Henrik Haxholdt

10.1.1951-7.1.2008


Henrik, det dejlige menneske, er død. Aldrig mere skal vi opleve ham komme drønende op ad trappen, to trin ad gangen, sprudlende og vibrerende af energi, ideer og initiativ. Vores vidunderlige ven og kollega, uerstattelig, loyal, lyttende, omsorgsfuld, interesseret, solidarisk, altid klar til at støtte og hjælpe, uforbeholdent gavmild. Kreativ, sjov, højt begavet, musisk, et gennemført æstetisk og moralsk menneske med høje krav til sig selv og sin indsats i livet.Henrik var en dygtig læge og engagerede sig fuldt i sit fag, almen medicin. Han drev sin praksis på Nørrebro i København til perfektion. Var elsket af sine patienter, som han på alle fronter ydede engageret lægehjælp af højeste standard, altid opdateret og omhyggelig. Han helmede ikke i rollen som sine patienters empatiske advokat.

Blandt kolleger altid med på en faglig udfordring og dyst, men først og fremmest en god kammerat. Henrik var god at spørge til råds, han fattede lynhurtigt, var kritisk og konstruktiv, vendte tingene på hovedet og så nye aspekter, som kunne bane vej for en løsning. Sine egne problemer forsøgte han altid at klare til højeste karakter, og som et kendetegn, med stor værdighed.

Henrik blev læge i 1979. Som den ældste søn af seks overtog han lægestafetten fra sin far, Bent. Henrik var en af de dygtigste på sin årgang af studiet. Han var som sin far på vej ind i anæstesien, men der var for få dimensioner for Henrik, som var vidt interesseret og engageret, også samfundsmæssigt og politisk. Efter en bred hospitalsuddannelse på københavnske hospitaler gik han i samarbejdspraksis på Nørrebrogade i København i 1986.

Henrik havde også altid gang i meget andet fagligt arbejde. I årevis har han været praksiskonsulent på Bispebjerg Hospital. Han har siddet i Hygiejnekomiteen og Lægeansvarsudvalget.

Han har undervist mange årgange af medicinstuderende og unge læger og er værdsat som mentor hos en række af dem. Han har været en drivende kraft i arbejdet med at få ca. 600 praksisreservelæger i Københavns Kommune godt igennem turnus.

I den forbindelse har han talrige gange afholdt et tilløbsstykke af et kursus i kommunikation sammen med professor, cand.psych. Bobby Zachariae. Henrik var de sidste år dybt engageret i sit konsulentarbejde i Patientklagenævnet og Patientskadeankenævnet samt andre udvalgsposter blandt andet i Sundhedsstyrelsen.

Henrik var ved sin død nyligt blevet præsident for Det Medicinske Selskab i København, men har allerede sat sit præg. Altid velforberedt, velorganiseret, demokratisk, lydhør og åben.

Tabet af Henrik som mand, far, ven, kollega og læge er ubærligt. For Anne, Bente, Troels, Adam, Laura, Andrea, Bastian og de mange nære venner og familie en dyb smerte. Sorgen breder sig som ringe i vandet blandt de mange, som kendte, elskede og værdsatte ham, det være sig venner, kolleger, samarbejdspartnere og ikke mindst hans patienter.

Livet bliver ikke det samme uden Henrik.