Skip to main content
Mindeord

Poul Kjærsgaard Pedersen

Peer Liisberg

10.2.1941 – 4.9.2024

Poul Kjærsgaard tog nysproglig studentereksamen fra Kolding gymnasium 1959.

Lægevidenskabelig embedseksamen fra Aarhus Universitet 1968.

Efter turnus uddannede han sig til speciallæge i psykiatri på Statshospitalet i Viborg og Middelfart og på Universitetshospitalet i Aarhus og Odense.

Han var adm. overlæge på Holbæk Sygehus, psykiatrisk afdeling 1980 til 2006.

Poul og jeg var kolleger, men arbejdede aldrig på samme afdeling. Vi og vores familier blev venner siden tiden i Viborg.

Poul var frankofil med adskillige rejser til Paris og det øvrige Frankrig og han var velbevandret i det franske sprog.

Poul var tillige særdeles bredt og dybt belæst.

Han var et venligt, hjælpsomt og stringent tænkende menneske.

Mine tanker går til Pouls hustru Elisabeth, børnene Peter og Jo og deres familier.

Æret være Poul Kjærsgaards minde.

Kolleganyt