ET DØGN MED psykiateren: »Der er kommet en rød tvang ind …«

6.40: Jeg har overnattet hos min kæreste på Østerbro, så cykelturen til Bispebjerg er kortere end hjemme fra Amager. Jeg er fremme i god tid til morgenkonferencen.

9.00: Jeg går ned til morgengennemgangen i den åbne akutmodtagelse. Vi er mange på arbejde: Overlægen, jeg selv, som er fast tilknyttet afdelingen og en i-læge, som også er her fast, en børne- og ungdomspsykiater i hoveduddannelse, som er på fokuseret ophold. Vi gennemgår de indlagte patienter. Her kan være ni, og her er fyldt op efter en ellers rolig uge. Fem patienter er nye.

9.30: Stuegang – jeg skal kun se to patienter, da jeg skal undervise senere. Jeg taler med en yngre mand, som blev indlagt i går. Han er kendt med paranoid skizofreni og misbrug, og jeg så ham faktisk også for ti dage siden, da han blev indlagt i samme tilstand. Vi sendte ham videre til et stationært afsnit på Gentofte Hospital, men han gik derfra efter fire dages indlæggelse, mod givet råd. Og nu er han her så igen med hallucinationer og vrangforestillinger, men intet nytilkomment. Han er i habitualtilstand, og jeg vil egentlig udskrive ham til ambulant behandling, men han insisterer meget på at blive, så vi venter til i morgen, hvor bostedet og den ambulante psykiatriske kontaktperson kan komme med til udskrivningssamtale.

10.15: Den næste patient er en 31-årig kvinde, som jeg lagde behandlingsplan for i går. Hun er kendt med skizoaffektiv psykose og er nu plaget af depressive symptomer og angstsymptomer. Hun er i gang med at blive justeret i medicinen. Vi øger lidt i lithium, og hun venter på at få plads på en stationær afdeling.

12.30: Fælles middagskonference for læger og specialpsykologer plus klinikchefen. Vi gennemgår bl.a., om der er ustabile patienter, som er i fokus for vagtholdet. Jeg spiser frokost imens.

12.50: Middagskonferencen er slut. Sammen med en sygeplejerske fra skadestuen skal jeg undervise tværfagligt i selvmordsforebyggelse lige om lidt. Vi gør klar til undervisningen, inden folk indfinder sig.

15.00: Undervisningen er slut. Jeg overtager bagvagtstelefonen fra den tilsynsgående læge, og den ringer i samme øjeblik. Det er en overlæge fra et af de lukkede afsnit, som oplyser, at de lige har afsluttet fastholdelse af en patient – en ung kvinde, som vi kender godt, og som kan give lidt uro. Jeg læser op på de patienter, som er ustabile, indtil det nye vagthold møder ind.

16.20: Aftenstuegang. Jeg går en runde på de lukkede afsnit, men alt er roligt – lidt usædvanligt. Så jeg kan tjekke blodprøver og se, om der er patienter, som mangler akutplaner – dvs. planer for, hvilken medicin der skal gives, hvis man står i en akut situation.

17.20: Jeg får et opkald: Den unge mand fra stuegangen i formiddags er ingen steder. Hans ting er væk fra stuen, og de kan ikke ringe ham op. Jeg er ikke så bekymret. Vi giver ham nogle timer, inden vi udskriver ham. Jeg hjælper forvagten med at lægge en medicinsk plan for en patient, som hun har taget imod i skadestuen og indlagt – en 49-årig mand, som er kendt med blandingsmisbrug.

17.50: Vi har fået en ung kvinde ind med depression og spiseforstyrrelse – hun er gravid. Hendes egen læge var bekymret for, om han var nødt til at skrive gule papirer, men hun accepterede frivillig indlæggelse. Jeg ringer til klinikchefen for at være lidt på forkant, hvis hun bliver urolig. Lorazepam, som vi giver intramuskulært, er ikke godkendt til gravide, så vi drøfter, hvad vi så kan bruge i stedet.

18.30: Efter aftenstuegang cykler jeg hjem til Amager i snevejr, spiser aftensmad, ser »Den store bagedyst« og læser i Kirsten Thorups »Indtil vanvid, indtil døden«. Så ringer min kæreste for at sige godnat.

22.30: Jeg ringer til forvagten for at få en status, inden jeg lægger mig til at sove – der er ro i huset, og den unge mand er kommet tilbage. Der er kommet en rød tvang ind, som overlægen i skadestuen heldigvis nåede at godkende. Jeg kan gå til ro. Og helt usædvanligt får jeg ingen opkald i løbet af natten.

LÆS OGSÅ

ET DØGN MED nefrologen: »Hendes nyretal skrider …«

ET DØGN MED akutmediciner: »Han har flere større lungeembolier …«

ET DØGN MED plejehjemslægen: »Vi ser næsten ingen infektioner …«

ET DØGN MED industrilægen: »Jeg vil lære lidt mere om machine learning …«