ET DØGN MED industrilægen: »Jeg vil lære lidt mere om machine learning …«

6.30: Vi står op og spiser morgenmad. Vores tvillingedrenge på otte år tager selv bussen til skole. Dejligt at slippe for bilkøen ved skolen.

8.00: Vores kontor er lukket pga. pandemien, men jeg har glemt min oplader, så jeg må derind. Min hustrus arbejde ligger tæt ved vores lokaler i indre by, lige ved Illum, så vi kører sammen. Jeg tager over på en lokal kaffebar. Over en kop kaffe svarer jeg på mails, og kl. 9 holder vi digitalt vores daglige alignment-møde, hvor vi i lægegruppen afstemmer vores arbejde med de andre faggrupper.

10.00: Standupmøde på kontoret. Nogle få af os er fysisk til stede, og nogle på computeren. Her diskuterer vi, hvilket diagnosesystem vi skal bruge til den tele-dermatologiske platform, vi vil lave: Hvordan skal vi kode de diagnoser, lægen sender tilbage til brugeren? Hvilket klassifikationssystem bruger vi – hospitalernes ICD-10 eller ICPC-2, som de bruger i almen praksis? Eller noget helt tredje?

11.30: Frokosttid. En rigtig frokostordning, hvor Murat, kokken, laver tyrkiske specialiteter, som er utroligt lækre. Faktisk mit bedste måltid i flere måneder. Jeg køber noget med hjem til aftensmad.

12.00: Møde med vores statistikere og datalogiske udviklere om, hvad en behandlingsplan skal indeholde. Vi bruger lang tid på at afklare og definere de forskellige dele og terminologier, der indgår i en behandlingsplan, som også skal være forståelige for ikkelæger. F.eks. skal vi overveje, hvad »konsultation« skal betyde, og hvordan vi skal bruge udtrykket, så alle i hele verden og fra mange forskellige professioner forstår det, og alle taler samme sprog. Det er virkelig vanskeligt.

13.00: Jeg har en kort gåtur med en kollega, som er ph.d. i datalogi fra Stanford. Jeg skyder en masse spørgsmål af, for jeg vil gerne lære lidt mere om machine learning – kunstig intelligens, som hun er ekspert i. For lige som vi har vores sprog, har de også deres fagudtryk og forkortelser og forståelser af, hvordan man bygger software op.

13.30: Vi har det ugentlige møde med vores online-hospital. Det er et hold af dermatologer, som sidder i Israel, i Brasilien, Holland og Rumænien, og som hjælper med at »træne« vores AI-modeller. Vi har en app, hvor patienter kan tage billeder, og som op mod 200.000 brugere har downloadet. Her kan de løbende tage billeder af deres hudsygdom, så man kan følge dens udvikling. Vi sender billeder til online-dermatologerne, der diagnosticerer uden at have andre data som f.eks. køn, alder, sygdommens varighed, andre symptomer osv. Hvad kan de blive enige om at diagnosticere ud fra et enkelt billede? På den basis kan vi udvikle algoritmer, som kan hjælpe med at diagnosticere. Lige nu er de vildt gode til akne, men rigtig dårlige til fnat. Vi bruger i øvrigt meget krudt på at hjælpe brugerne til at tage billeder i en brugbar kvalitet.

14.10: Kort møde, hvor vi snakker om et studie, vi vil lave: Når man bygger AI-modeller, som skal kunne stille en automatisk diagnose, er drømmescenariet, at en patient tager et billede, uploader det og får en utvetydig diagnose, som en dermatolog kan nikke til. Studiet skal vise, hvor gode dermatologer er til at lave tele-dermatologi, og hvor gode praktiserende læger og praksissygeplejersker er. Derfor vil vi sammenligne forskellige professioner og uddannelsesniveauer.

14.30: Jeg kører hjem – ungerne skal til musik: trompet og klaver henholdsvis. Jeg venter udenfor, mens jeg læser en artikel og svarer mails. Bagefter kører vi hjem til »ulvetimen« med diverse børnerutiner.

17.00: Jeg varmer maden fra Murat, vores gode kok. Så kører jeg til fodbold med ungerne. Jeg træner lilleputter i Hundige Boldklub. Det er koldt, og der bliver kæmpet godt.

20.00: Efter putteseancen arbejder jeg lidt med et foredrag, jeg skal holde. Så ser jeg lidt fjernsyn og går i seng.

LÆS MERE:

ET DØGN MED fængselslægen: »En betjent henter de indsatte…«

ET DØGN MED mave-tarmkirurgen: »… og tarmene ligger uden på kroppen«

ET DØGN MED onkologen: »To har fået pladser på hospice …«

ET DØGN MED ortopædkirurgen: »… i ventetiden har lidelsen ændret sig«