Otto Jepsen

25.8.1916-17.8.2007Otto Jepsen er død, 90 år gammel. Han sov stille ind under et ophold i Stenbjerg, Thy, efter nogle års tiltagende svækkelse. Otto var født og opvokset i Århus, hvor også de første år af lægeuddannelsen fandt sted. Hans disputatsarbejde om funktionen af m. stapedius og betydningen af stapediusrefleksen i den topiske diagnostik af den perifere facialisparese er præget af den grundighed og soberhed, som karakteriserer alle Ottos arbejder. Interessen for oto-neurologi har også udmøntet sig i en lærebog, som en af undertegnede havde fornøjelsen af at være medforfatter af. Blandt andre interesseområder var også det endoskopiske arbejde, specielt broncho- mediastinoskopi, hvor Jepsen var pioner her i landet ved indførelsen af Carlens mediastinoskopi.Hans hovedvirke fandt sted på ÅKH, hvor han sammen med H.C. Andersen opbyggede en af de bedste og mest alsidige ø-n-h-afdelinger i landet. Otto var en fremragende underviser og skrev sammen med K.A. Thomsen en meget brugt lærebog i oto-laryngologi. Den inspirerende undervisning og uddannelse har været af uvurderlig betydning for udviklingen af og rekrutteringen til faget her i landet, ikke mindst vest for Storebælt. Otto var en dygtig kliniker af den gamle skole, hvor det primært drejede sig om patienten. Han var god ved sine patienter, og hans omsorg for dem var legendarisk. Han var en god læremester for os yngre inden for faget og var ved hele sit virke et forbillede og en inspiration for os. Han udviste stor interesse for yngre lægers uddannelse, og stødte man ind i vanskeligheder under sit kliniske eller videnskabelige arbejde, var han altid meget tålmodig og hjælpsom med støtte og opmuntring, når der var behov for det.

Gennem alle årene havde han en uvurderlig hjælp og støtte i sin enestående og trofaste kone, Kirsten, og de har mange gange gæstfrit inviteret og åbnet deres hjem for Ottos yngre kolleger. Otto var et sjældent menneske. Han var flittig hele livet igennem, vidende, dygtig og omhyggelig. Han var beskeden med hensyn til sig selv, venlig og omsorgsfuld over for patienterne, en dygtig læremester og pædagog; han havde lune, og han var en god ven. Vi er mange, som står i stor gæld til Otto og kan glæde os over, at vi fik lov til at arbejde sammen med ham.

Æret være hans minde.