Frits R. Mathiesen

8.6.1921-19.10.2004En af dansk kirurgis grand old men er død. For 13 år siden trak Frits sig tilbage fra stillingen som adm. overlæge ved Urologisk-Karkirurgisk Afdeling H, Amtssygehuset i Gentofte.I 1964 blev Frits ansat som overlæge på Kirurgisk Afdeling H ved Amtssygehuset i Gentofte hos professor P.A. Gammelgaard, hvor de to opbyggede landets første karkirurgiske funktion. Det var typisk for Frits, at han med stor iver kastede sig over nye kirurgiske udfordringer. I et frugtbart samarbejde med visionære kolleger afprøvedes grænserne for faget, og i 1960'erne og 1970'erne var han med til at subspecialisere faget kirurgi. Især karkirurgien havde Frits' interesse. Det var inden for den venekirurgiske del af karkirurgien, at han gjorde sin største indsats. Sammen med andre sørgede han for, at venekirurgien ikke blev synonym med varicebehandling, men at trombolyse og kirurgisk behandling af dyb venetrombose og venøse misdannelser kom til at dominere faget.Hans ildhu på det venefysiologiske område smittede af på yngre kolleger, og fra hans afdeling udgik flere disputatser omhandlende venøse lidelser, ligesom hans egen videnskabelige produktion var meget omfattende. Han var initiativtager til etableringen af Societas Phlebologica Scandinavica, hvis formand han var i seks år. På internationalt plan var han et fremtrædende medlem af det Internationale Phlebologiske Selskab og var præsident for selskabets kongres i København i 1980. Han udnævntes til æresmedlem af såvel Dansk Karkirurgisk Selskab som Societas Phlebologica Scandinavica. I over ti år var han formand for Danske Kirurgers Organisation.

For de yngre læger på hans afdeling var det tydeligt, at Frits havde stået i lære hos en af datidens »strenge« kirurgiske udøvere: Otto Mikkelsen på Kommunehospitalet. Han havde et ofte lidt barsk tonefald ved morgenkonferencen og var for mange af sine studenter frygtet til klinikkerne netop pga. sine forventninger til dem om teoretisk viden og kendskab til behandling. Til gengæld var han venligheden selv ved eksamensbordet.

Vi vil mindes Frits som en markant personlighed med et vidtfavnende engagement i faget både på det kliniske, forskningsmæssige og organisatoriske område, og vore tanker går til Bodil og hans fire børn og deres ægtefæller og børnebørn.