Takasi Kobayasi

Dr. Kobayasi, født i Osaka, Japan, blev læge fra Kyoto Universitet i 1950, speciallæge i dermatologi i 1967, og Dr. med. i 1959 fra Osaka Universitet på afhandlingen »Studies on the dermo-epidermal junction«. Forskning i elektronmikroskopi i Japan førte til, at han i 1966 af Professor Gustav Asboe Hansen blev hentet til bindevævslaboratoriet ved Medicinsk-anatomisk Institut. Forskningen i hudens ultrastruktur blev videreført ved Afd. for hud- og kønssygdomme H ved Rigshospitalet, hvor det første elektronmikroskop i Danmark blev installeret. Han blev overlæge i 1970 efter opnået dansk jus samme år.

Dr. Kobayasi blev landets førende ekspert i elektronmikroskopi, som blev appliceret på en lang række hudsygdomme med særlig interesse for bindevævets celler og fibre. Det var en bærende del af Asboe Hansens bindevævsforskning. Han blev forfatter af 117 indekserede publikationer, de japanske fra hans tidlige karriere ikke indregnet. Medforfatterne talte mange unge dermatologer. Disputatser om pseuroxanthoma elasticum (Lis Danielsen) og om torturskader i huden (Tonny Karlsmark og Int. rehabiliterings- og forskningscenter for Torturofre ved Rigshospitalet) byggede på elektronmikroskopi. Dr. Kobayasi var i 1993 som led i en aldersbegrundet RH-sparerunde blevet pensioneret, men han fortsatte ufortrødent som konsulent og dedikeret forsker; da Afd. H blev overført til Bispebjerg Hospital i 1996 fulgte elektronmikroskopien og Dr. Kobayasi med lige som bindevævslinjen.

Han hustru, læge Aiko Kobayasi, som havde haft praksis i fire år i Japan, fulgte ham i udlændigheden indtil parret i 2008 vendte tilbage til Japan, Kobe efter at have boet i Danmark i 42 år. Tilbagerejsen var et løfte givet til hustruen, som i alle årene havde været hjemmegående. Dr. Kobayasi forblev Japaner og tilegnede sig kun dansk skik og sprog mådeligt. Parret fik to børn, datteren Chiyuki, der blev dansk øjenlæge med speciallægepraksis i Valby, og Katzuhide, der blev ingeniør fra DTU. Sønnen valgte sin fremtid i Japan og stiftede japansk familie.

Dr. Kobaysi var livfuld, åben for nyt og engageret. Han var rar og munter som kollega og som partner i forskning. Det var forunderligt, at han som japaner af sjæl i så mange år kunne arbejde så trofast i København, og at hustruen trods længsel efter Japan lagde sit liv ind under sin mands livsvilkår. Det var gammel tradition i Japan.