Ole Lind

7.9.1938-14.3.2011

Ole Lind, ørelæge på Bornholm, er død 72 år gammel.

Ole er ikke iblandt os mere. Hans kærlige sind, hans intellektuelle format, hans klassiske dannelse og hans snurrige vid vil leve videre i vore tanker.

Hvor har han dog givet os meget! Altid tankevækkende, morsomt og rammende - og citaterne ordret. Det er min intellektuelle mentor, som gik bort. Han citerede bredt - fra islandske sagaer over »Røde Orm« til Storm P. og mange andre. Han var uhyre belæst og kunne sine klassikere.

Ole kæmpede længe med enestående støtte fra sin familie og døde stille og fredfyldt i hjemmet i Rø på Bornholm med sin trofaste Milna i hånden.

Det var hans udtalte ønske, der således blev opfyldt.

Vi - hans familie og venner - vidste godt, at han levede på lånt tid. Det vidste han også selv, men lod sig næppe mærke med det. Ole blev student fra Schneekloth i 1957, det år jeg mødte ham første gang. Vi var jazzentusiaster og dannede hurtigt et band med overvejende traditionel jazz. Han var en dygtig og virtuos banjospiller, og det blev han ved med at være næsten til det sidste. Vi havde nogle turbulente og muntre år som et ret efterspurgt amatørjazzorkester, hvilket dog ikke forhindrede Ole i at påbegynde medicinstudiet - dog uden større flid i begyndelsen. Vi tog os dog begge sammen, og Ole blev cand.med. i 1967. Efter en periode i Søværnet drog han og Milna til Nordsverige, hvor han påbegyndte speciallægeuddannelsen til ørelæge. Ole blev svensk og senere dansk speciallæge i 1975/76. Straks herefter flyttede familien til Bornholm

Som et lyn fra en klar himmel fik Ole konstateret en begyndende kræftsvulst i den ene nyre, som blev bortopereret. Der gik ti gode og ret sorgløse år, indtil de første metastaser meldte sig. Derefter fulgte det lange og mismodige forløb med intensiv behandling og kampen mod sygdommen. Ole havde fra naturen et optimistisk sind og beklagede sig aldrig.

»Vi græder, thi han er ej mer' - vi husker, hvad han var og ler«.