Niels Christian Nielsen
Professor emeritus, dr.med. Bent Ottesen
Lægefaglig konsulent, BørneRiget, Rigshospitalet.
27.10.1934-29.02.2020
Overlæge, dr.med. Niels Christian Nielsen, bedst kendt som NC blandt kolleger, trak sig i 2002 tilbage som ledende overlæge ved Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Hvidovre Hospital efter næsten 30 år som ledende/administrerende overlæge ved Københavns Hospitalsvæsen. I 30 år – indtil 2011 – var han desuden aktiv som konsulent ved Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium. NC, der blev læge i 1960, modtog i 1963 Københavns Universitets Guldmedalje og forsvarede ti år senere sin disputats. Samme år blev han udnævnt til administrerende overlæge ved Gynækologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital, men flyttede efter 18 år til Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Hvidovre Hospital, som i de følgende år udviklede sig til en af landets førende. NC har i mange år samarbejdet med Population Council med henblik på udvikling af svangerskabsforebyggende metoder. På lægernes laboratorium i Pilestræde var han med til at oprette en sædbank, som muliggjorde donorinsemination på centralsygehusene samt nedfrysning af sæd forud for stråle- og kemoterapibehandling. Han har gennem årene påtaget sig mange tillidserhverv, ligesom han en længere periode fungerede som klinisk lektor og censor ved Københavns Universitet og Aarhus Universitet.
Jeg havde fornøjelsen af at arbejde tæt sammen med NC i hans år på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Hvidovre Hospital. Det var en periode hvor NC havde sit fulde fokus på afdelingens trivsel og udvikling. NC lagde stor vægt på at integrere klinik, forskning og uddannelse til gavn for patientbehandlingen. Han kom således til at stå i spidsen for en veldrevet og højt estimeret afdeling. Hans beslutninger var altid præget af hensynet til patienterne. Det skete bl.a. gennem hans støtte til, at afdelingen udviklede datadreven kvalitetssikring. NC´s ledelsesstil aftvang respekt, han var sig meget bevidst, at det kliniske ansvar var hans. Et ansvar han påtog sig helt og holdent. I kritiske situationer var NC en sikker støtte for sine medarbejdere. Heldigvis bevarede jeg kontakten med NC, efter han blev pensioneret, og det var dejligt at se, hvorledes han i sit otium i højere grad kunne udleve sin store rejselyst og være sammen med sin elskede familie. De sidste år var desværre præget af sygdom, men ved vores seneste møde for et par uger siden, blev de mange gode minder genopfrisket. Vi er mange, der kan tænke tilbage på NC med respekt og taknemmelighed. Mine tanker går til hans hustru Jytte, børn og børnebørn.