Christine Stabell Benn: Vi skal imødegå vaccineskepsis med god forskning

Der er en bias hos nogle danske læger. En bias, der gør, at lægerne er for tilbageholdende med at indberette mulige bivirkninger af vacciner mod COVID-19.

Måske fordi de er bange for at skabe vaccinefrygt i befolkningen. Måske fordi de ikke kan eller vil erkende, at vacciner ikke blot påvirker risikoen for at blive syg af den pågældende sygdom, men også kan påvirke immunsystemet og dermed den generelle sundhed og sygelighed.

»Det er at svigte sit ansvar som læge«.

Ordene kommer fra Christine Stabell Benn, som er læge, vaccineforsker ved Bandim Health Project i Guinea Bissau og klinisk professor ved Syddansk Universitet.

Men de behandlende læger har heller ikke fået den nødvendige assistance fra myndigheder og politikere, påpeger Christine Stabell Benn. For vacciner og restriktioner er blevet rullet ud over befolkningen, uden at man har fulgt op med studier, som kan vise den fulde effekt af interventionerne og ikke blot måle på effekten på COVID-sygdom.

Som kan vise, om vacciner gavner samlet set. Eller om de skader.

»Vi er gået glip af vigtig læring af coronaepidemien, fordi vi har forsømt at gennemføre studier af, hvilken virkning interventioner og vacciner har på den samlede sundhed. Som forsker har jeg fra starten prøvet at gøre opmærksom på, at vi er nødt til at undersøge, hvordan vores sundhedsinterventioner såsom ansigtsmasker, smitteopsporing og ikke mindst vaccinerne virker på den samlede sundhed – og at vi i et land som Danmark nemt kan gøre det i cluster-randomiserede lodtrækningsforsøg, takket være vores gode danske registre«, siger Christine Stabell Benn.

Vacciners uspecifikke effekter på den samlede sundhed, sygelighed og dødelighed er Christine Stabell Benns forskningsfelt. Som hun selv siger: »Det er mit DNA«.

Coronaepidemien har gjort hende kendt. Hun har vedholdende udfordret konsensus og det bestående narrativ. Til dels alene, men som vi er kommet dybere ind i pandemiens ubekvemme favntag, og vaccinerne ikke længere rider på den samme bølge af succes, som de gjorde i starten, er flere og flere tilhængere strømmet til, særligt på de sociale medier.

Men coronaepidemien har gjort hende politisk hjemløs, og vaccinedebattens hårdhed og flere debattørers forsøg på at »intimidere« hende har overrasket hende.

En lære om ydmyghed

Da Christine Stabell Benn i 1993 læste medicin på 2. del på Aarhus Universitet, besluttede hun sig for at undersøge, om effekten af mæslingevaccine kan forbedres, hvis man samtidig giver børn tilskud af A-vitamin.

Mindre end et år senere stod hun i 35 graders tør, støvet varme på gaden i hovedstaden Bissau, klar til at gennemføre sit forskningsprojekt på Bandim Health Project i et af verdens fattigste lande Guinea-Bissau. I det vestafrikanske land har forskere siden 1978 arbejdet på at forbedre folkesundheden med særligt fokus på mødre og børn og på sundhedsinterventioners betydning for den samlede sundhed.

Hendes forskningsprojekt viste, som hun havde formodet, at tilskud af A-vitamin kunne øge antistofresponset på mæslingevaccinen. Men på andre områder blev forskningsopholdet mere skelsættende for den unge medicinstuderende.

»Da jeg fløj ned til Bissau første gang, troede jeg, at jeg skulle være klinisk arbejdende læge, men jeg blev fanget ind af forskningen. Da jeg tog hjem og gennemførte min turnus, var det egentlig mest for at blive bekræftet i, at min beslutning om at blive ’autodidakt epidemiolog’ og droppe speciallægeuddannelsen var rigtig«, fortæller Christine Stabell Benn fra sit kontor i Bissau på et Zoom-møde med Ugeskrift for Læger.

På Bandim Health Project forskede grundlæggeren, Peter Aaby, i uspecifikke effekter af vacciner. Peter Aaby, som er antropolog med en doktorgrad i medicin, fik i 2000 Novo Nordisk Prisen for sin forskning i mæslingevaccinen. Hans forskning har blandt andet vist, at vacciner ikke blot beskytter mod vaccinesygdommen, men også har en række såkaldte uspecifikke effekter og dermed beskytter mod andre sygdomme. En opdagelse, som i 2020 gav ham og de uspecifikke effekter af vacciner en plads på Natures liste over Milestones in Vaccines.

I 2000 fremsatte Christine Stabell Benn den hypotese, at tilskud af A-vitamin ikke blot fremmer det specifikke antistofrespons på mæslingevaccinen, men også kan fremme mæslingevaccinen og andre vacciners uspecifikke effekter. Det forekom hende at være plausibelt, baseret på litteraturen og på hendes egen og Bandimprojektets forskning i A-vitamin og vacciners uspecifikke effekter.

»Jeg brugte ti år på at teste og bekræfte den hypotese. Tilskud af A-vitamin er effektivt mod A-vitaminmangel, men det viste sig, at effekten på den samlede sundhed interagerer med vacciners uspecifikke effekter og er forskellig for de to køn. I nogle situationer, hvor man gav A-vitamin til piger sammen med DTP-vaccinen, viste det sig at være skadeligt, selv om de havde A-vitaminmangel«, forklarer Christine Stabell Benn.

»Det gav mig en ydmyghed overfor, at der er nogle af kroppens kringlede funktioner, vi endnu ikke har gennemskuet. Vores lægefaglige forestillinger om, hvordan sundhedsinterventioner burde virke, holder ikke altid stik, når vi tester deres effekt på den samlede sundhed«.

Netop den lære blev den prisme, som Christine Stabell Benn siden kom til at se verden igennem.

»Det er en ’key message’ af mine knap 30 års forskning. Vi kan ikke nøjes med at måle på dele af ’outcome’ og så tro, at vi kender og har forstået den fulde effekt af vores interventioner på den samlede sundhed. Heller ikke, selv om det virker medicinsk plausibelt«.

Forskningen i uspecifikke effekter er gået fra at blive set på som noget spekulativt hokuspokus til en stigende anerkendelse, fortæller hun. Senest afholdt National Institute of Allergy and Infectious Diseases (NIAID) i sommeren 2021 en virtuel workshop om uspecifikke effekter af vacciner. Konklusionen var blandt andet, at der er epidemiologiske og immunologiske beviser for, at vacciner har uspecifikke effekter og påvirker det generelle immunsystem på måder, der kan være enten skadelige eller gavnlige for den samlede sundhed. Men at der fortsat er meget, vi mangler at vide, for eksempel om de cellulære og molekylære immunmekanismer bag de uspecifikke effekter, samt i hvilken grad faktorer som alder og køn spiller en rolle.

Corona og mRNA

Christine Stabell Benn håbede, at det ville vise sig, at de nye mRNA-vacciner kunne vise sig at have gavnlige uspecifikke effekter. Hendes optimisme bundede i det mønster, som forskerne hidtil har set i fordelingen mellem gavnlige og negative effekter af vaccinerne.

For mønsteret er tydeligt. De levende, svækkede vacciner har gavnlige uspecifikke effekter. Dette gælder for eksempel tuberkulosevaccinen BCG og den orale poliovaccine, som blev udfaset i Danmark for 20 år siden, og som i dag udelukkende anvendes i lavindkomstlande. Derimod ser inaktive vacciner, som vi blandt andet kender fra DiTeKiPolHib-vaccinen, ud til at svække immunsystemets evne til at reagere på andre ting – i hvert fald i en periode, påpeger Christine Stabell Benn.

Hun forklarer, at der immunologisk sker det, at de levende vacciner træner det innate immunsystem, så det bliver stærkere og mere responsivt, mens de inaktive vacciner ser ud til at svække det og gøre det mere tolerant, så cellerne populært sagt bliver »dovne«.

»I begyndelsen spekulerede jeg på, om kroppen ville reagere på mRNA-vaccinerne, som den reagerer på en levende, svækket vaccine. Det skyldes den måde, mRNA-vaccinerne er opbygget og virker på, idet de får kroppen til selv at producere en del af virus. Så jeg havde et håb om, at der kunne være gavnlige uspecifikke effekter ved mRNA-vaccinerne«, siger Christine Stabell Benn.

Hun tilføjer:

»Men jeg synes desværre ikke, at der er noget, der tyder på det«.

Hvordan kan du se det?

»I et lille før-efter-studie, som vores hollandske kolleger har gennemført, viser det sig, at mRNA-vaccinerne opfører sig som de inaktiverede vacciner. I studiet havde forsøgsdeltagerne fået taget blodprøver før vaccination med mRNA-vaccinen og 14 dage efter vaccinationen. Fra prøverne blev der taget celler ud, som blev stimuleret med virus eller bakterier, og det viste sig, at de innate immunforsvarsceller efter vaccinationen var blevet mere slappe og producerede færre cytokiner, end de havde gjort før vaccinen«.

»Men det er et meget lille laboratoriestudie med 16 mennesker, så det kalder helt klart på en gentagelse«, tilføjer hun.

Læger er biased

Da Pfizer/BioNTech og Moderna i november 2020 offentliggjorde resultaterne af deres fase 3-studier, blev det meste af verden slået af optimisme og begejstring over vaccinernes høje effektivitet. Succesen var hjemme.

Men Christine Stabell Benn kiggede andre steder i materialet.

Hun kiggede på dødelighedsstatistik og blev ikke imponeret. Hun så en marginal overvægt af døde i vaccinegruppen i forhold til placebogruppen, og hun bemærkede, at der ud for alle rapporterede svære bivirkninger, stod den samme sætning: At det anses for usandsynligt, at det er forårsaget af vaccinen.

»Det gør mig ikke særligt tryg. Det har jo vist sig med mRNA-vaccinerne, at ting man ikke mente var plausible, rent faktisk var plausible. Dengang var der jo ikke nogen, der havde tænkt på myokardit, og hvis myokardit endelig var dukket op i fase 3-studiet, havde der garanteret også stået, at det ikke havde sammenhæng med vaccinen«.

Men altså, mRNA-vaccinerne er blevet skudt i armene på millioner og millioner af mennesker, og der er dukket myokardit op som en sjælden bivirkning for især yngre mænd. Har vi ikke snart så mange data, så du kan holde op med at være bekymret?

»Nej. For vi kender ikke den fulde interventionseffekt på den samlede sundhed, før den er blevet undersøgt i ordentlige studier. Og det har man forsømt. Med ordentlige studier mener jeg randomiserede kontrollerede studier, store lodtrækningsforsøg, som måler på den samlede sundhed – ikke bare på COVID-19. Og der er ikke nogen af de studier, man har gennemført, som kan besvare, hvilke uspecifikke effekter mRNA-vaccinerne har«.

Det giver vel en sikkerhed, at der er skærpet indberetningspligt?

»Systemet for at teste vacciner er ikke designet til at teste for uspecifikke effekter af vacciner på immunsystemets evne til at håndtere andre infektioner. Der er jo ikke ret mange læger, der tænker, at den lungebetændelse, som dukker op tre måneder efter vaccinationen, har noget med vaccinen at gøre. Det vil ikke blive indberettet som en bivirkning, og efter at vaccinerne er rullet ud, er der heller ikke nogen kontrolgruppe at måle dem op imod. Med hensyn til andre bivirkninger der også en rapporterings-bias«.

Hvad mener du med det?

»Qua min involvering i vaccinedebatten får jeg mange henvendelser fra folk, som har oplevet, at de har fået sygdom i relation til vaccinen. Jeg ved godt, at der er mange derude, som tror, at ethvert lille hik skyldes vaccinationen, men der er søreme også en del læger, som ikke indberetter det, de burde. Vi taler blandt andet om patienter, der har fået myokardit efter vaccination, men hvor lægen ikke har villet indberette, fordi troponin ikke var forhøjet«, siger Christine Stabell Benn.

Hun trækker lydeligt vejr ind, inden hun fortsætter:

»Der er en helt masse læger, som har hørt direktøren for Sundhedsstyrelsen stå og sige, at mRNA-vaccinerne er de mest sikre, han har set i sit liv, og der ligger en indbygget bias hos mange mod at indberette bivirkninger og måske skubbe til vaccinefrygt. Jeg oplever, at der hos nogle behandlende læger er en bias mod at anerkende, at der kan være bivirkninger og negative uspecifikke effekter ved vaccinerne. Det er stik imod den skærpede indberetningspligt. Det er misforstået hensyntagen over for vaccinen. Og det er fagligt forkasteligt at undlade at melde nyopstået sygdom efter vaccination ind«.

Den store forsømmelse

Coronaepidemien har kastet lys på Christine Stabell Benn. Både på hendes forskning i uspecifikke effekter af vacciner og på hende som person og debattør.

I hendes velvoksne følgerskare på de sociale medier har der sneget sig flere af de mest hardcore anti-vaxx’ere og konspirationsteoretikere ind. Dem, som fra tid til anden uddeler verbale øretæver, hån, spot og grove beskyldninger i kommentarspor på sociale medier. Nogle gange til hendes læge- og forskerkolleger.

Det ved Christine Stabell Benn godt, og på sin Twitter-profil har hun fastgjort et tweet, hvor hun skriver, at hun vil blokere dem, som benytter hendes tweets som anledning til at angribe hendes kolleger, blandt andet hos myndighederne. For faglig uenighed udelukker ikke gensidig respekt. På samme vis vil hun blokere dem, der misbruger hendes tweets til at postulere, at SARS-CoV-2 ikke findes. Ud med dem.

Men hun er også selv blevet beskyldt for at bidrage til misinformation, fordi hun ikke har afvist, at mRNA-vaccinerne kan påvirke den samlede sundhed negativt. Spørgsmålet er, om hun dermed er med til at bidrage til vaccineskepsis?

Christine Stabell Benn deler nogle grafer på computeren.

»Se her. Det er data fra Skotland og England, som viser, at den samlede dødelighed – all cause mortality – stiger på det tidspunkt, hvor de begynder at vaccinere. Det er sådan nogle grafer, som deles ude på internettet«, siger hun og understreger:

»Jeg siger ikke, at tendensen til højere dødelighed skyldes vaccinerne. Tallene er ikke renset for faktorer som alder og komorbiditet, og en højere dødelighed kan skyldes så mange andre ting, såsom at pandemien har forsinket diagnose og behandling af kræft og hjerte-kar-sygdomme. Men problemet er, at vi ikke kan sige til vaccineskeptikerne, der deler graferne i stor stil, at vi har undersøgt sagen, og at vi har vist, at der ikke er en kausal sammenhæng mellem højere dødelighed og vaccinerne. Jeg mener, at det er god forskningskvalitet og lodtrækningsstudier, der skal imødegå vaccineskepsis«.

Christine Stabell Benn foreslog flere gange i løbet af efteråret 2020 og foråret 2021, at der skulle gennemføres randomiserede kontrollerede forsøg med vaccinerne for at undersøge den samlede effekt på sundheden. Hun foreslog for eksempel, at der skulle gennemføres lodtrækningsforsøg mellem de raske 20-50-årige, som ønskede vaccinen, så den ene gruppe blev vaccineret i foråret 2021, den anden i efteråret 2021. Efterfølgende ville man kunne sammenligne de to gruppers overordnede sundhed og dødelighed.

Et hovedargument fra myndighederne kan vel være, at vi ikke har tid til alle de forsøg midt i en pandemi, for vi er faktisk i gang med at redde danskernes liv?

»Jamen, hvad nu hvis vi ikke redder liv? Hvad hvis vi bruger ressourcerne på det forkerte? Og hvad nu hvis vi i værste fald skader folk? Jeg synes ikke, det er en god undskyldning, for jeg mener ikke, at vi har stået på en brændende platform på noget tidspunkt i epidemien – når vi lige ser bort fra begyndelsen. Vi har haft tid til at gennemføre randomiserede studier, men det har vi forsømt, og nu er det ved at være for sent, hvad angår vaccinerne. Jeg synes, at der har manglet sparring med forskere, som kunne have designet gode studier med solide data på effekten af de forskellige sundhedsinterventioner«.

Det siges jo, at Danmark har klaret epidemien godt på grund af befolkningens høje tillid til sundhedsmyndigheder og politikere. Kan forsøg ikke gøre befolkningen mere bekymret og utryg?

»Det er et udokumenteret dogme, at det vil gøre folk mere utrygge. Fra begyndelsen blev det meldt ud, at det var en ny virus, og at der var meget stor uvished. Det tror jeg ikke, at der var nogen, der var i tvivl om. Jeg tror personligt, at tilliden ville have været større, hvis man åbent havde sagt, at vi undersøger, om det, vi gør, virker, så vi er helt sikre på, at vi ikke pålægger jer noget unødvendigt«, siger Christine Stabell Benn.

De facto-vaccinetvang

Coronaepidemien har fået Christine Stabell Benn til at føle sig politisk hjemløs.

»Jeg plejer at høre til på den politiske venstrefløj, men jeg har været forfærdet over, at den gruppe mennesker, som jeg troede stod for solidaritet, har været mindst solidariske med dem, de burde beskytte. Nedlukninger og restriktioner har primært ramt børn og unge og de fattigste. De har ramt socialt skævt«, siger Christine Stabell Benn.

Hun læner sig frem mod computerskærmen, inden hun fortsætter:

»Jeg også haft det svært med den de facto-vaccinetvang, der har været. Jeg bliver ikke Men in Black af det, og jeg siger også nej til invitationer om at tale til deres demonstrationer. Men den ’othering’, de uvaccinerede har været udsat for, skaber nogle sår, som jeg tvivler på, kan hele. Vi har fået skabt en gruppe mennesker, som ikke føler, at de bliver hørt eller set. Og de har desværre ret i, at der ikke har været videnskabelige data, der har vist, at det var bedre for deres og vores alles samlede sundhed, at alle blev vaccineret«.

Christine Stabell Benn bedyrer, at hun ikke selv er vaccineskeptiker. Overhovedet ikke. Hendes børn har fået samtlige vacciner i det danske børnevaccinationsprogram, og hun siger selv, at hun er en af de varmeste fortalere for visse vacciner. Nogle af de mest rabiate på de sociale medier kalder hende endda »Pharma Bitch« på grund af hendes udtalelser og holdninger.

»Jeg anerkender fuldt ud, at der er evidens for, at mRNA-vaccinerne beskytter mod alvorlig COVID-sygdom. Men det skal man bare ikke forveksle med, at der er evidens for en samlet lavere dødelighed. Og den præcisering er vigtig«, siger hun.

Du har i lange perioder stået meget alene blandt læger med din efterlysning af evidens for effekter på den samlede sundhed. Hvordan ser du selv den rolle?

»Jeg har hoppet ind i debatten, når jeg synes, at der har været et ansvarsvakuum og nogle ting, der manglede at blive sagt. Jeg har gjort det af ansvarsfølelse, men jeg kan da godt være i tvivl, om det har været godt for min karriere. Det spørger jeg da løbende mig selv om. Men mere ønsker jeg ikke at sige om det«.

Har du fået negative reaktioner fra lægekolleger?

»Nej, det synes jeg ikke. Jeg føler mig respekteret i lægekredse. Mange af dem, der ’har stået på den anden side af hegnet’ i nogle af coronadebatterne, er rigtig gode kolleger, og flere er også mine private venner. De værste har ikke været læger. Det har været dem, som jeg vil kalde pro-vaxx’ere, som er lige så religiøst for vacciner, som anti-vaxx’erne er imod vacciner. Det er nogle, som ikke har en lægelig baggrund, og som ikke er åbne for nuancerne i debatten. Dem har der været en del af, og de har prøvet at kue mig til at være tavs«.

Hvordan har de gjort det?

»Ved at gøre mig ansvarlig for anti-vaxx’ere og konspirationsteoretikere. De anklager mig, fordi der er nogle, der cherrypicker i det, jeg siger«.

Men gør det slet ikke indtryk, når mange af dine kolleger mener noget andet end dig?

»Forskning må og skal være en battle på data og evidens. Men det skal ikke være en battle om antallet af stemmer. Jeg vil gerne lade mig overbevise med data, men jeg vil ikke lade mig overtale til en mening, bare fordi mange har den. Hvis flertallet bestemte hver gang, så var Galileo aldrig kommet igennem med, at det er Jorden, der cirkulerer om Solen, og ikke omvendt«.

Læs mere

De succesrige mRNA-vacciner er hurtige og smarte – men »vi er lidt bagefter hele tiden«

»Det er første gang, vi prøver at forkorte en pandemi med vacciner«

Vacciner: »Det er ikke for at være lyseslukker, men …«