Skip to main content
Mindeord

Carsten Lyng Obel

Pia Jeppsen, Charlotte Ulrikka Rask, Søren Dalsgaard, Anne Katrine Pagsberg, Anne AE Thorup, Niels Bilenberg, Marlene Lauritsen, Merete Nordentoft, Anne Mette Skovgaard og Per Hove Thomsen.

8.7.1964-15.2.2022

Det er med stor sorg, at vi har modtaget meddelelsen om Carsten Lyng Obels død. Carsten blev født i Grenaa i 1964, uddannet cand. med. ved Aarhus Universitet i 1994, og derefter speciallæge, ph.d. og professor i almen medicin og mental børnesundhed ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Hans epidemiologiske forskning omfattede emner bredt indenfor mental og fysisk sundhed, herunder overvægt hos børn.

Carsten var især kendt i offentligheden som en stærk ambassadør for mental børnesundhed. Han blev direktør for Center for Sundhedssamarbejde ved Aarhus Universitet i 2015, hvor hans vision for centeret var at fremme børns mentale sundhed ved at udvikle samarbejdet mellem forskere og det omgivende samfund.

Vi kendte Carsten som en dygtig, innovativ, kreativ og engageret forsker og iværksætter og som en altid imødekommende, inspirerende og respekteret kollega. Carstens virke spændte bredt, og han fik bl.a. stor indflydelse på udbredelsen af spørgeskemaet Strengths and Difficulties Questionnaire (SDQ) som et redskab til at måle mentale helbredsproblemer hos børn og unge. Hvor andre så den digitale udvikling som en trussel for folkesundheden, så Carsten her et uudnyttet potentiale, og han spillede en stor rolle for etableringen af digitale undersøgelsesredskaber i »BørnogUngeLiv«, der nu er en kommunal platform.

Carsten var med til at gøre Danmark til et foregangsland for tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Han havde et skarpt blik for social ulighed i sundhed, og hans hjerte bankede for at skabe et samfund med lige muligheder for alle. Som næstformand i arbejdsgruppen under Vidensråd for Forebyggelse bidrog han med stor viden og engagement og satte et stærkt aftryk på rapporten Børn og Unges Mentale Sundhed fra 2020 og rapportens råd til beslutningstagere om mulige veje til at forbedre børn og unges mentale helbred, herunder særligt forslaget om at skabe et lærende system.

Carsten var en formidabel formidler og desuden en skarp kritiker af tingenes tilstand, men altid med en vision for fremtiden. Han var overbevist om, at Danmark kunne blive verdens bedste land at være barn i, hvis vi udnyttede vores særlige muligheder for at skabe sammenhængende forebyggelse og behandling for psykisk sårbare børn og unge.

Vores varmeste tanker og medfølelse går til familien og hans nærmeste samarbejdspartnere. Carsten er her ikke mere, og det er dybt ulykkeligt, meningsløst og et stort tab. Han vil være stærkt savnet som ven, forsker, kollega og som vigtig bannerfører for børns mentale sundhed.

Æret være hans minde.

Kolleganyt