tog Morten under stor mediemæssig og politisk bevågenhed sin afsked. Sammenlægninger af afdelinger med fordobling i antallet af fødsler og andre regionale sparetiltag gjorde det svært for ham at se sig selv være chef for en klinik, som blev udfordret både fagligt, personalemæssigt og arbejdsmiljømæssigt. Til det sidste var Morten fuld af liv, der skulle leves, historier, der skulle fortælles, danse, der skulle danses, og rejser, der skulle planlægges. Mortens fokus var heller ikke til sidst Morten, men verden omkring ham.

Et stort, kærligt og særligt menneske er ikke mere. Han efterlader sig et kæmpe fagligt, kollegialt og menneskeligt tomrum. Æret være hans minde.

Vores tanker går til Mortens højtelskede familie, med hvem han altid stod last og brast.