Bent Jørgensen
14.7.1928-31.3.2007
Læge Bent Jørgensen er død den 31. marts 2007 efter langvarig og svær sygdom. I årene 1981-1983 arbejdede jeg sammen med Bent i Narssaq, Sydgrønland. Vi var de eneste to læger i distriktet og fik derfor et nært samarbejde. Det var meget let at arbejde sammen med Bent, og aldrig har jeg følt et så godt kollegialt forhold som i den periode. Bent var engageret, positiv, idealistisk, velbegavet og fagligt velorienteret og havde et godt humør med en befriende latter.Han var læge i ordets bedste betydning og holdt af patienterne og Grønland, hvor livet var meget mere farverigt og nuanceret end i Danmark. Bent havde allerede i 1981 en del grønlandserfaring, bl.a. efter tidligere ansættelse i lægeklinikken i Nuuk. Han havde tidligere været praktiserende læge i Esbjerg. I 1983 vendte jeg tilbage til Danmark, men Bent blev i Grønland, som var hans hjerte nærmest. Efter nogle år i Narssaq havde Bent flerårige chefdistriktslægestillinger i Paamiut, Tasiilaq og Qaanaaq foruden nogle vikariater rundt omkring i Grønland, hvor han kunne gøre bedst fyldest - idealist, som han var. En enkelt kommunelægestilling i Vardø i Nordnorge blev det også til, men det var kun som en parentes, for det var Grønland og grønlænderne, som for alvor betød noget for Bent.Med beskedenhed og naturlighed gjorde Bent ikke PR-funktion for sig selv - selve lægearbejdet var det afgørende. Med sin høje faglige kvalitet deltog Bent i forskellige forsknings- og sundhedsprojekter og skrev artikler, beretninger og forskellige indlæg. Der er for mig ingen tvivl om, at Bent har været en af de helt store læger for Grønland. Med sit mangeårige virke i Grønland har han betydet meget for tusindvis af grønlandske patienter og for hele den grønlandske sundhedstilstand. Der var kvalitet og omhu i hans indsats.
De senere år bød på megen modgang. Bent passede sin elskede hustru Birgit under hendes svære sygdom og død og blev selv ramt af en uhelbredelig sygdom. Nogle år tidligere nedbrændte deres dejlige marskgård i Ballum totalt, sammen med alt udstyr - det sted, der skulle være rammen om deres otium. Men typisk for Bent valgte han at se på livets gode og positive sider og beklagede sig aldrig. Bent var også familiemenneske og glædede sig over de fire børn, som fyldte meget i hans hjerte.
Vi vil savne dig Bent - æret være dit minde!