Content area

|

Fødselslæger slår alarm: Vi ser flere dødfødsler på grund af COVID-19

I det seneste halve år har der været flere dødfødsler end i perioden fra marts 2020 til marts 2021 som følge af COVID-19-infektion hos gravide. Deltavarianten er mere aggressiv, og flere bør blive vaccineret, siger formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi. Samtidig opstår der et dilemma omkring prioritering i behandlingen.
Annemette Wildfang Lykkebo, formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi. Foto: Palle Peter Skov.
Forfatter(e)
Ditte Damsgaard, dd@dadl.dk

Fra 1. juni til november 2021 har der været 11 dødfødsler, fordi gravide har haft COVID-19-infektion, og samtidig har der været yderligere 14 har haft behov for iltbehandling, syv har haft behov for indlæggelse på intensiv.

I alt har der været 31 tilfælde svære følger af COVID blandt gravide.

Det viser data fra landets obstetriske afdelinger, som Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi har indhentet.

»Vi ser 11 bekræftede tilfælde af dødfødsler. Der er flere, der har mistet deres barn det seneste halve år sammenlignet med den første periode af corona, som strækker sig på et helt år«, siger Annemette Wildfang Lykkebo, formand for selskabet.

I det første år med corona fra marts 2020 til marts 2021 var der ca. 1.900 smittede gravide, og af dem havde 5,5 procent behov for indlæggelse på grund af svære forløb med COVID-19. Fire børn døde i perioden.

Børnene er alle forløst i tredje trimester og var næsten fuldbårne, og det er lægernes opfattelse, at de havde overlevet, hvis mødrene ikke havde haft corona.

Nogle af de gravide har flere risikofaktorer som høj BMI, rygning eller astma, andre har ikke. Den primære risikofaktor er oftest, at de er gravide.

Samtidig er kun 57 procent af de gravide vaccineret ifølge Sundhedsstyrelsen. De svært syge kvinder er for størstedelens vedkommende ikke vaccineret, kun 6,5 procent var vaccinerede, oplyser Annemette Wildfang Lykkebo.

  • »Vi ved fra udenlandske studier og rapporter, at man de seneste halve og hele år har råbt op om, hvor meget mere aggressiv deltavarianten er, også i forhold til gravide. Data fra England har hele tiden vist, at der ved smitte var en øget risiko for at få et dødt barn, men det har vi ikke kunnet genfinde i Danmark. Før nu«.

Annemette Wildfang Lykkebo

Forandringer i moderkagen

For tre uger siden blev Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik opmærksomme på, at der florerede flere og flere historier om svært syge gravide, og de besluttede derfor at lave en rundspørge for at få et samlet billede.

Afdelingerne blev bedt om at indberette, om de gravide havde behov for ilt, om de havde behov for intensiv behandling, om barnet var dødt, imens mor havde COVID-19, eller inden for 28 dage af en COVID-19-infektion.

Selskabet bad også afdelingerne om at indberette de børn, der var blevet født prætermt, altså før tid, inden for samme spænd på 28 dage. Dem er der også flere af, nemlig 11.

»Hvis et barn døde i maven på mor, tæller vi det med, hvis der er karakteristiske forandringer i moderkagen, som kommer som følge af COVID-19«, siger Annemette Wildfang Lykkebo.

COVID-19-forandringer i moderkagen er således den eneste årsag, man har fundet, til at disse børn er gået til. De forandringer er typiske og det er ændringer i placentevævet, som gør, at barnet ikke får den ilt, det skal.

»Der kommer ikke samme mængde blod og ilt over til fosteret, men man ved ikke så meget om det, ud over at man kan se forandringer«.

Der har været flere beretninger om forandringer i placenta i udlandet, siger Annemette Wildfang Lykkebo. Derfor begyndte lægerne at kigge efter det i Danmark.

Ses det ved andre virusinfektioner, at placenta får forandringer?

»Der er et panel af prøver, vi tager, når mor kommer ind med et dødt barn i maven. Vi undersøger for fem forskellige infektioner. De forandringer, der er specifikke for COVID, ses ikke på samme måde og i den udbredelse ved andre virale infektioner«.

I Danmark er der årligt omkring 260 dødfødsler svarende til 0,4 – 0,5 procent af alle fødsler.

Delta er aggressiv

Det er vigtigt at understrege, at de fleste gravide har milde forløb, siger Annemette Wildfang Lykkebo. Og samtidig er der nu flere gravide, der bliver smittet, fordi smitten lige nu florerer blandt småbørn.

»Gravide har ofte småbørn og bliver smittet, og vi har ikke samme forholdsregler i samfundet, som vi havde fra marts ’20 til marts ’21. De gravide er mere eksponeret og er ikke vaccineret i samme grad som andre«.

Selskabet regner med, at det er delta, der udgør en større risiko for et kompliceret forløb.

»Det er delta, der florerer, og vi ved fra udenlandske studier og rapporter, at man de seneste halve og hele år har råbt op om, hvor meget mere aggressiv deltavarianten er, også i forhold til gravide. Data fra England har hele tiden vist, at der ved smitte var en øget risiko for at få et dødt barn, men det har vi ikke kunnet genfinde i Danmark. Før nu«.

Flere vacciner

Annemette Wildfang Lykkebo er som læge ked af situationen.

»Jeg håber, at flere vil blive vaccineret. Vaccinen dækker ikke 100 procent, men man får et mildere sygdomsforløb. Og jeg synes, at der er så meget smitte derude, at jeg bliver bekymret på de gravides vegne. Det er alvorligt, og jeg håber, de gravide forstår det«.

Hun mener, at debatten omkring vacciner til gravide har skabt utryghed, selvom det modsatte var intentionen.

»Vi møder stadig kvinder, der ikke bliver vaccineret, og nogle begrunder det ligefrem med, at vi var lang tid om at godkende vaccinerne i Danmark. Og det troede jeg ville være positivt. Jeg troede, at vi ville overbevise de gravide om, at det var sikkert. Men der er stadigvæk nogle, der har en skepsis og refererer til den lange proces. Men den lange proces er snarere et udtryk for omhyggelighed, der kom de gravide og børnene til gode«.

Når man er gravid, er man påpasselig i forhold til medicin, siger hun.

»Vi mangler at nå ud til nogle med information om, at det kan have konsekvenser at blive smittet. Uanset om man bliver vaccineret eller ej, er det vigtigt, at de gravide henvender sig, hvis de får høj feber, åndenød og mærker mindre liv«.

Afdelingerne skal også reagere.

»Vi skal dele vores viden, og vi har skrevet ud til alle chefjordemødre og ledende overlæger, at COVID-19 har større konsekvenser for nogle, end vi havde regnet med. Derfor vil vi gerne have, at vi skærper opmærksomheden, spørger om de er vaccineret og reagerer på symptomer som mindre liv«.

Selskabet har kontaktet Sundhedsstyrelsen for sammen med dem at lægge en strategi for at få flere gravide til at blive vaccineret.

»Vi vil gerne gøre opmærksom på, at dette ser ud til at være alvorligere, og vi vil gerne oplyse parrene om det«.

Der har desuden været mange myter om menstruationsforstyrrelser og bivirkninger ved vaccinen, og det har pustet til vaccineskepsis i befolkningen.

»Der er mange rygter om vaccinen, og rygter er svære at komme af med. Lægemiddelstyrelsen har fået knap 4.000 indberetninger om menstruationsforstyrrelser. Vi mener, at det er tilfældigheder. Mange ting kan give menstruationsforstyrrelser, også at blive vaccineret, gift, blive skilt, gå til jobsamtale, fordi man får stress over det. Cyklus er påvirkelig, og forstyrrelser er ikke farlige, så længe det er forbigående«.

Svær prioritering

Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi arbejder sammen med infektionsmedicinerne på en mulig behandling til uvaccinerede gravide med COVID-19 med monoklonale antistoffer.

»Dansk Lungemedicinsk Selskab har meldt ud, at har man patienter i risiko, bør man ved COVID-19-infektion behandle med monoklonale antistoffer. Eftersom gravide er defineret som risikogruppe, er det relevant for os. Vi skal blot have klarhed over, hvornår der skal behandles«.

»Vi ved, at de er gået i gang med at behandle gravide på Rigshospitalet og i Odense. Hvis vi skal behandle gravide, som ikke er vaccineret, med monoklonale antistoffer, skal vi have et setup. Det har vi ikke endnu«.

Gravide er desuden langtfra den eneste risikogruppe. Der er også lungepatienter, hæmatologiske og reumatologiske patienter.

En behandling med monoklonale antistoffer koster 12.000 kroner, en vaccine koster 200 kroner.

»Hvem skal vi prioritere? Vi har også begrænsede mængder af disse antistoffer til rådighed. Sundhedsstyrelsen er nødt til at tage stilling til, hvem der skal have behandlingen. De uvaccinerede gravide, der bliver syge, vil måske slet ikke have antistofferne. Vi har set flere tilfælde af, at det vil de gerne, men det er svært at forstå, at de gerne vil have antistoffer og ikke vaccineres«.

Forskellen er, at man ved vaccinen danner sine egne antistoffer, og ved behandling får man antistoffer, som ikke er ens egne, til at bekæmpe infektion.

Der vel stadig forskel – vacciner sprøjtes ind i kroppen for at modvirke sygdom, men hvis du er kandidat til antistoffer, er du allerede syg, og velvilligheden er større?

»I det øjeblik man er syg, tænker man anderledes omkring det. Men monoklonale antistoffer er også noget, der er fremstillet kunstigt. Det er også medicin, og hvis man har skepsis over for medicin, der modulerer immunforsvaret, kan nogle også være det her«.

Det er en behandling med god effekt, fordi den giver et mildere sygdomsforløb, forklarer Annemette Wildfang Lykkebo.

»Det er på den baggrund, at man anbefaler det. Når man får antistoffer ind i årerne, går det hurtigere, end hvis man selv skal lave dem. Antistofferne bekæmper sygdommen med det samme, og din sygdom bliver ikke nær så alvorlig«.

Sundhedsstyrelsen oplyser til Ugeskrift for Læger:

»Det er rigtigt, at Sundhedsstyrelsen er i dialog med Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi. Sundhedsstyrelsen tager deres bekymring meget alvorligt og er i tæt dialog med selskabet for at få overblik over området. Sundhedsstyrelsen har udgivet en nyhed, hvor det primære budskab er vigtigheden af, at de gravide lader sig vaccinere. Der bliver sideløbende kigget på behandlingen med de monoklonale antistoffer til gravide«.

LÆS OGSÅ

COVID-19 blandt gravide i Danmark – forekomsten og udfaldet følges tæt i Danmark

Mulig vertikal smitte, præmatur forløsning, neonatal sygelighed og død hos gravide med COVID-19

Sundhedsstyrelsen: Vacciner til gravide mangler godkendelse

Sundhedsstyrelsen fastholder at udelukke gravide og ammende fra vaccinationsprogram

Gravide og ammende skal tilbydes vaccination hurtigst muligt

I perioden juni-november 2020 var der blandt 582 smittede gravide otte svære tilfælde defineret som indlæggelse med iltkrav eller ITA indlæggelse hos mor eller præterm forløsning eller IUFD indenfor 4 uger/28 dage af pos test.

I perioden juni-november 2021, hvor smitte primært har været med delta-varianten, var der 31 svære tilfælde. Total antal smittede gravide er ukendt, da dette per 1. juni 2021 ikke længere indberettes til DCOD.

Bland de 31 tilfælde, var der 11 døde børn.

Blad nummer: 

Right side

af Thorkild I.A. Sørensen | 09/12
1 Kommentar
af Morten Ellemose Gulev | 06/12
1 Kommentar
af Jon Erik Fraes Diernæs | 05/12
1 Kommentar
af Jon Erik Fraes Diernæs | 05/12
10 kommentarer
af Sven Refslund Poulsen | 05/12
2 kommentarer
af Kim Varming | 05/12
1 Kommentar