Behandlingsansvar til specialpsykologer indgår i reform

Imens regeringsudspillet til en sundhedsreform centrerer sig om de praktiserende læger og flere uddannelsesstillinger i almen medicin, står der ikke meget om flere speciallæger på sygehusene, heller ikke i psykiatrien.

Det eneste punkt om psykiatri ud af de 25 initiativer til »Flere hænder og større arbejdsglæde« handler om behandlingsansvar til specialpsykologer.

Udspillet blev præsenteret fredag og er en del af den store sundhedsreform »Patienten først«, der skal sikre bedre nærhed, sammenhæng og kvalitet i sundhedsvæsenet.

Psykiatrien fik politisk fokus med psykiatriplanen »Vi løfter i fællesskab« i efteråret, hvor behandlingsansvar til specialpsykologer blev bragt på banen.

Psykiatriens konkrete rolle i det nære sundhedsvæsen, og hvorfor det netop er punktet om specialpsykologer fra psykiatriplanen og ikke målet om at »understøtte rekruttering af dygtige medarbejdere til psykiatrien«, der sniger sig ind i det nye udspil, er uklart.

Men blandt de 500.000 færre sygehusbesøg på sygehusene, der er centralt i udspillet til sundhedsreformen, nævnes patienter med angst og depression.

Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, peger på, at der er behov for at få oprustet psykiatrien. Han mener, at der er behov for at se specifikt på psykiatriens udfordringer, ikke på behandlingsansvar.

»På flere forskellige områder i sundhedsreformen er der nævnt fagligheder, der skal spille en større rolle. Regeringen påtænker at bruge yderligere fagligheder, det gælder både sygeplejersker, farmaceuter, tilsvarende med specialpsykologer. Vi kan forskellige ting og har forskellige fagligheder, og det skal man have respekt for. Det er vigtigt, at man har fokus på patientsikkerheden«, siger Andreas Rudkjøbing.

Læs også: Lægeforeningen slår alarm over satspuljeaftalen

Psykiater undrer sig

I Dansk Psykiatrisk Selskab undrer formand Gitte Ahle sig over, at regeringen ikke har nævnt manglen på speciallæger i psykiatri overhovedet, og at de kun nævner, at specialpsykologernes kompetencer skal i spil.

»Vi sidder med i møder i Sundhedsstyrelsen, der handler om, hvorvidt psykologer skal have behandlingsansvar. I det nye udspil har de ændret ordlyden og skriver, hvordan kompetencerne kan komme i spil. Vi har gang på gang advaret om, at hvis man enøjet fokuserer på flere specialpsykologer uden psykiatere, ender det med, at vi har psykiatri uden speciallæger. Det er, som om der ikke er blevet lyttet til os«, siger Gitte Ahle.

Heller ikke i psykiatriplanen »Vi løfter i fællesskab« er der et ordentligt bud på, hvordan psykiatrien bliver løftet, mener Gitte Ahle.

»Psykiatriudspillet giver mere bud på, hvordan man forebygger, at psykisk sygdom opstår. Udspillet er en samling af tiltag, som man kan lave, og ikke alle er evidensbaserede. Vi mangler fokus på de mennesker, der er blevet syge. Og vi mangler fokus på den store mangel på sengepladser, som betyder, at vi bliver nødt til at udskrive patienter for tidligt. De ambulante tilbud skal opgraderes, og manglen på botilbud og støtte i hverdagen skal løses. Det er slet ikke adresseret – hverken i psykiatriplanen eller i reformen. Vi efterlyser at kunne behandle vores patienter ordentligt, og vi efterlyser fast finansiering via finansloven. Men politikerne bliver ved med at vende det blinde øje til«, siger Gitte Ahle.

Læs også: Psykiatrien mangler i sundhedsreform

Læger skal aflastes

Ifølge May-Britt Kattrup, psykiatriordfører for Liberal Alliance, skal forslaget om behandlingsansvar gøre det mere attraktivt at være psykiater.

»Forslaget skal give dem mere plads. Vi vil prøve at løfte alle niveauer, så lægerne kan blive aflastet lidt. Vi skal give dem tillid og lov til at bruge deres uddannelse. Lægerne vil gerne gøre deres allerbedste, fremfor hele tiden at drukne i dokumentation«, siger May-Britt Kattrup.

Yngre psykiatere er bekymrede for, at behandlingsansvar til specialpsykologer betyder, at de skal have alle de spændende samtaler med patienterne, imens psykiatere skal stå for somatik, piller og tvang. Er der grund til den bekymring?

»Der er ikke nogen job, der skal blive kedeligere eller mindre kompetencegivende. Tværtimod. Men hvordan detaljerne skal se ud, ved jeg ikke. Det beror på en forhandling og en dialog med fagpersonalet. Vi skal ikke sidde inde på Christiansborg og lave skrivebordsløsninger. Vi skal ud at tale med FOA, med psykologerne og med psykiaterne, sådan at de løsninger, vi kommer frem med, afspejler virkelighedens verden og de ønsker, der er derude«.

Hvorfor er specialpsykologerne nævnt i et udspil, der handler om nærhed?

»Vi vil gerne have, at man undgår, at patienter kommer så langt ud, at de får brug for psykiatrien. Derfor er det vigtigt, at psykologerne får en tættere kontakt til borgerne, f.eks. via sundhedshuse. Når man kommer til lægen første gang, kan man komme til at tale med en psykolog. Vi skal tage det i opløbet. Det hele handler om, hvor meget man kan hjælpe patienter, inden man får brug for et sygehus. Det er derfor, vi gerne vil have de brede sundhedshuse med fagligheder, og kan man få psykologerne på banen meget før, allerede når patienten taler med sin læge første gang, ville det få meget store fordele for patienterne og for hele samfundet«, siger May-Britt Kattrup.

Læs også: Ressourcemangel udhuler psykiateres opgaver

Gitte Ahle mener ikke, at specialpsykologerne kan aflaste lægerne, hvis politikerne mener, at de skal bruges som erstatning.

»Problemet er, at man tænker specialpsykologerne som nogen, der skal ind og aflaste, fordi vi ikke er speciallæger nok. I stedet for at se dem som en selvstændig faglighed i psykiatrien, så vi kan have et reelt samarbejde. De bliver set på som nogen, der er der midlertidigt, fordi vi er for få psykiatere. Sådan skal det ikke være, det er også træls for dem. Vi kan hjælpe hinanden, men til hver en tid må det være en læge, der har det overordnede behandlingsansvar«, siger Gitte Ahle.

Urealistisk norsk model

I aftalen om satspuljen på sundhedsområdet for 2019-2022 skriver partierne bag, at de vil se på, om specialpsykologerne bør få mulighed for at være behandlingsansvarlige i den stationære psykiatri med inspiration fra Norge.

Gitte Ahle peger på, at den norske model, som ofte bliver fremhævet af regeringen, slet ikke er mulig i Danmark.

»I Norge har man ændret lovgivningen, så specialpsykologerne f.eks. kan have det overordnede behandlingsansvar. De skal kunne arbejde i både den akutte og den ambulante psykiatri. Vi mener ikke, at de kan varetage arbejdet i den akutte psykiatri selvstændigt, således som psykologernes fagforbund mener. De har ikke den biologiske uddannelse, og kan derfor ikke have et helhedsorienteret overblik. Og det handler ikke om fagkamp, men specialpsykologer er uddannet til det psykologiske og mangler den medicinske, somatiske komponent«, siger Gitte Ahle.

Læs også: Psykologformand: Vi kan sagtens have behandlingsansvar

Hun uddyber, at nordmændene har lavet lovgivningen om for at kunne inddrage specialpsykologer så meget som muligt i arbejdet i psykiatrien.

»I Norge kan specialpsykologer have behandlingsansvar. Det betyder, at de kan behandle med visse typer medicin og kan udøve tvang. Det efterlader psykiaterne som nogle, der tager sig af somatik«, siger hun og fortsætter:

»Vi vil ikke reduceres til kun at være biologisk tænkende personer. Det er en forældet tankegang at dele mennesker op i biologi og psykologi – psyke og soma. Vi skal bruge flere fagligheder, og vi skal have en plan, hvor specialpsykologer arbejder med det, de er bedst til. Vi skal rekruttere unge psykiatere og trække ældre psykiatere tilbage i sygehusvæsenet, så vi får en ordentlig behandling af vores patienter«.

Hvad er problemerne ved den norske model?

»Problemerne ved den norske model er, at der har været en del fagkrig. Man har gået imod hinanden deroppe. Her håber jeg, at vi kan se på patienternes behov for behandling i fællesskab. Vi bliver nødt til at differentiere mellem de psykiatriske sygdomme – deres sværhedsgrad, om der er komorbiditet i form af somatisk sygdom og eller misbrug, om der er er tale om akut eller kronisk sygdom, om sygdommen er i stabil eller ustabil fase m.m. Og så tilbyde patienten behandling på det kompetenceniveau, som den pågældende har brug for«, siger Gitte Ahle.

»I Norge ser der desværre ud til at være en højere overdødelighed end i Danmark, og det ser ud, som om rekruttering af yngre læger er faldet. Det bliver vi nødt til at forholde os til i Danmark og holde øje med i de kommende år«, slutter hun.