Boganmeldelse: »Nogle tager ikke et nej for et nej. Men det er der andre, der gør«

Det fænomen kredser forfatteren om i en nysgerrig undersøgelse af afvisningen: at afvise eller blive afvist. Et felt, som ikke ellers er studeret isoleret. I en dans omkring aktuelle begreber, temaer og realiteter føres læseren videre end blot til en konstatering af, at afvisninger kan være en kreativ drivkraft for nogle, mens det hos andre medfører endnu mere mismod.

Bogen er netop en dans. Lene Tanggaard, psykolog og rektor for Designskolen i Kolding, kommer usædvanligt vidt omkring i sin behandling af afvisninger som vilkår. Afvisningen kan udløse trods, opdrift, indsigt eller mismod. Og skam. Skam og ubehag kan også ramme den, der afviser. Men afvisninger og modstand kan ægge til nye og kreative løsninger, og det gælder om at få øje på det. Når døre lukkes, åbner der sig andre, og modstanden kan medvirke til at skærpe indsatsen. Her ligger potentialet til genrejsning efter en afvisning.

Det er interessant som eksistentiel diskussion – men bogen har også pointer, som trækker tråde langt ind i vores forsøg på at forstå vores egen tids temaer. I et snedigt greb benytter forfatteren med henvisning til nyere litteratur lejligheden til at pege på, at det senmoderne menneskes problemer kan ses i lyset af oplevelsen af at få adgang. Hun reflekterer over det samfund, som hylder individets selvrealisering. I den proces er det at få adgang – til uddannelse, chancer, opgaver, medier – afgørende, og afvisninger kan derfor også opleves som katastrofale. Den enkelte kan stå med fornemmelsen af sin egen ensomme skyld og mangler. Konkurrencestatens rovdrift på individets potentialer i den globale fremdrift skaber ofre; mange unge kæmper sig til adgang, men betaler en høj pris.

For dem, der ikke lykkes, er følelsen af eksklusion og uretfærdighed i stigende grad identitetsskabende. De afviste er begyndt at røre på sig i nogle af de bevægelser, vi ser nu, fremhæver Lene Tanggaard. Og de får kraft, fordi samfundet netop ikke fordeler det at få adgang retfærdigt.

En vigtig pointe for forfatteren er, at afvisningen er et vilkår, som fællesskaber og arbejdspladskulturer kan være med til at vende til en positiv kraft. Det er ikke tilfældigt, at hendes egen virkelighed er placeret i et kreativt felt, hvor netop materialets modstand er æggende i en designproces. Inspiration er ikke en lykkelig sindstilstand indefra, men noget der opstår i omgang med et materiale og med omgivelser. Det kan udmærket overføres til andre områder. En kultur, som kan medvirke til at kollektivisere afvisninger og modstand som noget, der åbner døre, er i sidste ende skabende.

Bogen er skrevet i et let sprog uden at akademisere for meget og har mange illustrative eksempler. For lægers hverdag er temaet »at afvise, blive afvist eller håndtere de ekskluderede« såmænd relevant. Men ydermere har denne bog adresse til alle, der arbejder med undervisning, forskning, kreativitet, ledelse og fagfælleskaber. For dem, der arbejder med børn og unge, er der en anvendelig diskussion af det nye celebre begreb »resiliens«. Både modstandsdygtighed som individuelt mål og positiv psykologi bliver taget under kritisk behandling. På en måde, så man stadig kan se lyset i tunnelen.

Boganmeldelse: »Nogle tager ikke et nej for et nej. Men det er der andre, der gør«

Fakta

Læs også