Lisbeth Høgsbro Østergaard

16.5.1962-29.7.2009

Der findes mennesker, der ved deres blotte tilstedeværelse lyser op og skaber en god atmosfære. Til dem hørte Lisbeth. Man frydede sig ved hendes oplagthed og nærvær, hendes vid og kundskabsrigdom og ved den munterhed i alvoren, der kendetegnede hendes færden - og som smittede dem, der kom hende nær.

Sansen for det ægte var ikke til at tage fejl af, den kritiske sans heller ikke. Her risikerede man ikke forstillelse. Hun var helstøbt, solidarisk, en stærk karakter.

Lisbeths begavelse havde format. Hun besad stor viden inden for neurologien i vid forstand og ydede betydelige forskningsbidrag inden for især epileptologi og Parkinsons sygdom. Omfanget var underordnet kvaliteten, idet hun som forsker fulgte den parole, der hyppigere følges af store end af små personligheder: Intet at udgive, så længe det var muligt at lade være. Det skulle have vægt, og hun havde ikke for vane at bogføre sine videnskabelige bedrifter særlig pedantisk.

Med sit vindende væsen og empati var hun tillige den ideelle læge, de udsattes advokat og en mønstergyldig kollega.

Begavelsen rakte langt ud over det faglige. Hendes belæsthed var legendarisk; men der var intet ophobet ved hendes viden, organiseret til indsigt og overblik som den var. Også inden for musik og billedkunst færdedes hun hjemmevant og årvågent. Og når hun i det fremmede modtog en bog på modersmålet, tøvede hun ikke med at svare med kvalificeret stillingtagen. Selv deltog hun med sin klare røst i klassisk korsang. Musik fyldte en del og blev valgt med kyndighed.

For et menneske med flere hundrede års dannelse i blodet var det ligetil at begå sig med uanstrengt verve inde som ude, prægnant i udtryk, dus med skovens vilde dyr.

Desværre måtte dansk neurologi undvære Lisbeth, da hun flyttede til Holland. Vi havde dog fortsat den glæde at kunne møde hende ved de internationale kongresser, hvor vi som altid kunne opleve hendes viden og se hendes smil lyse op iblandt os.

At have kendt et menneske af denne sjældne støbning hører til livets rigdomme.

Tak, Lisbeth, for alt, hvad du har givet os.