Fri adgang til forskning, der på »godt dansk« hedder Open Access eller bare OA, har været undervejs i mere end tyve år. Og i Danmark har vi haft en OA-strategi i ti år. Ifølge den skulle vi nu i 2025 nå i mål med 100% fri adgang til alle danske videnskabelige artikler fra danske forskningsinstitutioner. Men det når vi ikke.
Det fremgår af en evaluering af strategien, som kom allerede sidste år. Men konklusionen lød også, at strategien faktisk virker, for flere og flere publikationer bliver frit tilgængelige. Det går bare ikke så hurtigt som ønsket. I opgørelsen for 2024, som er baseret på 2022 udgivelser, var 75% af de videnskabelige publikationer OA. Bag evalueringen stod Danske Universiteters sekretariat, Det Kgl. Bibliotek, NORA (National Open Research Analytics) og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
På baggrund af evalueringen vil forskningsminister Christina Egelund sætte gang i et revisionsarbejde i år for at udskyde målet, sandsynligvis til 2030. Det er sket to gange tidligere. Senest blev målet udskudt til 2025.
Men hvorfor det er så svært at nå i mål med 100% OA? Der er flere forklaringer.
Et bud, som evalueringen også kommer med, er manglende kendskab til OA – og det gælder især de sundhedsvidenskabelige forskere.
Et andet, at det kan koste en forsker adskillige tusinde kroner at få en artikel publiceret som OA.
Ugeskrift for Læger har talt med nogle af de centrale aktører om deres syn på udfordringerne – og løsningerne: forhandlere fra Det Kgl. Bibliotek, direktøren for Aarhus Universitet og formanden for Danmarks Frie Forskningsfond.
Først Det Kgl. Biblioteks forhandlere. Vicedirektør Kira Stine Hansen og afdelingsleder Lise Baltzer. På vegne af det nationale licenskonsortium forhandler og administrerer Det Kgl. Bibliotek flere end 70 licensaftaler til elektroniske informationsressourcer for danske forsknings- og uddannelsesinstitutioner, herunder de danske universiteter. De sad også i arbejdsgruppen bag evalueringen af den danske OA-strategi. Om de aktuelle forhandlinger med forlagene fortæller Kira Stine Hansen:
»Forhandlingerne er vanskelige end nogensinde. Der er bulder og brag, hver gang vi går ind i de store forhandlingsrum«.
Under coronapandemien så det ellers ud til, at forlagene forstod betydningen af øjeblikkelig og fri adgang til nye forskningsresultater, da førende tidsskrifter midlertidig indførte gratis OA for alle artikler om COVID-19.
»COVID-19 er et af de bedste eksempler på, hvad fri adgang til forskning betyder for verden. Den videndeling, vi så, satte fart på udvikling af behandling og vacciner«, siger Lise Baltzer.
Men i dag er situationen en helt anden.
»Det er helt tydeligt i år, at nu vil forlagene have de penge retur, som de ikke fik ind under corona. Så nu kommer de med virkelig store prisstigninger til os igen«, fortæller hun.
Kira Stine Hansen og Lise Baltzer vender vi tilbage til. Men inden da må vi lige drible en tur igennem OA-land for at få begreber og historik på plads.
De videnskabelige forlag har forskellige forretningsmodeller for tidsskrifterne. Den danske OA-strategi prioriterer den såkaldte »grønne model«, hvor forskerne publicerer deres fagfællebedømte artikler digitalt i universiteternes egne forskningsdatabaser, OA-repositorier, samtidig med at de udkommer i abonnementsdrevne tidsskrifter. Der er dog ofte en embargoperiode, hvor artiklerne er låst for andre end abonnenter i op til 12 måneder.
Den grønne model er ikke et krav, og en række andre modeller er også i spil, især den gyldne, rene OA-model, som er uden abonnementsbetaling, men med et klækkeligt forfattergebyr.
En forudsætning for den danske strategi er egentlig, at overgangen til OA skal være udgiftsneutral. Men det har vist sig vanskeligt. Udgifterne til OA er fordelt på henholdsvis licensaftaler, som er læseradgang til publikationer og databaser, nogle gange koblet med ret til publicering, og et forfattergebyr, Article Processing Charge (APC), som den enkelte forsker betaler for at publicere OA.
Fra 2018 til 2021 steg de samlede udgifter til videnskabelige publikationer, APC og licens fra 246 mio. kr. til 295 mio. kr. Og det var først og fremmest forfattergebyret, der trak tænder. Den gyldne model vinder nemlig frem.
APC-udgiften steg fra 44 mio. kr. til 70 mio.kr. Det er estimerede tal, for ingen har overblik over gebyrerne. Universiteterne har ikke en APC-konto, da det i reglen er den enkelte forsker, der selv må skaffe pengene. De skal »trylles frem« fra andre af universiteternes konti eller fra forskerens egen kassekredit.
Stigningen skyldes både, at flere forskere publicerer mere, og at flere publicerer enten som gylden eller hybrid OA. Der er tale om mere end en fordobling af artikler i gyldne tidsskrifter og mere end en tredobling i hybride tidsskrifter på bare fem år.
Og væksten er især stor inden for sundhedsvidenskab. I 2023 udgjorde andelen af OA med APC 51% af publikationerne inden for sundhedsvidenskab. Andelen faldt dog til 46% i 2024.
Selv om APC er betaling for OA, udgør gebyret også en barriere for fri adgang, simpelthen fordi det er vanskeligt at skaffe flere tusinde kroner til gebyret. Af en spørgeskemaundersøgelse blandt institutioner, fonde og forskere i foråret 2023, som indgik i evalueringen af OA-strategien, sagde 25% af forskerne, at APC-betaling er en afgørende grund til, at de ikke publicerer i OA.
24% publicerede efter den grønne model, men nogle forskere siger ifølge undersøgelsen, at de har svært ved at finde anerkendte tidsskrifter, der tillader grøn OA.
21% publicerede efter den gyldne model, hvor de lægger et APC-gebyr for øjeblikkelig publicering af en artikel frit tilgængelig for alle.
Både forskere, universiteter og forskningsfonde oplever generelt, at den største udfordring i forhold til OA er at dække APC.
I evalueringen bliver forfattergebyret da også kaldt for den største udfordring i arbejdet hen mod fuld OA, og arbejdsgruppen anbefaler en overvågning af APC-udgifterne.
På baggrund af den udvikling står aftaler, der udelukker eller begrænser forskernes gebyr for OA, højt på dagsordenen, når forhandlerne på Det Kgl. Bibliotek indgår nye fireårige aftaler med forlagene. Og det er lykkedes i de seneste år at indgå aftaler uden APC eller med store rabatter.
Set fra Kira Stine Hansens og Lise Baltzers side er det vanskelige ved at indføre OA, at de store magtfulde videnskabelige forlag har haft held til at forvandle ønsket om OA til en pengemaskine, men også, at forskningskulturen understøtter forlagenes forretningsmodeller.
»Situationen er, at der er kommet for mange penge ind i systemet, og vi har accepteret det, og nu kan vi ikke få dem ud igen«, siger Kira Stine Hansen.
»Og så er forskningskulturen stadig, at man skal publicere meget og i de rigtige tidsskrifter for at gøre karriere og få den næste fondsbevilling. Universiteternes behov for at stå godt i sammenligning med andre universiteter spiller også en stor rolle. Det har ikke ændret sig«.
»COVID-19 er et af de bedste eksempler på, hvad fri adgang til forskning betyder for verden. Den videndeling, vi så, satte fart på udvikling af behandling og vacciner«Lise Baltzer, afdelingsleder, Det Kgl. Bibliotek
Lise Baltzer, der selv har en fortid i forlagsbranchen, forklarer, hvorfor forlagene lykkes med at få så mange penge ud af forskningsformidlingen:
»Det er en helt særlig branche, fordi forlagene får ,råvarerne’ gratis; de overtager udgivelsesretten, og forskerne arbejder samtidig gratis som redaktører og peerreviewere. Det er så lukrativt, at det vil forlagene ikke give slip på«.
Det med, at forskerne arbejder gratis, er historisk betinget. For oprindeligt voksede de videnskabelige tidsskrifter ud af det akademiske miljø, og her var det kutyme at arbejde gratis ikke for forlagenes skyld, men for kollegerne og for videnskaben. Og det hænger ved, selv om der nu er tale om en milliardindustri.
I evalueringen af strategien bliver nævnt nogle greb, som andre lande bruger for at fremme OA. Blandt andet at lovgivere arbejder for at sikre forskernes ophavsrettigheder, at man i forhandlinger med forlagene gør op med de lange embargoperioder, og at nogle fonde og universiteter betaler forskernes APC. Der er også en anbefaling om, at fonde og universiteter kan inddrage OA-publicering i meriteringen af forskere.
Danmarks Frie Forskningsfond dækker ikke APC, og det er heller ikke vejen frem, mener formand for fonden, Søren Serritzlew, professor ved Aarhus Universitet.
»Vi ønsker ikke at støtte en model, der medfører, at det bliver dyrere og dyrere. Det er en udfordring, der handler om nationale aftaler med forlagene og ikke noget, vi kan påvirke direkte«, siger han.
Flere fonde og bevillingsgivere stiller krav om, at forskerne publicerer OA, men heller ikke det middel vil Danmarks Frie Forskningsfond tage i brug.
»Det er vigtigt at respektere forskningsfriheden. Forskeren skal selv have mulighed for at vurdere, hvor og hvordan resultaterne bedst offentliggøres«, siger Søren Serritzlew.
Danmarks Frie Forskningsfond har dog et krav om at parallelpublicere en digital version af den endelige, peerreviewede videnskabelige artikel i de tilfælde, hvor tidsskriftet tillader det. Til gengæld vil fonden gerne påvirke OA-dagsordenen igennem ændringer af meritsystemet.
Danmarks Frie Forskningsfond lancerede i efteråret 2024 Fondsstrategien 2024-2026: »Fri forskning i en verden under forandring«. Den omfatter blandt andet et opgør med bedømmelsen af forskere udelukkende efter, hvor og hvor meget de har publiceret. Og dermed et opgør med forskernes afhængighed af de magtfulde videnskabelige forlag.
»Når vi bedømmer ansøgninger, handler det om idéens potentiale, planen og teamets kompetencer – ikke kun om publikationsmønsteret«, siger Søren Serritzlew.
Danmarks Frie Forskningsfond har underskrevet Agreement on Reforming Research Assessment (ARRA) og dermed tilsluttet sig Coalition on Reforming Research Assessment (CoARA). Det er et internationalt samarbejde, der vil reformere vurdering af forskning og forskere, etableret i december 2022, støttet af EU- Kommissionen og European University Association.
»Det er en generel, men ofte gentaget misforståelse, at universiteterne lægger stor vægt på rankings […] vi styrer ikke efter rankings«Kristian Thorn, universitetsdirektør, Aarhus Universitet
Repræsentanter fra flere end 800 organisationer fra 55 lande har skrevet under på, at de vil reformere systemet og lægge mere vægt på kvalitative vurderinger og ansvarlig brug af kvantitative målemetoder.
»Vi er meget engagerede i CoARA, hvor vi arbejder med at bedømme forskning bredere, for eksempel ved at anerkende, når forskere bidrager med værdifulde datasæt og åbner dem for andre«, siger Søren Serritzlew.
Ud over Danmarks Frie Forskningsfond har flere andre danske fonde og universiteter tilsluttet sig CoARA. Inden for fem år skal de mindst én gang have gennemgået og udviklet vurderingskriterier, værktøjer og processer.
Danmarks Frie Forskningsfond har lagt en handlingsplan for 2024-2027, som blandt andet skal bane vejen for nye bedømmelseskriterier, hvor publicering i højt profilerede tidsskrifter ikke længere vægter så tungt.
»Vi kan ikke nøjes med kvantitative data, som H-indekset eller publikationer i topfemtidsskrifter. Det er ikke en tilstrækkelig bedømmelse af en forskers potentiale«, siger Søren Serritzlew.
Handlingsplanen skal blandt andet resultere i et dansk CoARA-netværk, et nyt CV-format, som gør det muligt at anerkende flere forskellige roller og karriereveje, og et nyt format for publikationslister, som vægter kvalitet og relevans frem for kvantitet.
Universiteterne arbejder også med OA-dagsordenen. Og ifølge evalueringen af OA-strategien er der også noget at arbejde med, for universiteterne har et stort uudnyttet potentiale for OA. Nogle af de aftaler, som forhandlerne har indgået med forlagene, rummer nemlig muligheder for OA, som forskerne ikke udnytter.
OA-målet for 2023, som var 82% ville ifølge evalueringen være opfyldt, hvis Aarhus Universitet og Københavns Universitet havde udnyttet mulighederne fuldt ud. Men den landede altså på 69%.
Tallene bag evalueringen – og de nyeste tal fra 2024 – findes i Uddannelses- og Forskningsstyrelsens »Danmarks Open Access-indikator«, som følger udviklingen. Og det er vigtigt at bemærke, at den som nævnt er baseret på publikationer udgivet to år tidligere.
Indikatoren viser, at særligt forskere inden for sundhedsvidenskab har uudnyttede OA-muligheder. Mere end en fjerdedel af alle publikationer inden for sundhedsvidenskab i 2023 udnyttede ikke mulighederne for OA. I 2024 var det dog gået lidt fremad til en femtedel.
En af forklaringerne kan være, som evalueringen peger på, at forskerne ikke ved tilstrækkeligt om mulighederne for at publicere OA. For eksempel ved de måske ikke, at nogle af de nyeste aftaler bygger på en ny model »Læs og publicer«, som giver mulighed for, at en artikel med en dansk korresponderende forfatter kan publiceres OA straks på publiceringstidspunktet og uden at betale APC.
Men hvordan ser den problematik ud fra universiteternes side? Ugeskrift for Læger har spurgt universitetsdirektør Kristian Thorn fra Aarhus Universitet.
Sammenlignet med de andre universiteter havde Aarhus Universitet i 2023 den højeste andel af publikationer med uudnyttet OA, nemlig 26%. Andelen af OA-publikationer lå i den lave ende på 59%, og andelen af OA med forfatterbetaling lå højt på 45%.
Kristian Thorn erkender, at Aarhus Universitet ikke stod særligt godt i den måling, men det har ændret sig siden.
»Målingen fra 2023 er jo baseret på tal fra 2021, og det er rigtigt, at universitetet dengang ikke ligefrem var ,front runner’ på det her, så vi var klar over, at der skulle gøres en ekstra indsats«, siger han.
»Den nye licensaftalemodel – Læs og publicer – har gjort, at vi kan flytte os rigtig meget. Og så har vi nu en mere forskernær vejledning i publiceringsfasen. Vi har et nært partnerskab med Det Kgl. Bibliotek, som hjælper os med vejledningen«.
Og indsatsen har virket. Andelen af uudnyttet OA er faldet fra 26% til 21%, andelen af OA-publikationer er steget fra 59% til 68%, og andelen af OA betalt af forskerne, er faldet fra 45% til 41%.
»På fakultetet Health har vi 69% realiseret OA nu, så der er virkelig sket noget. Det lever stadig ikke fuldt ud op til den nationale målsætning, men når jeg ser på de udfordringer, vi har med forlag og APC-udgifter, så synes jeg faktisk, vi har flyttet os markant«.
Kristian Thorn ser det ikke som et problem, at universiteternes placering på ranking-listerne er afhængig af forskernes publicering.
»Det er en generel, men ofte gentaget misforståelse, at universiteterne lægger stor vægt på rankings. Vi optimerer i at levere et godt kerneprodukt til gavn for det danske samfund. At vi klarer os godt i forskellige målinger er glimrende, men vi styrer ikke efter rankings«, siger han.
Vejen til mere OA går først og fremmest gennem bedre aftaler med forlagene, mener han. Aftaler, som også dækker de mest højtprofilerede tidsskrifter.
»Generelt tror jeg ikke, at der er nogen i akademia, der vil forlade de veletablerede, peerreviewede, anerkendte tidsskrifter. Og derfor har det været rigtig svært at rykke den her dagsorden, før vi fik nogle af de anerkendte tidsskrifter med i aftalerne om OA«.
Kristian Thorn har plads i den danske forhandlingsgruppe som repræsentant for universiteterne, så han ved også, hvor vanskelige forhandlingerne er.
»Jeg er kritisk over for forlagene og deres forretningsmodel omkring OA. 20.000-40.000 kr. i APC for en artikel – det står på ingen måde mål med omkostningerne ved at gøre en artikel tilgængelig«, siger han.
Universitetsdirektøren arbejder på at få en dialog med forlagene, som rækker ud over de konkrete forhandlinger.
»Det vigtige er, at universiteterne får en grundlæggende samtale med forlagene om, hvad der egentlig er rimeligt i forhold til arbejdsdeling og betaling. Vi skal have større rimelighed ind i aftalerne«, siger han.
»Jeg kunne også ønske mig, at vi hæver barren og tager drøftelsen på europæisk plan. Og at vi inddrager konkurrencemyndighederne. Det er en europæisk problemstilling, som kræver fælles handling«.
Kristian Thorn ser med optimisme på muligheden for at få flere med på OA, og så vil han gerne tage fat på en lidt større dagsorden også.
»Jeg synes, det vigtigste er, at hele universitetssektoren har flyttet sig meget i forhold til OA. Det skal vi stadig arbejde med, men jeg tror også, at vi skal arbejde mere med Open Science, som en ny og bredere problematik«.
Open Science, som Kristian Thorn nævner, er en global bevægelse, der sigter mod at gøre hele den videnskabelige proces gennemsigtig og tilgængelig.
Kira Stine Hansen deler Kristian Thorns oplevelse af, at OA-dagsordenen har flyttet sig i de senere år.
»Alle på ledelsesplan i ministerier og universiteter forstår de her dagsordener nu«, siger hun.
»Tidligere var der nok en oplevelse af, at OA-publiceringer ikke bliver taget lige så seriøst og ikke giver lige så meget credit på karrieren. Men det har faktisk ændret sig. Der er virkelig meget, meget prestigiøse OA-muligheder nu«.
Fakta
Fakta
