Ulla Boesen
7.4.1929-14.3.2006
Ulla begyndte på børnepsykiatri på Bispebjerg, hvor hun fik særligt meget supervision af Gudrun Brun i legeterapi, en kunst, som Ulla fastholdt. Ulla blev med sin sensitivitet og indfølingsevne en glimrende kliniker, hvis analyse og syntese hurtigt fik hende til at ramme plet. Senere arbejdede Ulla med forskning i børnepsykiatri på Rigshospitalet, og hun blev specialist i børnepsykiatri i 1967. Lægelig sekretær i et indenrigsministerielt udvalg vedr. børnepsykiatri i 1965-1970, hvor Ulla fik indflydelse på børnepsykiatriens udbygning og på fastholdelse af specialet, som en overgang syntes i fare for at blive slået sammen med psykiatri. I 1970 overlæge i børnepsykiatri først i Glostrup og fra 1973 i Vejle, hvor en forbilledlig børnepsykiatrisk sengeafdeling med ambulatorium blev opbygget med et udstrakt samarbejde med socialvæsen og skolepsykologer, samt med forsorgen for udviklingshæmmede. Her har en del senere så fremtrædende børnepsykiatriske kolleger »trådt deres børnesko«. Med sine fine organisatoriske evner blev Ulla næstformand, siden formand for Danske Psykiateres og Børnepsykiateres Organisation. Hun var sagkyndig dommer ved landsretten fra 1970 i København og siden i Viborg. Ulla havde en kolossal arbejdsevne. Det, der ikke kunne nås om dagen, kunne laves om aftenen. Da hun ikke kunne undvære de yngre lægers arbejdstimer i afdelingen, påtog hun sig vagter. Ulla havde gennem årene en række konsulentjob, således på Jacob Michaelsens Minde, Geelsgård Kostskole, Pædiatrisk afdeling FAC, Skolehjemmet ved Vejlefjord og skolehjemmet »Drejens elever på Skibets Skole«, hvilket sidste stod hendes hjerte så nær, at hun for ret nylig trodsede sin sygdom og deltog i skolens jubilæum.
Jeg fik en ven for livet, da jeg arbejdede sammen med Ulla på forgiftningscentralen på Bispebjerg i 1958. Ulla stod sine venner, deres børn og siden børnebørn nær. Der er åbnet mange gavepakker fra Ulla. Til sommerhuset i Nordsjælland inviterede Ulla de mange venner til et par dages ophold hver sommer, så ingen kontakt blev tabt, efter hendes flytning til Jylland.
Ulla vil blive mindet af mange i dyb taknemmelighed.