Bogens omdrejningspunkt er beskrivelsen af depressionen set fra det iagttagende subjekt

Forfatteren blev for ca. halvandet år siden henvist til indlæggelse, først på den psykiatriske akutmodtagelse på Bispebjerg Hospital og hurtigt overflyttet til et åbent depressionsafsnit på Gentofte Hospital. Han skrev dagbog – for at fastholde sin erindring – i de 78 dage, indlæggelsen varede. Han sendte dagbogsnotaterne til en ven og forfatter, der siden hjalp ham med udgivelsen.

Omdrejningspunktet er den fænomenologiske beskrivelse af depressionen set fra det iagttagende subjekt. Tomhed, udmattelse, magtesløshed og modløshed. Han kan ikke samle sig om noget, ikke læse, ikke huske, ikke være optaget af noget som helst. Der er ingen ord, der kan beskrive følelserne. Den psykiatriske afdeling, der bliver til »hjem« i en periode, fordi den er uden for tid og sted og udgør en beskyttelse mod en kravstillende omverden. Det er asylet i sin rene form. Behandlingen er medicin og forsøg på aktivering i form af motion og ergoterapi.

Forfatteren er billedkunstner, og det mærkes i skildringen. Han ser meget, og han ser godt. Langsomt begynder han at generobre en vis kontrol over sit liv ved at sætte farvede lapper papir op på væggen i sit hvide eneværelse – først et rødt og siden kommer andre farver til. I naboværelset bor en ældre kvinde, der ligeledes søger at generobre en vis kontrol over sin tilværelse – men hendes måde er ved at gøre rent og ordne i sit værelse. Medpatienterne får en stemme, når de kyndigt udveksler erfaringer om medicinens virkninger og bivirkninger. Medicinen skaber et »metallisk følelsesliv«, der »dæmper destruktive og asociale følelser«, mens han oplever, at de virkelige eksisterende følelser underkendes i behandlingen. Litium får forfatteren til at ryste helt ubærligt. Amitriptylin giver mundtørhed og Abilify, som er et yndet præparat på afdelingen, giver mere energi, men prisen er indre uro og rastløshed. »Abilify … Disabilify« skriver han som eksempel på en sproglig sans , der undervejs i dagbogen, som han får det bedre, udfoldes mere og mere. Han har sans for sine medpatienter som mennesker, ser deres særpræg og de vidt forskellige livsbetingelser, de har uden for hospitalet. Også de pårørendes udfordringer giver han et par ord med på vejen og iagttager sin egen indadvendte egoisme, når han ikke magter at involvere sig i familielivet.

Disse dele af skildringen er medrivende og indsigtsfulde.

Mere sammensat og sværere at følge bliver det, når han beskriver sin sygdomsforståelse, hvor sygdommen ikke er en privat sag, der alene tilhører den enkelte, men er en omstændighed ved det konkurrencesamfund, vi lever i. Herved lægger han sig tæt op ad antipsykiatrien, men dog med den afgørende forskel, at han tager imod den hjælp, psykiatrien kan tilbyde. Selvom han i andre sammenhænge præsenterer sig som institutionskritisk, giver han en loyal skildring af afdelingen, dens personale og behandlingsoplægget.

De politiske holdninger udfolder sig mest direkte, når forfatteren, for at undgå fællesgymnastikken, løber rundt på villavejene i Gentofte og her harcelerer over Teslaer og racistiske mærkater på lygtepælene.

»Syg – sygere – syg« er hans opskrift på at have og leve med en psykisk sygdom og ved at stå ved det liv, han har med store stemningsudsving og behov for medicin. Og han stiller det op over for »syg – sygere – rask«, som han mener, andre forfattere fremhæver uden respekt for det aftryk, en psykisk sygdom altid vil have. Her bliver han unødigt skinger i sin polemik først og fremmest mod Peter Øvig, som han efter min mening fejltolker. Som et politisk projekt forsøger han sig med en alternativ behandling ved at etablere et »Hospital for selvmedicinering« i forbindelse med sin udskrivning – en hule på loftet i sit hjem fuld af tæpper og bløde puder, hvor han kan trække sig tilbage og invitere andre ind til ro og samtaler.

Bogen er læseværdig pga. den nøgterne skildring af depressionen og kampen tilbage til et liv i funktion med andre. Dvs. den del af titlen, der handler om »ophør«, hvorimod »oprørsdelen« står mindre skarpt.

Bogens omdrejningspunkt er beskrivelsen af depressionen set fra det iagttagende subjekt

Fakta