Raben Rosenberg

Det er med stor sorg, at vi har erfaret, at professor og speciallæge i psykiatri, Raben Rosenberg, er gået bort efter et kort sygdomsforløb. Vores tanker går til hans hustru Nicole, de seks døtre, svigerbørn og børnebørn.

Raben stammer fra København, hvor han tog sin embedseksamen i 1970. Psykiatrien og de affektive lidelser fik hurtigt hans interesse. Han havde sin første psykiatriske ansættelse på Rigshospitalets afdeling O. I 1983 erhvervede han sig sin doktorgrad blot 37 år gammel.

I 1991 kaldte det jyske og en ansættelse ved Psykiatrisk Hospital i Risskov, hvor han fik virke som professor i biologisk psykiatri og psykofarmakologi. Raben delte generøst ud af sin viden og var en blændende formidler. En anden passion, der tydeligt trådte igennem i hverdagens kliniske drøftelser, var de etiske aspekter i forståelsen af psykiatriske lidelser. Han var en frontløber i udforskningen heraf og besad poster i både regionale og nationale videnskabsetiske komiteer.

I 2014 vendte han og familien hjem til København, hvor de bosatte sig i Gentofte med udsigt over søen. En kort overgang var han tilbage på afdeling O i en overlægestilling, inden han fik ansættelse som overlæge ved et affektivt afsnit på Psykiatrisk Center Amager. Kort efter blev han klinikchef. I sit virke som sådan har Raben ikke kun været ansvarlig for patientbehandling af høj kvalitet, men også for at skabe et miljø, der fremmede forskning og uddannelse af Yngre Læger inden for psykiatrien. Hans varme væsen og evne til at kombinere den kliniske praksis med forskning har været afgørende for at skabe et trygt miljø, der ikke kun håndterede aktuelle patientbehov, men samtidig bidrog til fremskridt inden for psykiatrisk viden.

Rabens bidrag har dog ikke kun været begrænset til ledelse og forskning. Han var desuden engageret i samfundsforhold gennem læserbreve, oplysende litteratur samt talrige foredrag, et engagement der har været med til at øge bevidstheden om psykiatriske dilemmaer, udfordringer og fremhæve vigtigheden af viden og ikke egne antagelser om psykiatri som sundhedsfremme.

Udover sit faglige virke var Raben en habil, klassisk pianist og glædede os ofte med sit musikalske talent fra flyglet i forhallen. Der var desuden altid tid til et opkald fra en af døtrene i en travl hverdag. Raben berigede os jævnligt med sin humor og formidable evne til at holde taler – både lokalt på Amager, men også til Dansk Psykiatrisk Selskabs årsmøder. På sit sidste årsmøde nåede Raben at blive æresmedlem af selskabet.

Raben gik på ”ikke-pension” fra sin stilling som klinikchef i efteråret 2021. Der gik dog ikke længe, før han igen havde klinisk arbejde nogle dage om ugen på psykoterapeutisk klinik i Nannasgade, Psykiatrisk Center København.

Gennem årene har Raben haft en betydningsfuld indvirkning på generationer af psykiatere og sundhedspersonaler. Han var vellidt og hans dybe lidenskab for faget smittede og var i høj grad afgørende for at inspirere, tiltrække og tilknytte psykiatere, yngre læger og andre faggrupper.