Henning Richart Sørensen

3.12.1935-6.3.2012

En prægnant personlighed i dansk transfusionsmedicin, pensioneret overlæge ved Rigshospitalets Blodbank og blodbankschef for blodtransfusionsvirksomheden i Hovedstadens Sygehusfællesskab, dr.med. Henning Sørensen er død.

Henning blev cand.med. fra Københavns Universitet i 1962, og efter turnusuddannelse på Bispebjerg Hospital og værnepligt som reservelæge i Søværnet var han i en årrække ansat som videnskabelig assistent på Københavns Universitets Retsmedicinske Institut, Blodtypeafdelingen, hvor hans forskning udmøntedes i disputatsarbejdet: »Serumkomplementsystemet og C3 polymorfien med særlig henblik på arterogenesen". I perioden 1971-1976 uddannede han sig til speciallæge i klinisk blodtypeserologi gennem ansættelser i Rigshospitalets Blodbank, og i 1977 blev han overlæge sammesteds. Efter professor Erik Freieslebens pensionering i 1987 blev Henning chef for Rigshospitalets Blodbank. Freieslebens krav til omhu, dokumentation, kvalitet og sikkerhed for patienterne gik i arv til Henning. Disse faglige kvaliteter blev af stor betydning for Hennings indsats i udviklingen af blodtransfusionsterapien fra fuldblodsterapi til blodkomponentterapi. Hennings faglige kvaliteter og hans medfødte lederevner gjorde det naturligt, at man ved dannelsen af Hovedstadens Sygehusfællesskab bad Henning om at forestå sammenlægningen af Københavns blodbanksaktiviteter. Sammenlægningen lykkedes, og »H:S Blodbank« blev vel nok den i alle henseender mest succesfulde sammenlægning, H:S kunne opvise.

Det var under Hennings ledelse, at blodbanken udviklede sig fra en traditionel blodbank med blodtypeserologi til at omfatte et stamcellelaboratorium, et kvalitetssikringslaboratorium, et forskningslaboratorium, et afsnit for transfusionsmedicin og en gruppe af medarbejdere, der arbejdede med det it-system, der i 1998 blev fælles for den nuværende Region Hovedstaden.

Henning var en god underviser og delte beredvilligt ud af sin faglige viden ved undervisning af sygeplejersker, bioanalytikere og medicinstuderende samt ved talrige A-kurser for læger under speciallægeuddannelse. Endvidere var han forfatter til blodtransfusionskapitler i flere lærebøger, herunder Medicinsk Kompendium.

Henning havde gennem årene en lang række fremtrædende faglige tillidshverv. Nationalt i Dansk Blodtypeserologisk Selskab (fra 1983: Dansk Selskab for Klinisk Immunologi), Kliniske Immunologers Organisation samt Rigshospitalets lægeråd og apparaturudvalg. Han var aktiv i udvalg under Indenrigsministeriet/Sundhedsstyrelsen (herunder Blodproduktudvalget og Det Transfusionsmedicinske Råd) og i Retslægerådet. Henning havde betydende poster i Storkøbenhavns Frivillige Bloddonorer, i Danmarks Frivillige Bloddonorer og i Bloddonorernes Forskningsfond. Henning blev sagkyndigt medlem af bestyrelsen for Toyota-fonden ved dennes oprettelse. Internationalt var Henning aktiv i nordisk sammenhæng, i Europarådet og i Internationalt Røde Kors og WHO.

Han fik i 2003 tildelt Finsk Røde Kors Blodtrans-fusionsservices Nevanlinna-medalje og blev æresmedlem af Dansk Selskab for Klinisk Immunologi i 2005 som anerkendelser for hans indsats inden for transfusionsmedicinen.

Henning tog sin afsked i 2004, men var fortsat aktiv i faget i en årrække efter pensioneringen i både H:S-regi og i Sundhedsstyrelsen, ligesom han gjorde en værdifuld indsats for forskningen i fondsbestyrelser.

Henning var vellidt som chef og havde en påskønnet evne til respektfuldt og positivt at diskutere sine medarbejderes problemløsninger - uanset medarbejderens charge. Modne medarbejdere mindes ham som en forfriskende fornyer af en gammel hierarkisk monofaglig lægekultur.

Hennings evner som historiefortæller var uforlignelige, og mangen en fastlåst situation blev afvæbnet ved, at Henning fortalte en vanvittig morsom historie, så alle lå flade af grin. Hennings musiske sans for timing var kombineret med en mere traditionel musikalitet, som fandt udtryk i klaverspil ved fester på afdelingen. Henning var en glimrende tegner, hvilket han udnyttede til pædagogiske illustrationer i sin undervisning, og i sine senere år dyrkede han maleriet med succes.

Savnet af Henning føles stærkt af hans tidligere medarbejdere og kollegaer.

Hennings aktive pensionistliv blev gennem det sidste halve års tid i tiltagende grad belastet af sygdom. Vore tanker går til Vibber, børn og børnebørn, som i Henning har mistet en elsket mand, far og farfar/morfar.