ET DØGN MED plejehjemslægen: »Vi ser næsten ingen infektioner …«

7.45: De sidder klar – personalet, folkene fra sygehuset, der skal hjælpe med at blande vaccinen, og kommunens folk. Vi planlægger forløbet over en kop kaffe. Her er en fin stemning. Så ankommer vaccinen fra Kolding Sygehus, og vi går i gang med at blande. Med afsprittede hænder giver jeg Leif vaccinen, som den første, lidt over otte, og derefter går det slag i slag. Min sygeplejerske Anette og jeg vaccinerer med små pauser, hvor nogen skal kaldes ind, for vaccinen må ikke blive blandet for tidligt.

9.30: Vi har vaccineret de sidste beboere og folkene fra kommunen. Mit personale kommer også og får et stik. Det er både festligt og lidt emotionelt, for nu føler vi, at det går fremad. Vi opfatter os selv som en central del af sundhedsvæsenet. Men under COVID-19-krisen har vi følt os lidt ude på et sidespor, fordi vi ikke kan se alle de patienter, som skal direkte til coronacentrene. Så vi har haft dårlig samvittighed både over for sygehusene og over for vores patienter.

10.00: Vi er færdige, og efter en kort briefing med plejehjemssygeplejersken går jeg »stuegang« på Eigil, som har kløe i hovedbunden og noget seboroisk dermatitis, som han skal have noget shampoo for. Lise har noget eksem, og hun får en creme for det. Så kører jeg til klinikken i Strib.

10.40: Under coronaen ser vi lidt færre tid-samme-dag-patienter og må klare mere over telefonen. Der venter 17 opkald. Jeg ringer først til en kvinde, som jeg fandt tegn på modermærkekræft hos i sidste uge, så hun har været på sygehuset og fået det fjernet. Hun vil gerne have, at det er mig, der giver hende svaret. Jeg bekræfter, at det var modermærkekræft, men at det ser ud til, at alt er væk.

11.30: En mor ringer: Datteren har formentlig halsbetændelse og må derfor ikke komme herop. Men der er belægninger i halsen, som moderen har set før ved halsbetændelse, så jeg tør godt udskrive penicillin til det i telefonen – noget, jeg ellers aldrig gør. For alle tilfælde skal hun coronatestes. Inden frokost bruger jeg tid på supervision af vores uddannelseslæger.

13.00: Patienter resten af dagen. Vi ser næsten ingen infektioner – de få, der er, bliver sendt til coronatest. Så vi har færre, men til gengæld mere komplekse patienter. Den første er en 74-årig kvinde, som har sklerose og nu har fået en mastocytose. Hun er i kemobehandling og kaster op og kan ikke holde noget i sig. Lav blodprocent, og nyretallet er steget til 170, så hun er skrøbelig – men alligevel så stabil, at vi kan se det an. Men hun skal spise og drikke nok og tage sine kvalmestillende piller. Følger op i morgen med blodprøvesvar.

14.15: En yngre kvinde, som har fået diagnosen fibromyalgi. Hun har også Raynauds sygdom og er afsluttet på Center for Funktionelle Lidelser. De anbefaler, at hun kommer videre til en psykiater, da hun har angst og OCD-symptomer. Hun døjer med migræne, som godt kan hænge sammen med den stress, hun oplever pga. angst og OCD – og ikke mindst den frygt for bakterier, som er blusset op under coronaen. Jeg henviser hende til en lokal psykiater.

16.00: En midaldrende kvinde, som har fået en negativ coronatest, bliver alligevel ved at gå og hoste. Hun piver på lungerne og har grønt opspyt, så jeg tænker, hun har uerkendt KOL – hun har tidligere røget en del. Infektionstal er helt normale, men de pivende lunger, grønt opspyt, plus at hun har Ehlers-Danlos’ syndrom, peger på KOL. Vi forsøger en antibiotikakur mod forværring af KOL. Desuden KOL-medicin til inhalation. Og så følger vi op om en uges tid.

16.30: Efter endnu en patient og masser af opkald kan jeg konstatere, at kun to har ringet for at spørge, om de kan blive »skrevet op« til COVID-19-vaccine. Men vi er ellers ikke blevet kimet ned.

17.20: Som sidste mand i klinikken har jeg taget mig af lidt administrativt arbejde, inden jeg kører hjemad.

LÆS MERE:

ET DØGN MED industrilægen: »Jeg vil lære lidt mere om machine learning …«

ET DØGN MED fængselslægen: »En betjent henter de indsatte…«

ET DØGN MED mave-tarmkirurgen: »… og tarmene ligger uden på kroppen«

ET DØGN MED onkologen: »To har fået pladser på hospice …«