»Forfatteren bruger elegant historien til at illustrere psykoanalysens teori om lagene i psyken«

En dag i slutningen af 1920’erne ankommer Hannah Neumann, en ung dansk kvindelig læge til et psykiatrisk hospital, smukt beliggende midt i en skov ud til en sø. Hun er kommet fra Wien, hvor hun er uddannet som psykoanalytiker. Hun var en del af kredsen omkring Sigmund Freud og tæt veninde med hans datter Anna. Inden for en kortere tid er af fire af hospitalets yngre kvindelige patienter fundet druknende i søen. Det formodes, at det var selvmord. Direktøren for hospitalet er blevet opskræmt og er derfor indstillet på at forsøge den nye behandlingsform, psykoanalysen, på nogle af patienterne på tredje behandlingsklasse, dvs. de ubemidlede, i håbet om at kunne forhindre flere selvmord.

Hospitalet er et patriarkalsk minisamfund. I spidsen står direktøren, og på afdelingerne hersker oversygeplejersken med kølig autoritet. Her ingen slinger i valsen. Der er ro, orden, regelmæssighed, men også omsorg. Alle kender deres plads. Prisen er, at man indordner sig og opgiver sin frihed.

Men bogen handler om oprør på flere planer. Oprørerne er kvinder, både patienter og personale. Vi møder »Hesten«, en kæmpestor kvindelig patient, der som ganske ung fik tvangsfjernet sit barn. Nu har hun diagnosen paranoid skizofreni, som så mange af de andre patienter. Hun kender sanatoriet og dets mennesker ud og ind, hver en hemmelighed og hver en krog. Hun taler ikke til andre end sin kludedukke, der fungerer som kommentator til alt hvad der sker, og som et overgangsobjekt mellem fantasi og virkelighed. Indimellem gør hun oprør og knægtes, men giver aldrig helt op.

Oprøret lurer mange steder. Vi møder den unge plejerske, Dagmar, der bliver fascineret af såvel den psykoanalytiske metode som af Hanna Neumann, og der udvikler sig et forbudt kærlighedsforhold imellem de to. Hannah er optaget af Freuds seksualteori og forsøger med delvist held – men til omgivelsernes skepsis – at behandle de unge kvinder ved at lytte til dem og få afdækket fortrængte årsager til deres sygdomme. Ofte er det voldtægt eller andet seksuelt misbrug, som udløser sygdommen. Men det interesserer ikke tidens mandlige psykiatere, der nærmest bagvendt er optaget af, hvad de kalder patienternes iboende seksuelle »perverse« drifter som årsag til sygdommene.

Bogen er bygget op om en kriminalhistorie, der giver en vis suspense. Men forfatteren bruger elegant historien til at illustrere psykoanalysens teori om lagene i psyken, det ubevidste, førbevidste og bevidste, og til at illustrere drifternes betydning både i den rene og den perverse form.

Forfatteren har gjort grundige forstudier. Bl.a. har hun på Rigsarkivet fået adgang patientjournaler fra forrige århundredeskifte og anvender dem som illustration af tidens tænkning og behandling af psykisk syge. Bogen rammer tidens behandling af psykisk syge godt. Forfatteren har blik for socialrealisme og for, hvordan forståelse af menneskets sind og drifter ændrer sig med tiden. Og hun stiller skarpt på, hvorledes det, der til en given tid opfattes som afvigelse, medfører social foragt og udstødelse. Men det er også et væsentligt element i psykoanalysen, at det frisætter den enkelte til at kunne træffe psykologisk mere ubundne valg i livet, og dette går som en rød tråd gennem bogen .

Man er vel underholdt med denne bog, der er velskrevet og har meget på hjerte.

»Forfatteren bruger elegant historien til at illustrere psykoanalysens teori om lagene i psyken«

Fakta