Ais Egede Jensen

Ligesom katte synes nogle mennesker at have ni liv, men på et tidspunkt går den ikke længere. Ais Egede Jensen døde i september efter et liv levet i stor intensitet. Der skulle ske noget: jagt, motorcykelture, kvæghold, ulandsarbejde i Kenya, for slet ikke at tale om tiden i Grønland. Han arbejdede i Upernavik, jeg på Disko. Forbindelsen mellem os bestod i, at der den gang kun kunne ringes fra Danmark til Disko, mens jeg derfra kunne ringe videre til Upernavik. Det var således, jeg blev involveret i hans køb af praksissen i Lendum i Vendsyssel. Som det danske anker fungerede min far i Sindal og holdt skansen, indtil isen brød op, og Ais endelig kunne forlade Upernavik.

Et par år senere overtog jeg min fars praksis og blev dermed Ais’ nabolæge i Danmark. Det blev et godt makkerskab.

Ais havde klare synspunkter på medicinsk etik og var ikke bange for at sige sin ærlige mening til både høj og lav. Hos ham blev ingen patient tabt i systemet; han fulgte op og krævede svar og brokkede sig, så længe det var nødvendigt for dem, han overhovedet sendte videre. Meget klarede han selv. Han kunne betydeligt mere, end det han havde lært på universitetet.

En god kollega og sparringpartner er gået bort, og det føles ensomt og sorgfuldt. Vore tanker går til hans familie.

Æret være hans minde som en knalddygtig og behjertet landsbylæge.