Klaus Adolf Jensen

18.11.1927-27.4.2018

Klaus Jensen var fagligt og menneskeligt og i sine unge dage også forskningsmæssigt et fyrtårn i dansk klinisk mikrobiologi. Han var født med en sølvske i munden som yngste barn af professor K.A. Jensen, som var en af drivkræfterne i udryddelsen af den bovine tuberkulose i Danmark, og som under besættelsen fremstillede penicillin på sit Institut for Almen Patologi på Juliane Maries Vej ved Rigshospitalet. Klaus deltog i dette arbejde og fik stor eksperimentel erfaring fra institutarbejdet, hvor hans barndomshjem var professorvillaen på instituttets område. Da Klaus blev læge i 1954 fik han en grundig klinisk uddannelse på Rigshospitalet og på Blegdamshospitalet, hvor han senere blev 1. reservelæge sideløbende med, at han forskede på instituttet. Uddannelsen omfattede også allergologi på Rigshospitalets poliklinik og et medlemskab af Københavns Kommunes udvalg til bekæmpelse af hospitalsinfektioner. I 1963 blev han leder af Blegdamshospitalets laboratorium for klinisk mikrobiologi, som samme år blev til Seruminstituttets regionalafdeling for klinisk mikrobiologi. Da det nye Hvidovre Hospital blev planlagt og bygget var han dybt involveret i planlægningen, og da det indbefattede en helt ny og stor klinisk mikrobiologisk regionalafdeling, blev han dens chef i 1975. Han oplevede derfor at starte to klinisk mikrobiologiske afdelinger, som han førte frem til faglig og forskningsmæssig international kvalitet. Han var dybt involveret i planlægningen af et nyt Institut Pasteur i Algeriet, og af Seruminstituttets/Danidas postgraduate kursuscenter i Beijing, hvor han i en årrække var den drivende kraft for såvel byggeriet i Kina som talrige kurser for kinesiske læger, hvilket satte sig tydelige spor i det enorme kinesiske sundhedsvæsen. For denne store indsats blev han tildelt The State Science and Technology Commission of the Peoples Repulic of China’s Award 1994. Han forsvarede sin disputats i 1959 om stafylokokkernes antigen A (nu Protein A), som han var den første, der beskrev, og som i Kina blev kaldt Jensens antigen. Efter disputatsforsvaret var han i 1960-61 NIH visiting scientist ved Department of Microbiology, University of Oklahoma, hvorfra han hjembragte nogle forfinede og komplicerede immunologiske teknikker, som en af os (NH) arbejdede med i 1966 som student hos Klaus, hvor hans pensionerede far fortsatte sit arbejde, så afdelingen blev et fascinerende forskningssted for studenter og unge læger ofte i samarbejde med kolleger fra professor Viggo Fabers epidemiafdeling. Han var essentiel for etablering af de første knoglemarvstransplantationer i Skandinavien, som fandt sted på epidemiafdelingen under Viggo Fabers ledelse, og var med til at diagnosticere den første aids-patient i Danmark på Hvidovre Hospital. Klaus Jensen blev formand for Dansk Selskab for Immunologi og Allergologi og siden for Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi og var medlem af Akademiet for de Tekniske Videnskaber, og han påtog sig at skrive en lærebog om klinisk mikrobiologi for sygeplejersker og var redaktør for Dansk Sygeplejeråds lærebogsserie fra 1962. Vi (NH og NA) har begge med stort udbytte arbejdet som scholarstipendiater hos Klaus Jensen, og NH siden som reservelæge og forskningsstipendiat under disputatsarbejde, og vi har således oplevet Klaus’ omsorg for patienter, smittende begejstring, opfindsomhed, tekniske evner, karismatiske undervisningsform og aldrig svigtende støtte og loyalitet overfor os. Klaus Jensen havde et langt ægteskab med Birthe, som var sygeplejerske og med hvem han fik tre børn: Michael, Anders og Anne-Marie. De købte et vidunderligt landsted – en ødegård – i Blekinge, hvor Klaus selv tømrede en gæsteafdeling, hvor familie og venner og kolleger med familie kunne komme og besøge dem og opleve deres gæstfrihed. Efter pensioneringen boede Klaus og Birthe i Blekinge, hvor Birthe desværre døde i 2013, men Klaus blev boende til sin død. Da Klaus var gået på pension, blev han af Seruminstituttet bedt om at skrive instituttets historie ved dets 100-årsjubilæum i 2002, og det blev en meget velskrevet og spændende bog. Med Klaus Jensens bortgang har vi mistet en sand pioner, som efterlader sig mange vigtige spor, og som person, ven og mentor vil vi altid mindes ham. Vores tanker går til hans efterladte.

Niels Høiby, Nils Axelsen