Anmeldelse: »Det er en fremragende bog, som vil kunne glæde alle, der holder af medicinsk historie«

Det begynder den 21. december 1846 på University College Hospital, hvor Londons mest navnkundige kirurg Robert Liston skal foretage en femuramputation, vel at mærke i æterbedøvelse. Anæstesi ved en operation var på dette tidspunkt givet for første gang i Boston ved tandlæge William Morton i forbindelse med fjernelse af en tumor på halsen. Metoden var inhalation af diætylæter. Liston var skeptisk, men valgte dog at prøve noget nyt i forbindelse med operationer. Han var kendt for at være en lynhurtig kirurg, og 28 sekunder efter operationens start var amputationen udført. Det var en kæmpe succes, som radikalt ændrede operationer fra et smertehelvede til et humant indgreb. Blandt tilskuerne var en medicinstuderende ved navn Joseph Lister. Og Lister er den gennemgående person i denne bogs udførlige skildring af kirurgien i England i 1800-tallet.

I 1840’erne var operativ kirurgi en beskidt affære, og kirurgerne troede, at pus eller materie var en naturlig del af helbredelsesprocessen og ikke et ildevarslende tegn på en kommende blodforgiftning, som førte til de fleste postoperative dødsfald. Hospitalerne blev beskrevet som »dødens hule«. Efter at Lister havde bevidnet, at æteren kunne eliminere smerter, som var den første af to store forhindringer for en succesfuld operation, blev det meste af hans liv viet til at belyse årsagerne til og karakteren af den postoperative infektion og finde en løsning på den.

Andre var på denne tid optaget af infektioner, således også Ignaz Phillipp Semmelweis, en ungarsk læge, som under sit virke i Wien i 1847 konstaterede, at puerperal sepsis kunne reduceres markant, ved at lægerne foretog håndvask med en klorkalkopløsning, efter at de havde forladt obduktionsstuen, inden de tilså patienterne på barselsgangen.

Louis Pasteur, som var kemiker og påviste, at gæring under alkoholfremstilling var en biologisk proces betinget af en levende organisme i form af mikrober, blev både en stor inspirator og god ven til Lister. Det bekræftede ham i, at det ikke var luften som sådan, men en bestanddel af mikrobielt liv i denne, som var kilden til hospitalsinfektioner. Listers vedholdende forskning fik sit gennembrud i form af den antiseptiske behandling med karbolsyre i 1867. Efter nogen modstand fra især engelsk og amerikansk side blev det efterhånden anerkendt som et afgørende gennembrud i kirurgien. »Den listeriske metode« blev også indført i Danmark på Frederiks Hospital og Kommunehospitalet.

Lister blev født den 5. april 1827. Sin medicinske uddannelse fik han på University College, London, og kom senere til Edinburgh Royal Infirmary og Glasgow Royal Infirmary og sluttede på King`s College. Alle tre steder blev han professor.

Han blev dronning Victorias livlæge og adlet med titlen Lord Lister af Lyme Regis. Lister døde den 10. februar 1912.

Det er en fremragende bog, som vil kunne glæde alle, der holder af medicinsk historie.

LÆS OGSÅ

Anmeldelse: »Bogen skildrer et samfund, hvor selvmord ikke er ekstraordinært«

Anmeldelse: Bogen er et videnskabeligt indblik i håndarbejdets gavnlige virkninger for vores mentale og fysiske helbred

Anmeldelse: »Bøgerne er interessante for læger, fordi de beskriver oplevelsen af kræft fra et barns perspektiv«

Anmeldelse: »Jeg genkender de kliniske beskrivelser af Anna fra min hverdag«