Efterårsferien står for døren. Jeg har ferie fra mit arbejde som obstetriker med ansvar for sårbare gravide. Feriebogen er Olga Ravns nyeste bog »Mit arbejde«. En smuk idyllisk lyserød bog. Men indholdet er langtfra idyllisk. Olga Ravn beskriver gennem personen »Anna« sit arbejde som nybagt mor og forfatter. Konflikten er mellem de to typer arbejde og den svære transformation fra forfatter med angst/depression i rygsækken og ind i det altopslugende moderskab. »Det er som at fare vild i en skov at få et barn«.

Bogen er sammensat af brudstykker: 13 begyndelser, 28 fortsættelser og ni afslutninger. Den springer i kronologi og fortælleform – digte, prosa, dagbogsnotater, breve, journalnotater, uddrag af pjecer mv. Langsomt drages man ind i Annas tanker og følelsesliv – gennem graviditeten, fødslen, barselsperioden og op til »drengens« treårsdag – hvor et nyt barn er på vej.

Anna har det svært. Allerede i graviditeten kæmper hun med angst og tvangstanker. »Tanker om knive rejser sig i hende«, når hun er allermest presset. Tilknytningen til barnet er der ikke straks efter fødslen. Det hårde slid med amning og brystpumper – så levende beskrevet, at følelsen af brystspænding reaktiveres fra fortiden.

Kropslige forandringer, bekymringer, forventninger, frustration, vrede, angst, katastrofetanker og rædsel skrives og skriges ud. Kærlighed, ambivalens, bundethed, manglende frihed, kønsrolleulighed: »Alle omkring os opdrager mig, fortæller mig hvad jeg skal gøre og ikke gøre, giver mig råd og tips, og næsten ingen siger noget lignende til Aksel« og poetisk: »Du siger, du vil være lige med mig, men vi er ikke lige i denne søde leg, du leger, at vi er ens«.

Ensomhed og følelsen af svigt går igen: »Men da barnet kom, og han igen skulle på arbejde … når jeg måtte lyve over for ham, om at hans minimale indsats var lig med min, mens jeg blødte fra sår i indre organer, han ikke havde … Vores veje skiltes«.

Den nøgterne psykiatriske vurdering i »Klinik for Angst og OCD« under graviditeten og i angstpakkeforløb efter fødslen, efterfulgt af skæve beskrivelser af samtaler i terapigruppen.

Anna er forfatter og skriften er vigtig: »Det eneste område, hvor hun ikke kan udstå det næstbedste, er poesi«. Som småbarnsmor må Anna skrive i abrupte og stjålne øjeblikke – hun skriver i hovedet på vej til og fra vuggestuen, på bunkevis af papirlapper, som hun gemmer i skuffer og skabe. Hun kæmper med »at skabe et liv med familien, hvor skriften er med. Og ikke et liv, hvor skriften lever på trods af familien. Og ikke et liv, hvor familien klarer sig på trods af et skrivende medlem«. Hun stiller spørgsmålet: »Må hun dræbe forfatteren i sig selv for at blive den gode mor?«.

Jeg genkender de kliniske beskrivelser af Anna fra min hverdag – men Olga Ravn giver så meget mere end det. Hun giver os allesammen mulighed for at komme ind under huden og se, høre, mærke, føle og forstå. Det gør et dybt og uforglemmeligt indtryk!

Interessekonflikter: ingen

Læs også

Filmanmeldelse: »Den fine fortælling med suspense og forløsning kendetegner den gode forfatter og filmmager«

Serieanmeldelse: Charité, 2. sæson

Boganmeldelse: »Et vellykket liv på alle måder, indtil sygdommen rammer«

Boganmeldelse: »Bogen henvender sig til alle, der har interesse i livet, medmenneskelighed og hjælpegerning«