Stor vækst i enestuer
Enestuer bliver fremover mere hovedreglen end undtagelsen ikke kun i Køge, men også i resten af landet. Ekspertpanelet vedrørende sygehusinvesteringer – det såkaldte Erik Juhl-udvalg – vurderede i 2010, at de nybyggede sygehuse ville betyde, at udviklingen i andelen af enestuer vil gå fra ca. 30 pct. i 2007 til omkring 80 pct. i 2018.
Den hastige udvikling mod flere enestuer tog bl.a fart, efter at Venstres daværende formand Anders Fogh Rasmussen i valgkampen op til folketingsvalget i november 2001 – hvor han blev valgt til statsminister – sagde, at enestuer var fremtiden.
»Jeg synes, det er uværdigt, at også ret alvorligt syge mennesker skal ligge på flersengsstuer. Vi skal indbygge et vigtigt punkt i den langsigtede offentlige investeringsplan, der hedder en gradvis udbygning af antallet af enestuer på hospitalerne«, sagde Anders Fogh Rasmussen.
Siden anbefalede Erik Juhl-udvalget, at der skulle bygges flere enestuer, og Danske Regioner konkluderede sidste år, at der i alle nye sygehusbyggerier udelukkende bliver bygget enestuer.
Ifølge Helle Gaub, projektdirektør for Universitetssygehus Køge og desuden vicedirektør på Køge og Roskilde Sygehus er de første nye enestuer i Køge klar til at blive taget i brug i slutningen af 2018. Og ligesom andre af de nye sygehuse har projektetholdet bag Universitetssygehus Køge testet en enestue med ægte patienter og ægte personale. Meningen med enestuen er ifølge Helle Gaub, at langt flere opgaver skal foregå inde på stuen og ikke i andre rum. I stedet for at registrere i et andet rum, skal lægerne gøre det på stuen via storksærmen, så patienten kan følge med. På samme storskærm vil videoer med genoptrænning også gøre det muligt at genoptræne på stuen, og desuden vil meget hospitalsudstyr blive opbevaret på stuen og ikke i depoter.
»Tiden er løbet fra fleresengstuer. Ingen vil forvente at dele rum på et hotel med en fremmed, og på samme måde forventer dagens patient ikke at skulle ligge sammen med andre. Der er hygiejnemæssige fordele ved enestue, patienterne får bedre søvn på en enestue, patienterne falder ikke om natten på vej ud til toilettet, fordi de ikke vil være bekendt at tænde lyset og dermed genere de andre på stuen. Og så får patienterne ikke mindst i en bedre dialog med læger og andet sundhedspersonale, fordi de er alene. Magtbalancen bliver flyttet, så det i fremtiden vil være patientens rum, hvor også pårørende har bedre mulighed for at være«, siger Helle Gaub.
Hun kalder ændringen i andelen af enestuer for en markant ændring af lægernes arbejde.
»Lægerne skal gå stuegang på en anden og måske mere intens måde. Det er meningen, at lægen skal agere mere sammen med patienten ved bl.a. at skrive journalen på stuen, mens patienten ser med. Og det skal nogle læger nok vænne sig til«, siger Helle Gaub.
Aarhusianske enestuer er de første
Længst fremme med etableringen af fremtidens enestue er Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU). Allerede om ca. et halvt år – i februar 2016 – vil Geriatrisk Afdeling som den første afdeling indtage det nybyggede hospital og fra dag ét som de første i landet bruge en nybygget enestue. Ifølge Frank Skriver Mikkelsen, projektdirektør i DNU, er der gode grunde til, at den nybyggede del af hospitalet udelukkende får enestuer.
»Vi gør det først af fremmest af patientsikkerhedsmæssige hensyn, så patienter eksempelvis i mindre grad bliver smittet af andre patienter. Desuden gør vi det, fordi langt størstedelen af patienterne gerne vil ligge på enestuer med bedre mulighed for, at pårørende kan være og overnatte. Derfor er der i alle enestuer en ekstra seng, så de pårørende kan sove der«, siger Frank Skriver Mikkelsen og understreger, at lægerne dermed skal forvente større tilstedeværelse af pårørende på stuen. Han erkender, at enestuerne kan give ulemper for både patienter og læger.
»Enkelte patienter vil miste det socialt aspekt ved at ligge flere på en stue, men det må vi forsøge at skabe på en anden måde, så patienter med samme sygdom lærer mere af hinanden. For fordelene er langt større end ulemperne. Desuden kommer personalet formentlig til at gå flere skridt, fordi patienterne ligger længere fra hinanden, men også det finder vi en løsning på«, siger Frank Skriver Mikkelsen.
Formand for overlægerådet på Aarhus Universitetshospital, overlæge på Afdelingen for Hjertesygdomme Henning Mølgaard, har været med i forberedelserne af enestuerne.
»Enestuer er i princippet den rigtige vej af gå, fordi det giver mere ro og mere diskretion i samtalen med patienten. På min egen afdeling er de fleste stuer enestuer, og her er det godt, at vi kan undersøge og tale med patienterne uden at skulle tage hensyn til andre i rummet. Ulempen er, at patienter, som er indlagt i længere tid, kan blive ensomme. Det er ofte patienter med alvorlig og svær kronisk sygdom. Der er en del patienter, som kan have stor gavn af ligge sammen med en anden patient og have en room-mate. Vi oplever for eksempel, at patienter som er hjertetransplanterede, har stor glæde af at ligge på tosengsstue, hvor de deler erfaringer og viden og støtter hinanden. Derfor skal vi ikke kun have enestuer, vi skal beholde nogle af tosengsstuerne«, siger han.
Den udvidede mulighed for flere pårørende på stuen kan give en mere kaotisk situation under samtalen med patienten, men den udvikling er Henning Mølgaard med på.
»I dag spiller pårørende en større rolle, og det betyder, at vi nogle gange sidder over for helt op til ti personer og taler om et behandlingsforløb. Men vi opfordrer selv til, at patienter tager en pårørende med, så det er noget, vi ser positivt på«, siger Henning Mølgaard.
Pernille Weiss Terkildsen, direktør i ArchiMed, har forsket i enestuer og har konstateret, at der findes meget lidt forskning på området. Og at ikke alle patienter vil have gavn af enestuer.
”Alle patienter er ikke ens. Det er alle patientgrupper heller ikke. Derfor skal man passe på med en one- size-fits-all-model. Nogle patienter kan på en enestue blive meget ensomme, kan have svært ved at sove og får ikke perspektiveret deres egen sygehistorie ved at snakke med andre. Andre vil derimod have gavn af enestuer, og pointen er der skal være en variation af sengetilbud,” siger Pernille Weiss Terkildsen.
Læs også: Læger skal vænne sig til flere pårørende
-------------------------------------------------------
Ugeskrift for Læger har de seneste måneder sat fokus på de nye supersygehuse.
Se andre historier her:
De nye supersygehuse – med måde
Chip i lægernes navneskilte skal strømline nye supersygehuse
Hver femte seng nedlagt siden 2006
Sporing af kirurgiske instrumenter skal forbedre sikkerheden
Læger føler sig ikke involverede i sygehusbyggerierne