Skip to main content
Mindeord

Palle Taarnhøj

26.8.1918-11.8.2004Overlæge Palle Taarnhøj, en eminent dygtig læge, der var forud for sin tid, er ikke mere.Jeg arbejdede sammen med Palle Taarnhøj gennem 15 år, og vi er mange, der er ham tak skyldig, både patienter som han har hjulpet, og personale som han har oplært i specialet neurokirurgi.Han var altid omsorgsfuld over for patienterne og deres pårørende. Personalet kunne altid spørge ham, hvis de var usikre på noget vedrørende arbejdet, men han hadede sjusk eller overfladiskhed.

Jeg har som læge haft utrolig gavn af at kunne bedømme hovedtraumer, især da jeg i Angola arbejdede på et D.R.K.-katastrofehold under primitive forhold.

Jeg takkede i mit stille sind for hele det regime, han lærte os. Det reddede liv!

Det gjorde mig ondt, da Palle Taarnhøj blev gjort til syndebuk i et politisk spil. Han drog til USA med hele sin familie og klarede sig flot som den dygtige kirurg, han var.

Jeg har aldrig kendt Palle Taarnhøj som privatperson, men jeg har altid haft stor respekt for ham som læge og vejleder.

Æret være hans minde.

Kolleganyt