Situationen er kendt for praktiserende læger og mange andre klinikere: Man sidder med en kronisk syg patient med stort omsorgs- og plejebehov. Patienten er ledsaget af en pårørende, oftest en ægtefælle. Det naturlige fokus er på patienten med den alvorlige diagnose. Men hvordan går det med den pårørende? Hvordan påvirkes hans/hendes helbred af omsorgsbyrden, og er der hjælp at hente?
Marie Lenstrups bog har fokus på den pårørende, men finder at denne betegnelse underspiller de store omsorgsbyrder, der – som i forfatterens eget tilfælde – er forbundet med at være ægtefælle til en svært syg patient med aggressiv Parkinsons sygdom med tidlig demensudvikling. En pårørende har jo ikke nødvendigvis omsorgsopgaver. Men den ægtefælle, der skal være til rådighed 24/7, er udsat for både fysiske og psykiske belastninger. Og vel at mærke belastninger, som oftest slet ikke berøres under samtalen, når hun ledsager sin mand til lægekonsultation.
Mange omsorgspårørende knækker halsen ved sådanne belastninger. Det viser sig ikke mindst omkring det tidspunkt i forløbet, hvor man må give slip og overlade ansvaret til omsorgspersonalet i plejecentret. Typisk på et tidspunkt, hvor den fysiske og psykiske nedslidning af den omsorgspårørende er indtruffet. Bogen tydeliggør denne problemstilling.
Forfatteren er vant til at formidle stoffet – det mærkes tydeligt. Bogen er trods de tunge emner letlæst. Hun har mangeårig erfaring som underviser og de senere år også som foredragsholder i forbindelse med sit arbejde i foreningen Pårørende i Danmark, som hun har stiftet og er formand for.
Bogen kan anbefales alle læger, der konfronteres med tunge diagnoser, der medfører omsorgsbyrder for nærmeste pårørende.
Fakta